Forfatter Mette Hegnhøj er aktuel med bogen En prik og en streg, der lægger op til opfindsom og utraditionel godnatlæsning for de små. I bogen er der ingen billeder, for her skal man selv tegne fortællingerne på barnets ryg

Med bogen En prik og en streg pirker Mette Hegnhøj til vores erindring om dengang, vi var små og med pegefingerspidsen tegnede dyr, sole og tændstiksmennesker på ryggen af hinanden.

En prik og en streg består af 16 små og enkle fortællinger om Prik og Streg, der spiser kage, hopper på trampolin og mange andre ting, som de mindste sagtens kan forholde sig til. Sproget er afmålt, og hver fortælling på de sort-hvide sider lægger op til, at man som oplæser selv laver prikker og streger med fingerspidserne.

Inspireret af egen datter

Mette Hegnhøj har tiltro til, at læseren selv levendegør fortællingerne om Prik og Streg ved at tegne dem på ryggen af barnet, mens der læses op. Billeder er der nemlig ingen af. Faktisk kom inspirationen til bogen fra hendes egen datter, der sagtens kunne undvære de grafiske billeder til godnatlæsningen.

“Idéen opstod på meget simpel vis. Min yngste datter ville gerne høre en godnathistorie, og hun foreslog faktisk selv, at jeg bare kunne tegne hende på ryggen med fingrene. Det var hun helt vild med, og jeg fortsatte med flere små historier. Derfra opstod idéen til at lave bogen,” fortæller Mette Hegnhøj.

Som læser skal man ikke være nervøs for, om man nu kan finde ud af det med at tegne på ryggen. Bogen indeholder ingen instruktioner dertil, men Mette Hegnhøj regner med, at den frie fantasi hjælper læseren på vej.

“Der er ingen instruktion i bogen, for det var overflødigt, synes jeg. Mange kender det med at tegne på ryggen fra deres egen barndom, så jeg tror, det kommer naturligt til de fleste at lade historierne få form gennem fingerspidserne,” siger hun.

Prik og Streg opfinder morsealfabetet

Mette Hegnhøj fortæller, at historierne i En prik og en streg er skrevet i den rækkefølge, de optræder i i bogen. De starter alle med “Der var en gang...” og slutter med “Godnat og sov godt”, og her i mellem altså de korte fortællinger om Prik og Streg.

En dag opfinder Prik og Streg morsealfabetet, fordi de lettere forstår sig på prikker og streger og desuden synes, at bogstaverne i det latinske alfabet er for kringlede. I bogens sidste historie ender de to med at sige godnat til hinanden på deres nye sprog, og Mette Hegnhøjs forhåbning er, at de små gennem bogen kan få sjov ud af morsealfabetet i virkeligheden.

“Prik og Stregs besværligheder ender med, at de opfinder morsealfabetet. Det er en måde hvorpå, de kan skrive hemmelige beskeder til hinanden, og måske børn kan blive inspirerede til at gøre det samme, når de har fået læst og tegnet historierne selv,” siger hun.

Ekstra hyggelig godnatlæsning

Faktisk kan Mette Hegnhøj allerede se, at de yngste i et vist omfang har taget historiernes format til sig. I hvert fald oplever hun, at hendes børn selv finder på nye historier, der ligner dem i bogen: de er korte, de starter og slutter med samme ordlyd som i bogen, og de skal selvfølgelig kunne tegnes på ryggen af andre.

Og noget tyder på, at det med at tegne hinanden på ryggen er noget, de fleste har gjort som små, mener Mette Hegnhøj.

“Da bogen lige var udkommet, fejrede jeg det i København med nogle kolleger. Da jeg skulle læse op fra bogen, bad jeg alle om at sætte sig i en slange, så de kunne tegne på hinanden. Alle forstod med det samme, hvad det gik ud på, og det var rigtig sjovt,” fortæller Mette Hegnhøj.

Generelt vil Mette Hegnhøj gerne lade En prik og en streg stå som en opfordring til, at sådan kan man også læse historier for hinanden. Faktisk kan bogen potentielt gøre godnatlæsningen endnu hyggeligere.

“Ofte bliver børnene mere peppede op af godnathistorier, men de sort-hvide sider kan læses ved ret lav belysning, så jeg håber godnatlæsningen kan blive ekstra rar og hyggelig med bogen”.

Fakta:

En prik og en streg udkom den 21. november på forlaget Jensen & Dalgaard.

Læs også vores tidligere portræt af Mette Hegnhøj her.