I to uger bevægede forfatter Sofie Hermansen Eriksdatter og illustrator Maria Molbech sig rundt i den sicilianske natur. Det er blevet til bogen Under gulvet gror der planter, der er en visuel og poetisk udforskning af forholdet mellem frodighed og forfald

Sidste efterår steg forfatter Sofie Hermansen Eriksdatter og illustrator Maria Molbech ombord på et fly til Sicilien. De har begge tidligere været tilknyttet Aarhus Litteraturcenter som henholdsvis litteraturformidler og grafiker, men i forskellige perioder og kendte derfor ikke hinanden på forhånd. Det var leder af Litteraturcentret Jette Sunesen, der sidste forår fik en idé og satte dem sammen.

“Vi blev spurgt, om vi ikke kunne tænke os at lave et projekt sammen, som skulle udkomme i forbindelse med LiteratureXchange. Og så søgte vi og fik et residensophold i noget, der hedder Villa R på Nordsicilien. Det er et sted, der ligger oppe i bjergene, og der var vi så i to uger,” fortæller Maria Molbech.

Et sanseligt projekt: Kaktusskeletter og overkørte plasticflasker

Forud for opholdet havde Sofie Hermansen Eriksdatter og Maria Molbech lavet research på området og øen, men de havde hverken lejet en bil eller planlagt, hvad der skulle ske. De havde en masse idéer, men havde aftalt at lade stedet afgøre den endelige retning for projektet.

“Vi bevægede os til fods, for det var det, vi kunne. Der var meget lidt offentlig transport, og det både sænkede vores oplevelsestempo og gjorde, at vi kom tættere på vejen, menneskene, dyrene og naturen, end hvis vi havde siddet i en bil eller en bus. Det, synes jeg, er en ret vigtig ting, for det kan man også se i bogen. Vi har virkelig været i nærkontakt med tingene,” forklarer Sofie Hermansen Eriksdatter. Maria Molbech nikker: “På den måde blev det faktisk et meget sanseligt projekt,” tilføjer hun.

Undervejs tog Sofie Hermansen Eriksdatter noter, mens Maria Molbech tegnede skitser og tog billeder. Men de fandt også en måde, hvor de kunne lægge deres fag på hylden og gøre tingene sammen.

Maria Molbech fortæller: “En af de ting, vi gjorde i fællesskab, var at samle ting. Vi samlede kaktusskeletter, overkørte plasticflasker og planterester.” Sofie Hermansen Eriksdatter supplerer: “Ja, skrald generelt.”

“Ja, og det tog vi alt sammen med tilbage til residensstedet. Der havde vi en stor spand sort maling, og så rullede vi et langt stykke papir ud på jorden, som vi frit kunne tegne og lave tryk på lige så ekspressionistisk og detaljeret, som vi ville, og det endte med at blive til aftryk eller spor, som vi har brugt direkte i bogen. Det her er kaktusskelettet for eksempel,” forklarer Maria Molbech og peger på en af siderne i bogen.

Gennem hele processen har det været vigtigt for Sofie Hermansen Eriksdatter og Maria Molbech ikke at forfølge noget på forhånd fastlagt.

“Vi havde en utrolig åbenhed overfor ikke kun hinanden, men også overfor stedet. I stedet for at forcere: ”Vi vil gerne finde nogle mafiosoer, eller vi vil gerne finde nogle flygtninge”, så har vi spurgt: “Hvad vil det her sted os?” På den måde er det et meget stedsspecifikt projekt,” forklarer Sofie Hermansen Eriksdatter.

På den måde endte det med at være stedets DNA, der gjorde forfald og frodighed til det visuelle, poetiske og tematiske omdrejningspunkt i projektet.

Tekst og illustrationer nærer hinanden

Når man bladrer i bogen, vil man opleve, at der skiftevis er tekst og illustrationer. Nogle steder er der kun tekst, andre steder kun illustrationer og nogle steder begge dele samtidig.

Sofie Hermansen Eriksdatter fortæller: “Tekstmæssigt er del I, III og V kortprosa, mens del II og IV er digte. Bogen starter med en ankomst, hvor man følger et ‘vi’, og til sidst er der en form for afsked.”
“Der er ikke en decideret kronologi. Det er mere en sammenflydende oplevelse, men der er alligevel en form for struktur i det,” tilføjer Maria Molbech. Om det grafiske arbejde fortæller hun:

“Der er mange måder at illustrere på. En måde er selvfølgelig at tegne dét, der står. Men for os har det været vigtigt, at illustrationerne fortæller i samspil med teksten.”
Sofie Hermansen Eriksdatter uddyber: “Man kan sige, at tekst og illustrationer forlænger hinanden og næres af hinanden.”

Dyppede bogens ryg i farve

Det er ikke mere end en uge siden, at bogen udkom på Forlaget Silkefyret.

Dagen før udgivelsesreceptionen landede Sofie Hermansen Eriksdatter og Maria Molbech begge to i Danmark, og dagen efter valgte de - som sløjfe på deres projekt - at dyppe ryggen på bøgerne i en rustrød farve.

“Vi havde længe snakket om, at forsiden bare skulle være lavet digitalt ligesom illustrationerne indeni, men ved at dyppe ryggen i farve fik vi lavet et sidste håndlavet touch sammen. Vi stod nede i Rå Hal til BogGods og dyppede og hang til tørre. Det blev sådan en hel happening, og folk var så nysgerrige,” griner Maria Molbech.

Sofie Hermansen Eriksdatter og Maria Molbech er stadig i tvivl om, hvordan de skal genrebestemme deres bog.

“Vi synes ikke, den hører under graphic novels. På den anden side virker det også lidt stramt at kalde den en illustreret digtsamling. Vi har faktisk lidt svært ved at sige, hvad vi skal kalde den, så vi håber, der er nogle gode anmeldere, som kan finde på et godt ord til den.”

Fakta:

Sofie Hermansen Eriksdatter (1986), som står bag teksterne i bogen, er cand.mag. i Æstetik og kultur og uddannet fra Skrivekunstskademiet i Bergen. Hun har udgivet tekster i flere internordiske tidsskrifter og antologier, bl.a. Signaler og Cappelen Damm.

Maria Molbech (1987), som står bag illustrationerne i bogen, er M.A. i kommunikationsdesign med speciale i illustration fra Designskolen Kolding og HSLU Design und Kunst i Schweiz. Hun udgav i 2017 også sit afgangsprojekt “Hvor godtfolk er” for 365TEKSTER. Se mere på www.mariamolbech.dk og følg Maria på instagram på @studiomolbech.

Under gulvet gror der planeter er udgivet på Forlaget Silkefyret.

Under gulvet gror der planter forhandles bl.a. i Kristian F. Møller, i Løves Bog- og VinCafé og på www.forlagetsilkefyret.dk

Under gulvet gror der planter er støttet af Statens Kunstfond.