Den amerikanske singer-song writer Noah Gundersen gæstede i sidste uge Atlas i Aarhus. Han er en musiker, som er hudløst ærlig i sin musik, men som uden for scenen er yderst privat

Selvom det er midt i marts lader foråret vente på sig. Den bitre kulde glemmes dog hurtigt indenfor på spillestedet Atlas i Aarhus. Det lille, sorte, intime rum er oplyst af bløde spots på scenen i varm gul og rød, og rundt omkring på olietønde-bordene i salen er der levende lys. Det er den amerikanske singer-songwriter Noah Gundersen, der er på plakaten i aften.

Noah Gundersen træder alene ind på scenen. Det er ham, en guitar, en ustabil klaverbænk, hvor et glas rødvin balancerer. Han stiller sig bag mikrofonen og efter et kort goddag går han med det samme i gang med at spille. Ingen anden introduktion. Det lader han tonerne om. Hans akustiske indie-folk-sange er fyldt med smukke ord, store følelser og mørke tanker. Koncertgængerne holder mund og forsvinder sammen med Noah Gundersen ind i deres dybeste afkroge.

Nordiske og hjemlige rødder

Trods det nordisk-lydende navn er det hans første gang på disse kanter af verden. Hans oldeforældre er begge nordmænd og slog sig ned i Chicago. Noah Gundersen selv er født og opvokset i staten Washington.

“Jeg gik ikke i almindelig skole, men blev undervist hjemme af min mor. Som teenager var jeg træt af det, men det gav mig meget tid til at lave musik, læse, tænke og have plads,” fortæller Noah Gundersen om sin barndom.

Han voksede op i et religiøst hjem, men beskriver det ikke som noget, der gjorde den store forskel for ham:

“Det betød kun noget for mig som person på samme måde som alle andres barndom betyder noget for deres person. Jeg er ikke religiøs mere, og religion er ikke noget, jeg rigtig kan lide. Men jeg tror, mine forældre mente det godt. De havde fundet noget, de troede på, og som gav deres liv mening. Det ville de gerne give videre til deres børn,” siger han.

Noah Gundersen har spillet musik gennem det meste af sin barndom og har over flere omgange prøvet at spille i et band fremfor at være solokunstner. Han startede med at spille koncerter for sig selv som 16-årig, men startede efterfølgende bandet The Courage, som også udgav et par plader.

“Når jeg har været med i et band, har jeg haft en meget idealistisk idé om, at det var en demokratisk kunstnerisk proces, hvor alle kom med idéer. Men virkeligheden var, at min vision og personlighed ikke passede sammen med bandet. Det var ikke et ægte samarbejde, fordi jeg hele tiden prøvede at få det til at ske,” siger han.

Alene blandt mange

Igennem hele koncerten taler Noah Gundersen kun kort til publikum.

“Det er første gang, jeg er i Danmark. Tak, fordi I kom! Jeg har kun været udenfor i en halv time, men alt så meget rent ud og alle var smukke,” fortæller han fra scenen. Fansene griner anerkendende og virker til at hænge fast i hvert et ord ud af hans mund.

Noah Gundersen forsvinder ligesom ind i sine sange. Han står ofte med lukkede øjne som om, han er midt i den følelse, han havde, da han skrev sine sange. Da koncerten er ved at gå på hæld, ser en fan sit snit til at få en favorit spillet. ”Caroline!” råber han op til sangeren på scenen.

“Jep, det er en sang, jeg har skrevet,” svarer Noah Gundersen og fortsætter med sit eget planlagte program.

“Jeg er af natur en meget privat person, hvilket er ironisk, fordi jeg er så åben i min musik. Musik har altid været en form for virkelighedsflugt for mig, så det er lidt sjovt, at jeg nu er i en situation, hvor dét, der har givet mig plads til at flygte fra virkeligheden, nu har sat mig i en position, hvor det er svært at slippe væk,” siger han.

Han er taknemmelig for sine fans, men synes også, det er mærkeligt, når folk tror, de kender ham som person.

“Man får en meget én-dimensional forståelse af, hvem jeg er igennem min musik. Jeg føler, at jeg kan være sårbar på scenen, og det lader mig være mindre sårbar som person i mit virkelige liv,” siger han.

Energi og kunst

Selvom Noah Gundersen ikke beskriver sig selv som religiøs mere, betegner han sig selv som spirituel.

“Spiritualitet for mig er bare, at jeg føler, der er mere end det fysiske. Det oplever jeg gennem musik, kunst og i forhold til andre mennesker og andres energi. Der sker noget virkelig magisk, når jeg interagerer med en fremmed gennem min musik. De projekterer deres oplevelser over på mit arbejde, og så opstår der en forbindelse. Det føles meget meningsfuldt og som om, det er en del af det bånd, der forbinder alle mennesker,” siger Noah Gundersen.

Efter fem kvarters indlevelse i Noah Gundersens musik - både for ham og publikum - forsvinder han lige så hurtigt og stille, som han kom ud på scenen.

Noah Gundersen siger: “Der er meget i det her job, der er en kontrast til, hvem jeg er som person. Jeg kan ikke nødvendigvis lide at rejse, jeg kan ikke nødvendigvis lide at tale med fremmede eller lave interviews. Men jeg elsker musik, og jeg elsker at have en måde at udtrykke mig på, som jeg ellers ikke kan gøre på nogen anden måde. Det er måske en del af meningen med kunst: at fortælle om det, der er inde i os, så der er andre mennesker, som føler sig mindre alene.”