Uffe Lorenzen dropper sit kunstnernavn ’Lorenzo Woodrose’, slipper tøjlerne, træder ud af hamsterhjulet og satser alt på ét kort – hans rejsekort i lommen

Uffe Lorenzen sidder og rører rundt med et sugerør i en Old Fashioned, så isterningerne klirrer. Det er en varm forårsdag, og om et par timer skal han på scenen. Han er en mand, som helst ikke skal være ét sted for længe af gangen, han må i bevægelse - det er rastløsheden, der kildrer.

Der har måske altid været en vis form for rastløshed at finde dybt inde i Uffe Lorenzen. Han voksede op i betonforstæderne på Vestegnen og flyttede som 18-årig til storbyen, for allerede dengang skulle der ske noget nyt. I dag er han igen på Danmarksturné, men denne gang kun i selskab med sin tolvstrengede akustiske guitar og sin lydmand. ”Det jeg elsker allermest, det er den her måde at leve på. Jeg kan godt lide det der med ’en by, en dag’, og så skal man videre. Der er måske sådan en form for rastløshed, som er nødvendig, hvis man vil leve sådan her,” fortæller manden bag det excentriske alias Lorenzo Woodrose, som har optrådt på den danske rockscene siden slutningen af 80’erne.

Et liv med mange bekymringer

Efter mere end 15 år som den karismatiske frontfigur i Baby Woodrose og Spids Nøgenhat og med soloudgivelser under navnet Lorenzo Woodrose, har Uffe Lorenzen nu valgt at udgive det første soloalbum under sit borgerlige navn. Det har været en lang rejse med rigtig mange plader og skæve oplevelser, men til sidst blev han simpelthen dødtræt af larm, dødtræt af rockbands og det at skulle synge de samme sange om og om igen. ”Jeg blev træt af at skulle jonglere med andre folks følelser og agendaer, og der er det befriende bare at være mig”.

Uffe Lorenzen beskriver sit nye soloprojekt som en ny start, hvor man helt selv kan bestemme. Men det er også en ny udfordring for den nu 46-årige musiker, som for første gang er på turné ganske alene.

Han har simpelthen besluttet at rejse landet rundt på togskinner med et rejsekort i lommen. Og derfra kommer navnet ”Rejsekort-turen”. Der er en kort pause, og han smager lidt på ordet... ”’Rejse-kort’... ’liscence to travel’. Jeg ser det som en metafor for mange af mine sange, der handler om at rejse, både i bogstaveligste forstand, men måske også i mental forstand. Men det er også et rent praktisk problem.”

Det er klart en billigere måde at rejse på og nemmere at tjene nogle penge. For første gang har Uffe Lorenzen sluppet tøjlerne og sikkerheden i at have et almindeligt job ved siden af og har nu kun sin musik som indtægtskilde. I dag er han nødt til at spille for at overleve. ”Det er et liv med mange bekymringer og rigtig mange usikkerheder, helt sikkert. Men jeg føler, jeg har erkendt, at det er det, jeg skal. Det er for sent at vende om nu,” fortæller han og trækker lidt nervøst på smilebåndet.

Træde ud af hamsterhjulet

Det nye soloalbum Galmandsværk er skrevet på en lille Kanarisk vulkanø. Her sad Uffe Lorenzen i 2 måneder på et ydmygt værelse med havudsigt og skrev sange, spiste fisk og gik ture i bjergene. Det hele handler om at lægge sine bekymringer fra sig og sit daglige liv bort og netop træde ud af ’hamsterhjulet’, som er det ord Uffe Lorenzen bruger, når han beskriver den almindelige dagligdag herhjemme i Danmark. Nede sydpå kunne han nemmere lukke alle de overflødige ting ude, som ofte presser sig på i hverdagen. ”Det er et simpelt liv, hvor det kun handler om, at der skal skabes noget. Og det er en luksus i vores verden og virkelighed, som jo er fyldt med distraktioner, bekymringer og finansielle udfordringer,” fortæller Uffe Lorenzen.

Mange af sangene på albummet Galmandsværk kan som mange af hans tidligere sange anses for at være et slags opgør med det moderne forbrugssamfund.

”Mange af mine sange handler om, at det moderne menneske i virkeligheden er ulykkeligt og ufrit. Selvom de fleste af mine sange måske kunne ligne kærlighedssange, så er der en strøm under det hele om, at vi har fået skabt et system og en verden, vi har måske bare glemt, at der også skal være plads til mennesket i den,” fortæller Uffe Lorenzen med et eftertænksomt smil.

Sangen Danskere, som er den første sang på det nye soloalbum, indeholder i den grad nogle stærke ord, der kredser om den samme problematik. Der synges: “I små og overpissede men meget velmedicinerede danskere. En nation af Cipramil-baskede, hjernevaskede forbrugsslaver.” “Det er en sang, som har skabt voldsomme reaktioner,” siger Uffe Lorenzen. Han oplever blandt andet en meget trykket stemning, når han spiller den til koncerter, og nogle folk har endda antydet, at der er noget landsforræderisk over den.

Der er ingen tvivl om at Uffe Lorenzen har fået trådt på en øm tå. ”Men hvis ikke kunsten gør opmærksom på ting, som almindelige mennesker måske ikke ser eller tænker over, så er den måske ikke så meget værd,” konstaterer han og fortsætter ”men alle sange er bare en eller anden vinkel at anskue tingene på, og den vinkel synes jeg er nødvendig. Så jeg føler på en måde, at det er en del af min opgave at pege på nogle ting, og nogle gange skaber det nogle stærke reaktioner.”

Vores samtale går i stå, da en lille lyshåret pige sætter sig ved et klaver og begynder at spille enkelte toner. Uffe Lorenzen vender blikket og lytter eftertænksomt.

”Det er egentligt ret smukt det der... I virkeligheden er tonerne jo bare regndråber. Og jeg ville ønske, jeg kunne spille musik på den måde... sådan helt umiddelbart,” siger den prisbelønnede musiker med efterhånden 30-års rutine og erfaring, imens han med fingrene spiller på usynlige tangenter i luften.

En Old Fashioned cocktail

I den moderne verden kører hamsterhjulet hurtigt rundt. Og det er ikke nogen hemmelighed, at Uffe Lorenzen længes efter fortiden, dengang teknologien også fyldte mindre. ”Jeg ser en fare for, at vi kommer mere ud af kontakt med os selv og med hinanden. Fremmedgørelsen bliver større, og i virkeligheden tror jeg, de fleste mennesker er utroligt ensomme. Teknologien skaber meget fravær, og det vi har brug for er mere nærvær... at kunne nærme os hinanden, og kunne forstå hinanden bedre på trods af forskelligheder,” siger Uffe Lorenzen.

Og vi er alle sammen forskellige og oplever ting på forskellig vis. Uffe Lorenzen lytter igen til den lille piges klaverspil. ”Jeg synes, det er smukt. Og det er baggrundsmusikken til vores interview”, siger han og ler, ”men det kan være, der sidder en oppe i receptionen og er lidt irriteret over musikken. Der er mange måder at opfatte ting på. Virkelighed kan være mange ting, og der findes mange virkeligheder på samme tid. Jeg tror, det vil være godt for os at erkende det.”

Uffe Lorenzen tager endnu en tår af sin Old Fashioned. Isterningerne i whiskeyglasset begynder igen at klirre. Jeg ved, at rastløsheden atter trænger sig på. Nu skal der ske noget nyt.

Fakta:

Uffe Lorenzen har tidligere været forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose.

Lige nu er han på sin første soloturné Rejsekort Tour med albummet Galmandsværk. Han kan opleves på nedenstående datoer og spillesteder:

13. april: Gimle, Roskilde

14. april: Stars, Vordingborg

20. april: Landmark, Bergen (no)

21. april: Last Train, Oslo (no)

27. april: Bremen, København

28. april: Studenterhuset, Aalborg

5. maj: Sønderborghus, Sønderborg