Zachery Turpin | Walt Whitman | Life and Adventures of Jack Engle
NyhedSkrevet af: Andreas Vinther Jensen23. feb 2017

Ny Whitman-roman

Forsker har opdaget en ny roman af den store amerikanske forfatter Walt Whitman, der kan være nøglen til gennembrudsværket Leaves of Grass.
Ny Whitman-roman</br>Nothing is ever really lost, or can be lost, skrev Whitman i Leaves of Grass.</br>Foto: Ohio Wesleyan University, Bayley Collection
Nothing is ever really lost, or can be lost, skrev Whitman i Leaves of Grass.
Foto: Ohio Wesleyan University, Bayley Collection

I 2016 opdagede Zachery Turpin, der forsker ved University of Houston, den glemte selvhjælpsbog Manly Health and Training, der blev udgivet i The New York Atlas i 1858. Det interessante ved historien er, at forfatteren var ingen ringere end Walt Whitman, der af kollegaen Ezra Pound er blevet kaldt selve inkarnationen af amerikansk litteratur.

Nu har Turpin opdaget endnu en af Whitmans glemte bøger, romanen Life and Adventures of Jack Engle, der udkom som anonym føljeton i seks udgaver af Sunday Dispatch i 1852.

Nøgleværk

Blandt de få, der har læst bogen er Whitman-eksperten David S. Reynolds, der siger, at romanen kan være løsningen på et gammelt mysterium: Hvordan Whitman gik fra at være journalist og konventionel digter til at kunne skrive den banebrydende og eksperimenterende Leaves of Grass.

Ifølge Ed Folsom, der udgiver Walt Whitman Quarterly Review, bliver Whitman i løbet af serien træt af romanens handling og begynder i kapitel 19 at eksperimentere med de former, der kom til at præge hovedværket nogle få år senere.

Værket er netop udkommet i en særudgave af Walt Whitman Quarterly Review med introduktion af Zachery Turpin.

Kilde:

New York Review: "In a Walt Whitman Novel, Lost for 165 Years, Clues to ‘Leaves of Grass’"

Walt Whitman Quarterly Review, særudgave om Jack Engle

Facebook
Del på facebook

Andreas Vinther Jensen

Kulturjournalist og anmelder
Andreas Vinther Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i Søren Kierkegaards æstetik. Andreas holder af litteratur, der kan skabe billeder og modsigelser, og hans reoler er fyldt med alt fra Homer og Hölderlin til Amalie Smith og Olga Ravn. Han har undervist på Krabbesholm Højskole og har skrevet for bl.a. Baggrund.
Se Andreass artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind