Cellophane Flower: Man kommer ikke sovende og drømmende til noget i musikbranchen

Man kommer ikke sovende og drømmende til noget i musikbranchen

Musik Portræt-interview Skrevet af: Denni Ian 2018-10-23
Del på facebook
Facebook

Man kommer ikke sovende og drømmende til noget i musikbranchen

Bandet Cellophane Flower har netop spillet deres debutkoncert efter et navneskift og et nyt singleudspil efter en 7 år lang musikalsk rejse

Musikken kredser sig om det storslåede, teksterne er følsomme og deres live-optræden hælder mod det teatralske, men bag det Aarhusianske band Cellophane Flower er der ingen selvhøjtidelighed. Kvartetten der udgør bandet, har benene solidt placeret på jorden, og de ved, at man ikke kommer sovende og drømmende til noget i musikbranchen.

Cellophane Flower debuterede for nyligt med den let melankolske og kontrastfyldte single Down the Line, hvor bandet inviterer lytteren på luftig synthesizer, melodiøs guitar, og dyb vokalføring, der søger mod 90’ernes alternative rock. Selv definerer de sig som tungsindig hybridrock. De sigter efter at være tilgængelig, men uden at miste dybde.
Foto: Jace Images
Se store billeder her →
Bandet Cellophane Flower
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Se store billeder her →
Cellophane Flower live

Ny retning med nyt navn

For få uger siden leverede Cellophane Flower et nærværende og intenst liveshow på spillestedet Train i Aarhus. Koncerten var reklameret som deres debutkoncert, og selvom Cellophane Flower er et nyt navn, er de fire medlemmer ikke nye på den danske musikscene. Musikalsk er de opvokset sammen, og de har spillet med hinanden siden de spæde teenageår. De seneste syv år er de gået under navnet Smiling Chairs. Smiling Chairs, forklarer de, var et sted, hvor de afprøvede usammenhængende genrer og retninger. Og for at den stil, de har udviklet på de seneste to års tid, ikke bare skulle være endnu en ting, som Smiling Chairs ville blive, besluttede de, at der var behov for et navneskift. På et tidspunkt var bandet et sted, hvor musikken var meget vred og tung

”Efter koncerterne med Smiling Chairs syntes vi, det havde været fedt, hvis vi havde skræmt folk, eller hvis der var nogen der havde set underlig ud i ansigtet under koncerten. Gradvist er vi så gået væk fra det, og indset at det faktisk er federe, når folk går fra en koncert med en følelse af at de har lyst til at høre det igen,” forklarer bassisten Jonatan Dige.
Foto: Jace Images
Se store billeder her →
Bandet Cellophane Flower
Foto: Jace Images
Se store billeder her →
Bandet Cellophane Flower

Større end os selv

Cellophane Flower er et band med stort B. Bandet har ingen primus motor, og når de komponerer materiale, er det altafgørende for skriveprocessen, at det foregår som et fælles foretagende. Deres sange opstår aldrig udenfor øvelokalet, men bliver til i sammenspil som et experimentarium for at give rum til spontanitet og umiddelbarhed. Bandet står også selv for at mixe og indspille deres materiale, og de beskriver selv skriveprocessen som et forsøg på at overskride grænsen for den enkeltes kompetencer, for at nå frem til noget, der er større end dem selv. Jonatan Dige forklarer, at det handler om at nå et sted hen i musikken i kraft af hinanden, et sted som de ikke ville kunne komme hen alene.

Han siger: “Hvis jeg skulle lave musik alene, så ville jeg udelukkende lave det ud fra den musik, jeg er inspireret af. Lige nu er det Radiohead og Tom York, så jeg ville gå i dén retning, hvis jeg var alene. Vi er inspireret af nogle vidt forskellige ting hver især, og vi forsøger så at samle det sammen og skabe noget, der er mere unikt end, hvis vi havde stået med kompositionen selv.”

At sangskrivningen skal drives af spontanitet og fællesskab er dog ikke et dogme for bandet, men bare noget de altid har gjort.

”Vi har forsøgt få gange, at nogen har haft halvfærdige sange eller stykker med, når vi mødes, og det har til dels fungeret, men det har aldrig været lige så godt eller det samme som det, vi får ud af at skrive sammen,” siger sanger Tobias Pisani
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Se store billeder her →
Cellophane Flower live
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Se store billeder her →
Cellophane Flower live

Et behov for at være relaterbare

Cellophane Flower bestræber sig på at balancere mellem en tilgængelig og samtidstypisk lyd, mens de forsøger at skille sig ud. For de fire herrer er ambitionerne afstemt og retningen klar; de vil ikke bare spille for deres egen skyld. Samtidslyden spiller i høj grad ind på bandets sangskrivning, forklarer bassisten Jonatan Dige.

”Vi lytter meget til ny musik, så det påvirker vores lyd helt naturligt. Vi er meget inspireret af meget af den nye musik, og det ved jeg ikke om man helt kan undgå, med mindre man virkelig prøver.”

Sangeren Tobias Pisani understreger dog, at det ikke er altafgørende, hvilken lyd, der er populær lige nu - ”Vi skriver den musik, vi gerne vil spille, og det vi gerne vil spille, skal der også være et publikum til. Der skal være noget nutidigt i det, men uden at det skal styre vores retning.”

I deres udgivelsesstrategi omfavner Cellopanhe Flower den moderne single-bølge-kultur, som flere og flere i større grad benytter sig af. Hvorfor? Fordi det i deres optik helt enkelt giver mulighed for at spænde opmærksomheden over længere tid. Derfor er den næste single også snart klar til udgivelse, men der er ingen EP eller noget album i sigte. Tobias Pisani forklarer, hvorfor de ikke starter med bare at udgive en EP eller et debutalbum.

”Det er en måde er vedligeholde en aktualitet på, men vi gør det også for at give os selv mere end ét forsøg på at skabe noget opmærksomhed. Hvis nu vi havde indspillet det, der så bliver de første fem singler og så havde været stille i et år, for så at udgive det som en EP, så ville vi kun have ét forsøg til at lande de rigtige interviews og sådan nogle ting.”

De mange enkelte singler bruger bandet til at lede efter et muligt publikum, som de ikke er i tvivl om er et sted derude. Dog er der stor bevidsthed i bandet om, at taletid og opmærksomhed på musikscenen ikke kommer af sig selv. Der hersker ingen tvivl i Cellophane Flower om, at der skal arbejdes intenst for at få etableret kontakt til det mulige publikum. Så også i deres sangskrivning lægger de vægt på, om en ny komposition har single-potentiale, men uden de selv føler de går på kompromis med sangskrivningen. Det er nærmer en proces, hvor de skriver på noget materiale og så går i gang med at udvælge potentielle enkeltstående udgivelser.

”Altså man får jo ikke fem gange så meget opmærksomhed ved at udgive en EP, end hvis man udgiver en single. Ikke fordi det skal lyde som om det hele bare skal være kommercielt, men for fanden, hvor er det bare svært at nå frem i den her branche,” siger basist Jonatan Dige

Han fremhæver samtidig, at sange, der aldrig ville kunne klare sig som singler, fordi de enten er 12 minutter lange eller for mærkelige sagtens kan have en vigtig plads på et album eller i et live-set.

Derfor kasserer Cellophane Flower heller ikke sange. Hvis de ikke satser på dem som singler, bliver de føjet til live-sættet, tilføjer trommeslageren David Sall og fortsætter.

”Vi skriver stadigvæk EP-sangene. Vi venter bare med at udgive dem. Det er ikke sådan at vi sætter os ned og siger, nu skal vi have den næste single, hvordan skal den lyde, og så skriver en sang ud fra det. Det er mere, vi har skrevet den her sang, kan den fungere som single, ja, nej.”

Livescenens muligheder

Det er dog på livescenen, at bandet foretrækker at udtrykke sig, og også dér, hvor de helst vil bedømmes. Cellophane Flower er enormt opmærksomme på live-situationens muligheder. De dyrker den nærværende kontakt med publikum, og formår at bruge scenens muligheder til at iscenesætte mere end bare livemusik. Kontakten med publikum sker udover scenekanten. Hvor de også helt fysisk formåede at komme ved deres debutkoncert, da sangeren Tobias Pisani kastede sig ud fra scenen deres afslutningsnummer.

Det er dialogen med et publikum, der er den store drivkraft for Cellophane Flower, og i bandet er der konsensus om, at de spiller musik for at røre andre på sammen måde, som de berøres af den musik, de selv lytter til. For bandet handler livescenen i høj grad om fællesskab og kontakt med publikum.

”Det betyder meget for os, at det betyder noget for andre. Når vi siger at vi spiller for vores egen skyld, er det fordi, vi har et behov for at komme ud og mærke, at vi får fat i nogen. Jeg ville ikke spille, hvis ikke vi spillede for nogen,” forklarer Tobias Pisani.

Cellophane Flowers musikalske projekt er i høj grad også en søgen efter anerkendelse. Den oplevelse det kan være at møde mennesker, som bliver rørt at deres musik, er det som driver deres musik fremad.

”Som menneske vil man generelt set bare gerne anerkendes for det man er og laver, og vi er ikke anderledes. Vi vil gerne lave noget der kan være relevant for folk, også når vi er blevet gamle.” forklarer bassist Jonatan Dige afslutningsvis.

Cellophane Flower består af lige store dele af ambitiøsitet, afklarethed, hårdt arbejde og kunstnerisk tyngde. Som så mange musikere vil de ud at betyde noget, men de ved, at det ikke er nok at drømme sig frem i verden. Med deres tungsindige og atmosfæriske lyd formår de at skabe et let tilgængeligt lydunivers med megen bredde. Men fordi det leveres med så overbevisende oprigtighed, mister deres musik ikke dybde af den grund.

FAKTA

Medlemmer:

Jonatan Dige (Bas, synthesizer)

Tobias Pisani (Vokal, synthesizer)

Anton Severin (Guitar)

David Sall (Trommer)

Udgav deres første single Down the Line den 16 august 2018

Den 23 november udkommer deres anden single
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: