Der er udkommet gode bøger i stakkevis i årets løb. Her er en liste med det bedste, vi har læst

Jesper Wung Sung : En anden gren

Med En anden gren har Jesper Wung-Sung skrevet en roman helt ud over det sædvanlige. Foruden at være en kærlighedshistorie om, hvordan hans kinesiske oldefar kom til Danmark for at blive udstillet i Tivoli og der mødte hans danske oldemor, skildrer bogen også på subtil vis samfundets møde med det ukendte og eksotiske.

Det er en af den slags romaner, hvor man har lyst til at begynde forfra, så snart sidste side er vendt.

I foråret udgav Jesper Wung-Sung børnebogen Lillefingeren. Vi mødte ham og lavede dette portræt.

Her fortæller han blandt andet om, hvordan han konfronterer sig selv og sine læsere med menneskelige grundvilkår - uanset om han skriver til børn eller voksne. Og så løftede han sløret for sin vilde familiehistorie.

Zadie Smith: Swing Time

I august udkom den britiske forfatter Zadie Smiths roste roman Swing Time på dansk. En bog om at tabe sig selv, mens man er opslugt af at definere verden omkring sig.

Den handler om to piger fra den ikke så mondæne del af London, som finder sammen til en dansetime. De bliver tiltrukket af hinanden som magneter, og derfra kommer de til at dele deres barndom med hinanden. En stor del af tiltrækningen skyldes ifølge hovedpersonen selv, at hun og pigen Tracey har nøjagtig samme brune hudfarve.

Kapitlerne veksler mellem at foregå i voksenlivet og i barndommen. Bogen er sat sammen af spring mellem et arbejdsliv, hvor hovedpersonen ikke har nogen fritid eller noget hjem – og hendes barndom. På den måde opstår der en vekselvirkning, der tydeligt fremhæver de oplevelser, som former et liv.

Alle oplevelserne i Swing Time er fortalt med dialoger, som sætter sig fast og lever videre, når man lægger bogen fra sig. Hudfarverne på bogens karakterer og det engelske klassedelte samfund er bagtæppe for alle overvejelserne om at være på en bestemt måde eller ikke at være på en bestemt måde.

Swing Time er en enestående bog om identitet og manglen på samme.

LÆS ANMELDELSEN HER

Aleksandar Šajin: Ivan Blank

Aleksandar Šajins vellykkede roman Ivan Blank er en tragikomisk fortælling om tolken og flygtningen Ivan Blanks liv og levned. Han er eksjugoslavisk flygtning og bor i Danmark sammen med sin fjerde kone Marie, deres fælles barn Nicolai, og hver anden uge, sammen med to af sine børn fra et tidligere ægteskab, Simon og Nina.

Ivans ulykke bunder i flere ting. Han elsker ikke længere sin kone. Hans arbejde som tolk er trivielt. Og banken vil ikke give ham det lån, han skal bruge for at kunne købe drømmehuset i Greve. Men det er ikke kun en fortælling om en mands trivielle midtvejskrise, det er også en undersøgelse af kærlighedens vilde væsen og om at være halvvejs gennem livet.

Ivan Blank er en yderst fascinerende og fængende roman, og er generelt velskrevet i en sproglig stil, som i sin hverdagsagtige jargon kan sammenlignes med Jakob Ejersbo og Jan Sonnergaard.

LÆS ANMELDELSEN HER

Julie Mendel - Relikvie

Julie Mendel udgav i september sin debutdigtsamling Relikvie. “Et tæt, lille værk, hvor ensomheden og selvmordstrangen lurer mellem alle linjer,” skrev vores anmelder.

Jeg-fortælleren i digtsamlingen Relikvie er en observatør, der ser på virkeligheden udefra og rapporterer fra kanten af livet, hvor alting er tæt på og alligevel utilgængeligt.

Et relikvie er en rest, eller en levning, efterladt af et helligt menneske. Julie Mendels charmerende og hjerteskærende debut kan forstås som ensomhedens relikvie, isolationens relikvie og angstens relikvie.

LÆS ANMELDELSEN HER

Tarjei Vesaas: Fuglene

Nordmanden Tarjei Vesaas roman fra 1957 udkom i år for anden gang i en ny dansk oversættelse. Og heldigvis for det, for den fortjener at nå ud til en ny generation af læsere.

Fuglene handler om Mattis, som bor med sin søster Hege i udkanten af en lille, norsk landsby. Her er han kendt som den lokale tosse, og det er han smerteligt bevidst om, selvom hans kognitive evner ikke rækker særlig meget længere end det. Han betegner alle normale mennesker som “skarpe”, og misunder dem, som kan besidde et normalt arbejde.

Til gengæld har han rigt følelsesliv, som hans “normale” søster ikke så tit orker, eller kan, engagere sig i. Da han opdager et sneppetræk, som går lige over deres hus, er han ved at eksplodere i forbavselse og glæde. Men det kan være svært at forklare.

Romanen er en lyrisk og indfølende beskrivelse af det aparte sind og livets store spørgsmål. Læs blot bogens to første linjer:

Mattis så efter om himlen var klar og skyfri i aften, og det var himlen. Så sagde han til Hege, sin søster, for at opmuntre hende lidt:
– Du er som et lyn, du er, sagde han til hende.
Han gøs lidt ved at tage ordet i sin mund, men på en tryg måde, siden himlen var så fin.
– Med dine strikkepinde, mener jeg, føjede han til.

Josefine Graakjær Nielsen: Johannes

Josefine Graakjær Nielsen har i sin første roman Johannes formået at få indholdet til en ellers fuldfed slægtsroman ned i et smalt og gennemkomponeret lille værk, der byder på høj sproglig bevidsthed og en overflod af hemmeligheder. Resultatet er både genreudfordrende og legesygt, men også alvorsfuld og sprogbevidst.

Johannes er fortællerens farfar, og fungerer som centrum for fortællingen. Men også Johannes’ bror Richard får en betragtelig plads i værket, der undersøger de to brødres historie og indbyrdes forhold.

Vores anmelder skrev om den ordknappe roman: “Johannes handler om den måde vi erindrer på, den måde vi forbinder os selv til verden på, den handler om alle vores små, menneskelige systemer, lige så meget som den handler om sine egne sproglige systemer. Josefine Graakjær Nielsen har kvalt mit narrative begær med et hemmelighedsfuldt og hullet værk, som sine steder nærmest bliver æterisk åndsfraværende, men Johannes er samtidig en sært fuldendt og vemodig slægtshistorie.”

LÆS ANMELDELSEN HER