Årets mest labyrintiske albumudgivelse
AnmeldelseMusikSkrevet af: Denni Ian23. sept 2019
Bandet Josiah Konder markerede sig som et af de stærkeste nye navne, da de udgav deres debutalbum ‘Songs for the Stunned’ sidste år. Nu er de klar med opfølgeren ‘Through the Stutter’
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Elegance er det ord, som bedst beskriver Josiah Konders lyd. Deres første album ‘Songs for the Stunned’ var et imponerende gennemført album, selvom lyden og stemningen til tider næsten var for vulgært inspireret af Nick Cave and The Bad Seeds’ 90’er periode. På det år, der er gået siden debutalbummet, har de udviklet sig imponerende meget og fundet en lyd, der er deres egen.Josiah Konder viser på ‘Through the Slutter, at de mestrer dramatiske stemningsskift mellem det grandiose og den rå minimalisme. Samtidig er sansen for melankoliens skrøbelige skønhed fra deres debutalbum stadig intakt. Den er endda blevet mere komplet med albummets støjende rockarrangementer. Siden det mere minimalistiske debutalbum har de udvidet instrumenteringen med banjo, lab steel, saxofon, mandolin, harmonika osv til de klassiske instrumenter som guitar, klaver, bass og trommer. De har også inkluderet medlemmer fra det danske støjrockband Narcosatanicos, og duo’en Lyra Valenza i deres entourage.
‘Through the Stutter’ kan bedst beskrives som et ekspressionistisk lydbillede. der er malet med klassisk sydeuropæisk flamenco, støvede folk-ballader og støjrock. Det er en til tider udfordrende plade, der kræver sin lytters opmærksomhed, men som også ved hver gennemlytning bliver både bedre og samtidig også afslører en ny facet af sig selv. Forsangeren Julius Ernsts croonede vokal og fortættede tekstunivers er præget af et ikke altid umiddelbart kærlighedstema. Derfor tåler Josiah Konders komplekse album sammenligning med navne som danske Iceage og det engelske kultband Tindersticks.
Albummet ‘Through the Stutter’ åbner med den alternative rockballade ‘My Heart, My Hands’. Aggressive toner fra en spansk guitar og et storladent og mørkt klaver bliver ledsaget af den dybe croonede vokal fra Julius Ernst. Det er en stærk åbning, der foregriber albummets mange maniske stemningsskift og musikalske alsidighed. Til tider fornemmer man heldigvis stadig bandets inspiration fra de store sangskrivere. Eksempelvis i sangen ‘Fall Away’, hvor de balancerer mellem en minimalistisk bas- og klaverbåret lydflade og støjende rockguitar, der akkompagneres af blæsere. Det er elementer der på den ene side leder tankerne hen på den legendariske sangskriver Leonard Cohens sene periode i midt 00’erne, og på den anden side Nick Cave.
På albumets tredje nummer sparkes døren ind med hurtige håndtrommer og luftige guitarmelodier. Julius Ernsts kontrollerer sin vokal på en skæv måde og fremmaner sammen med et arrangement af blæsere serier af vilde følelsesskift. Midt på albummet finder man det maniske nummer ‘Bullet,’ der med sine seks voldsomt vibrerende minutter knækker albummet over på midten og efterlader lytteren overstimuleret. Men albummet peaker ikke her. For opmærksomheden bliver hurtigt fanget igen af det opløftende 70’er-rockede nummer ‘Kissed In Dreams Yearning’, hvor man får associationer til The Clash og The Doors. Sangen får også karakter af at være en storladen rockballade fra et vibrerende orgel.
Hen mod slutningen af albummet kommer den melodisk mindeværdige ‘Out of the Hazzard’, som tidligere i år blev udsendt som single. Sangen bliver båret af skarpe basgange med melodiøse guitarmelodier og, hvad jeg formoder må være en mandolin, der næsten har en fornemmelse af noget Pulp over sig. Igen er det den karakteristiske barytonvokal, der skaber den spændingsfyldte atmosfære. Albummet slutter simpelt med den støvede noir-ballade ‘For What Faith’. Her forbliver stemningen fastholdt gennem hele nummeret. Og det simple udtryk klæder pladen smukt, som når en skarpt panoreret støj afslutter ‘Through the Stutter’.
Josiah Konder har fundet frem til en original nerve, hvor mere vovede og eksperimenterende elementer bliver leveret med stor intensitet. Med albummet ‘Through the Stutter’ er Josiah Konder det mest interessante navn på den alternative musikscene siden Kellermensch.
‘Through the Stutter’ kan bedst beskrives som et ekspressionistisk lydbillede. der er malet med klassisk sydeuropæisk flamenco, støvede folk-ballader og støjrock. Det er en til tider udfordrende plade, der kræver sin lytters opmærksomhed, men som også ved hver gennemlytning bliver både bedre og samtidig også afslører en ny facet af sig selv. Forsangeren Julius Ernsts croonede vokal og fortættede tekstunivers er præget af et ikke altid umiddelbart kærlighedstema. Derfor tåler Josiah Konders komplekse album sammenligning med navne som danske Iceage og det engelske kultband Tindersticks.
Albummet ‘Through the Stutter’ åbner med den alternative rockballade ‘My Heart, My Hands’. Aggressive toner fra en spansk guitar og et storladent og mørkt klaver bliver ledsaget af den dybe croonede vokal fra Julius Ernst. Det er en stærk åbning, der foregriber albummets mange maniske stemningsskift og musikalske alsidighed. Til tider fornemmer man heldigvis stadig bandets inspiration fra de store sangskrivere. Eksempelvis i sangen ‘Fall Away’, hvor de balancerer mellem en minimalistisk bas- og klaverbåret lydflade og støjende rockguitar, der akkompagneres af blæsere. Det er elementer der på den ene side leder tankerne hen på den legendariske sangskriver Leonard Cohens sene periode i midt 00’erne, og på den anden side Nick Cave.
På albumets tredje nummer sparkes døren ind med hurtige håndtrommer og luftige guitarmelodier. Julius Ernsts kontrollerer sin vokal på en skæv måde og fremmaner sammen med et arrangement af blæsere serier af vilde følelsesskift. Midt på albummet finder man det maniske nummer ‘Bullet,’ der med sine seks voldsomt vibrerende minutter knækker albummet over på midten og efterlader lytteren overstimuleret. Men albummet peaker ikke her. For opmærksomheden bliver hurtigt fanget igen af det opløftende 70’er-rockede nummer ‘Kissed In Dreams Yearning’, hvor man får associationer til The Clash og The Doors. Sangen får også karakter af at være en storladen rockballade fra et vibrerende orgel.
Hen mod slutningen af albummet kommer den melodisk mindeværdige ‘Out of the Hazzard’, som tidligere i år blev udsendt som single. Sangen bliver båret af skarpe basgange med melodiøse guitarmelodier og, hvad jeg formoder må være en mandolin, der næsten har en fornemmelse af noget Pulp over sig. Igen er det den karakteristiske barytonvokal, der skaber den spændingsfyldte atmosfære. Albummet slutter simpelt med den støvede noir-ballade ‘For What Faith’. Her forbliver stemningen fastholdt gennem hele nummeret. Og det simple udtryk klæder pladen smukt, som når en skarpt panoreret støj afslutter ‘Through the Stutter’.
Josiah Konder har fundet frem til en original nerve, hvor mere vovede og eksperimenterende elementer bliver leveret med stor intensitet. Med albummet ‘Through the Stutter’ er Josiah Konder det mest interessante navn på den alternative musikscene siden Kellermensch.
FAKTA
’Through the Stutter’ udkom den 20. september. Digitalt og fysisk som 12” vinyl gennem Third Coming Records
Torsdag den 26. september afholder Josiah Konder release party på spillestedet Mayhem i København.
TRACKLIST
MY HEART, MY HANDS
FALL AWAY
BULLET
NOTHING TO FEAR
HOLD ME
ENTRANCED (LASCIO LO SCORRERE)
KISSED IN DREAMS YEARNING
OUT OF THE HAZARD
FOR WHAT FAITH
Josiah Konder består af:
Julius Ernst
Albert A. Hertz
Anton Funck
Valdemar Kragelund
Zeki Jindyl
Jens Konrad
Find Josiah Konder på Facebook og Instagram
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København