Kenneth Bøgh Andersen skriver om det onde, der er inde i os
Spindelhekse og skæbnemøder, djævle og dæmoner. Kenneth Bøgh Andersens fantasiverdener emmer af ondskab, men de uhyggeligste uhyrer er inde i os selv. Kulturmagasinet Fine Spind har mødt forfatteren, der i fredags udgav sin første grafiske roman Skæbnemageren.
Kenneth Bøgh Andersen er forfatter. Det har han altid været, siden han skrev sin første roman i 10. klasse. Dengang var forlagene var ikke helt overbeviste, men det skulle vende. Nu har han udgivet næsten 40 bøger, blandt andet romanserien Den Store Djævlekrig, talrige gysernoveller og de populære superheltebøger Antboy, der er blevet filmatiseret med Oscar Dietz i titelrollen og Nicolas Bro som superskurk.
Men Kenneth Bøgh Andersen har aldrig før udgivet en tegneserie. Det bliver der rådet bod på med Skæbnemageren, der udkom i fredags.
Skæbnemageren handler om Simon, der er træt af sin tvillingebror Tim og ønsker ham væk. Mens Simon sover, kommer den onde Spindelheks og opfylder hans ønske. Simon vågner som enebarn. Han fortryder hurtigt og får chancen for at gøre ondt godt igen ved at begive sig ud på en farlig rejse ind i en anden verden. Her skal han besøge Skæbnemageren, der skal give ham en ny skæbne: at redde sin bror.
Fra ord til tegninger
Tegneserien har været over tre år undervejs, men den har en endnu længere forhistorie: Den begyndte som føljetonroman i Weekendavisens børnesektion 'Faktisk' i 2010, med et nyt kapitel hver uge. Og Kenneth Bøgh Andersen havde da også tænkt på at udgive historien som roman, men så slog tanken ham:
“Jeg har altid drømt om at skrive en tegneserie, men som forfatter er det jo noget, du netop ikke kan lave selv. Når man ikke kan tegne, kræver det, at man har en makker, der kan finde ud af det,” siger Kenneth Bøgh Andersen. Makkeren blev den prisvindende illustrator Lars Gabel.
Men selv om ideen var der, så krævede det et langt og hårdt samarbejde med Lars Gabel før de 176 sider kunne blive til en bog:
“Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne skære den perfekt fra starten af. Der var ting, som jeg ikke vidste: kan Lars tegne dét? Kan han få det til at fylde så og så mange sider? Jeg prøvede at skrive manuskriptet så udførligt som muligt, og så har Lars og skitseret det hele,” siger forfatteren og tilføjer: “Men det var rentegningen, der tog længst tid.”
Billeder der virker
Men arbejdet bar frugt. Kenneth Bøgh Andersen er ikke i tvivl om, at genren kan noget helt særligt:
“Det er meget anderledes at læse en tegneserie end at sidde med en bog. Når man vender en side, så dukker der et væsen op eller man ser, hvor heksen bor. Der er et overraskelsesmoment. Billederne fortjener at blive foldet ud, så vi ville ikke være nærige med pladsen.”
Og Lars Gabels tegninger bliver virkelig foldet ud. Man bliver som læser nødt til at rotere bogen 360 grader mens Simon trænger igennem porten fra sin sort-hvide verden til den farverige fantasiverden. Billederne tilfører noget helt specielt til fortællingen, men man skal også være forsigtig:
“Billeder kan være uhyggelige, men de mest uhyggelige billeder er dem, der opstår inde i hovedet på læseren. Når de bliver tegnet for én, kan det trække noget af uhyggen ud. Men hvis man bruger dem rigtigt, kan de også forstærke uhyggen og dramaet.”
Læs anmeldelse: AT VOKSE OP ER EN REJSE PÅ TVÆRS AF TID OG STED
Tegneserier - nu også for børn
I løbet af 1980'erne opstod fænomenet graphic novels i USA og Europa. Tegnere og forfattere som Art Spiegelman, Frank Miller og Alan Moore udviklede lange, afrundede historier i modsætning til ugebladenes seriestriber. De var skrevet til et voksent publikum og handlede om voksne ting. Det er næsten sådan en historie, Skæbnemageren er. Men kun næsten:“Mange af os, der voksede op med tegneserier, sidder og skriver dem nu. Det betyder, at mange af de tegneserier, der kommer, er lavet af voksne for voksne. Skæbnemageren er en god historie for en ny generation af tegneserielæsere, der skal introduceres for genren og lære, at den kan noget andet end skrevne bøger kan.”
Skæbnemageren er noget så atypisk som en graphic novel skrevet til børn og unge. Men det er nu ret typisk for Kenneth Bøgh Andersen, for han har altid skrevet til de yngre læsere. Alligevel er han aldrig gået på kompromis med den gode historie:
“Jeg skal synes, det er fedt. Jeg håber, at når man læser Skæbnemageren, så kan man mærke, at Lars og jeg har lavet noget, vi selv synes er fedt,” siger Kenneth Bøgh Andersen, der gerne tager tunge temaer op og blander virkelighedsnære følelser med fantastiske fantasyverdener.
Læs interview: BØRNEBØGER OM DØDEN, VOLD I HJEMMET OG DAMENUMSER
Når børn tænker onde tanker
“Er jeg ond?” er det første, vi hører i Skæbnemagerens kulsorte prolog. Det er Simon, der spørger. Bogen handler om søskendejalousi, om den populære og den indelukkede bror og om alle de onde tanker, man ville ønske, man ikke havde tænkt.“Men man kan ikke utænke dem bagefter,” siger Kenneth Bøgh Andersen. “Gør det dig så til et dårligere menneske? Nej, det gør det ikke. Det gør dig bare til et menneske.”
For ham er der noget genkendeligt i følelsen af at have noget ondt inde i sig:
“Jeg har skrevet mange gyserhistorier, og det kan være fedt nok med uhyrer, men det mest interessante er uhyret inde i os. Det er de monstre, vi kan blive til, når de mørke følelser begynder at overtage, der er spændende,” siger han og runder af med en opmuntrende bemærkning:
“Der ligger meget drivkraft i de her følelser, som vi alle sammen kommer til at stifte bekendtskab med, om vi vil det eller ej. Vi kan ikke kun tænke gode tanker og opføre os godt over for hinanden hele tiden, og det er måske okay. Det handler om de valg vi træffer, når vi bliver smidt i de her situationer.”
Fakta
Skæbnemageren. Grafisk roman. Høst & Søn / Rosinante
Skrevet af Kenneth Bøgh Andersen, tegnet af Lars Gabel
Udkom d. 9/6-2017.
176 sider / 249,95 kr.
