Efter sin anmelderroste debutroman fra 2014 Et andet sted, har Signe Langtved Pallisgaard skrevet den svære 2’er: Alle de liv. Den er smuk på en helt enkel måde, og alligevel rummer den nok menneskelighed til at skabe eftertanke
★ ★ ★ ★ ★ ☆

Alle de liv er en rejseroman med mere end én rejse. Det er to veninders roadtrip rundt på Californiens solvarme asfaltveje, men det er også en rejse ind I minder, sygdom og kærlighed. Der gemmer sig sprogperler i de svimlende beskrivelser af det californiske landskab og i de ømme tilbageblik på et livslangt venskab.

Emilie og Solveig har været veninder siden de sad I Emilies fars cykelanhænger som børnehavebørn. De har holdt sammen gennem ungdom, jobs, mænd og børn, men pludselig bliver alt vendt op og ned – Solveig får konstateret den uhelbredelige sygdom ALS. På deres sidste tur sammen spørger hun Emilie, som er forfatter, om hun ikke kan skrive lidt om det liv, Solveig ikke når at opleve. Hvornår får hun børnebørn? Får hun lov til at blive gammel med sin mand, Morten? Hvis Solveig kan læse oplevelserne, er det næsten som om, de kommer til at ske.

Alt det, der kunne være, men også alt det, der er.

Det er et smukt, symbiotisk venskab, som i løbet af romanens 200 sider bliver foldet ud og udforsket ved Stillehavets kyst:

” Selvom den bratte klippeskrænt fyldte mig med rædsel, gik jeg med hen til rækværket. ”Nu hvor jeg ved, mine dage er talte, er jeg mindre bange”, sagde hun, mens vi stod deroppe. ”Når det værste allerede er sket, hvad er der så tilbage at være bange for?” Jeg stirrede ned på mine hænder, som var knuget om rækværket. ”Jeg ville være mere bange, fløj det ud af mig. ”Jeg ville være forfærdeligt bange.” (...) ”Lad os gå ned til bilen igen”, sagde jeg og tog hende under armen, som jeg altid gør. ”

Bogen bærer sygdommen som en mørk skygge, men den får aldrig krammet på Solveig. Hun er en ivrig rejsepartner og tager bevidst en bid af alle de eventyr, hun kan nå, inden det er for sent. Hvor Solveig er fortrøstningsfuld, er Emilie bekymret og forsigtig, og derfor er hendes skrevne ord ambivalente. De skulle egentlig bare trøste Solveig, men i stedet åbner de også op for den sorg, Emilie gemmer i brystet. Af og til stikker den sit grimme hoved frem og minder veninderne om, at de begge er ved at miste noget, de altid har haft – hinanden.

Fiktion, der kan udvide virkelighedens verden

Det er en intim historie om det nære og varme; den er nem at læse men svær at lukke til sidst. Bogen er ikke banebrydende eller eksplosiv i sproget, den er i stedet fint vævet ind i sig selv. Det smukkeste og sørgeligste er ordenes rejse ind i de to kvinders delte fortid, nutid og den fremtid, der aldrig bliver. Måske kan ordene give trøst, fordi de er mere håndgribelige end følelser. Fiktionen kan udvide virkelighedens horisont og give liv til de dage, der ellers ville være forsvundet. Eller også er ord bare det – ord. Måske er de tomme og ikke i stand til at rumme det store tab, begge kvinder står overfor. Først, når der pludselig ikke er mere tid, har man ikke længere den luksus at udsætte alt det, der skal siges. Først dér indser man, at livet er så uendeligt stort og samtidig forsvindende småt.

Pallisgaard nærer stor loyalitet for sine karakterer, og det er dem, der er i fokus. Når hun skriver udenom det ultimativt voldsomme som den altødelæggende sygdom og døden, giver hun bevidst mere kraft til livet og nuet; alt det, der trods alt er. Det mest specielle ved værket er forfatterens evne til at skrive en trist historie, der indeholder så meget håb.

Fakta:

Signe Langtved Pallisgaard – Alle de liv
Lindhart og Ringhof
208 sider
249,95 kroner
Bogen er udkommet