At skulle ændre på hvem vi er, ville slå os ihjel
Kellermensch har netop spillet på NorthSide og er nu på vej videre på en tætpakket festivalturné. Selv kalder de sig et ret umoderne band
Rockbandet Kellermensch har siden deres debut i 2009 markeret sig som et væsentligt navn på den danske rockscene. Deres seneste udgivelse Goliath fra 2017 er blevet rost af anmeldere over hele landet, og op til flere gange er de blevet stemplet som Danmarks håb for rocken”. Albummet blev også kåret som “årets bedste album” af musikmagasinet GAFFA. Bandet har netop spillet på NorthSide og fortsætter deres festivalturné rundt i landet, hvor de blandt andet gæster Copenhell og Smukfest.
Pendulerende mellem det kompromisløse og ydmyge
Selvom Kellermensch gennem årene har høstet megen anerkendelse, er det med ydmygt forbehold, at de forholder sig til udmærkelser som “Danmarks håb for rocken,” “et band med internationalt potentiale” og “Danmarks bedste liveband”.Trommeslageren Anders Trans siger:
“Jeg tror, at der er en klar grænse for, hvor store vi kan blive. Det vi spiller, er jo ret umoderne. I dag er det jo næsten uhørt at have akustiske trommer med på sine indspilninger. Vi bliver aldrig et arena-band, og det tror jeg egentligt heller ikke ville klæde vores musik.”
“Rocken er jo ikke så populær en genre, som den har været. Og den rocklyd der er populær herhjemme, er jo sådan noget som elektrorocken. I dag skal der jo helst være en computer indblandet i musik. Ikke at der har været snakket om det, men kom der det i Kellermensch, ville det nok slå os ihjel.”
Ud i det vaklende og umiddelbare
Frontmanden Sebastian Wolff forklarer om deres liveoptrædener, at bandet helst vil derud, hvor det hele kan vælte sammen. Og skønt bandet flere gange er blevet kaldt “Danmarks bedste liveband”, og frontmanden Sebastian Wolffs sceneoptræden er blevet sammenlignet med en spirituel eksorcisme, er det ikke noget de føler, de skal leve op til, når de optræder.“Vi blev spurgt i går, om vi var klar til at spille på NorthSide. Og ærligt, det eneste vi kan svare på sådan et spørgsmål er, at det ved vi ikke. Vi ved aldrig, hvad vi kan forvente af en koncert, eller om vi gør det godt. Vi går bare ud på scenen og spiller så godt, vi kan.”
For dem der har oplevet Kellermensch live, kan der ikke være tvivl om, at de søger og identificerer sig med muligheden for det kaos, der kan opstå i live-situationer. De formår i fysisk forstand at komme udover scenekanten, hvor man som tilskuer nærmest venter på, at alt braser sammen om dem. Det er helt ude tæt på kanten, at Kellermensch trives, og hvor deres musik hører hjemme.
“Vi er før blevet beskrevet som orkestret, der spiller, mens Titanic er ved at gå ned. Og det synes jeg egentligt beskriver os meget godt. At give op ligger ikke til os. Hvis alt skulle falde sammen under os, så kan vi ikke gøre andet end at fortsætte med at spille.”
Syv års opslidende frustration
I 2011, to år efter udgivelsen af debutalbummet, underskrev Kellermensch pladekontrakt med selskabet Universal Music i Tyskland. Men der skulle gå syv år, før det opfølgende album Goliath blev udgivet. Tilblivelsen var et pingpongspil af langtrukken frustration for både bandet og pladeselskabet.
“Universal mente ikke, at Sebastian selv skulle mixe vores plade, og til sidst troede de heller ikke på, at vi nogensinde ville få skrevet pladen færdig. De brød sig ikke rigtig om de demoer, vi sendte dem, så de fik en til at mixe for os. Men vi kunne slet ikke se os selv i de mix, vi fik fra Universal. Det endte med, at de ikke rigtig kunne se sig i samarbejdet mere,” siger Anders Trans.
For Kellermensch, hvis medlemmer består af brødre og ungdomsvenner, var det den nære relation og det tætte sammenhold, der sikrede deres fodfæste i en proces, der ikke ledte til nogen form for kunstnerisk forløsning.
Anders Trans mener dog ikke, at nogen i bandet har haft helhjertede overvejelser om en fremtid uden Kellermensch, selvom den lange pause og stridighederne med Universal var opslidende for dem.
”Vi mistede lysten til at spille i takt med, at alt omkring os blev koncentreret omkring business. Vi havde virkelig brug for igen at komme tilbage til øvelokalet og føle os som et band, der bare kunne jamme og spille, uden at nogen forventede noget af os eller ville have noget fra os.”
”Vi forsøger ikke at blive for indadvendte”
Kellermensch er et band, der både kan virke kompromisløst og yderst selvsikkert i dets udtryk, men samtidig er det præget af en næsten grundvilkårlig usikkerhed. Siden medlemmerne startede med at spille sammen, har de bragt essensen af at stå uden et særligt tilhørssted med sig.
”Da vi startede med at spille sammen, var vi utrolig dårlige, og vi mødte ret meget modstand på grund af det. Jeg tror, at der er mange bands, der som unge har stået med den følelse, men vi følte os udenfor musikscenen på mange måder. Det er vi nok stadig præget af.”
Selvom Kellermensch helst vil styre tingene selv og så vidt muligt ikke gør noget, de ikke kan se sig selv i, så lægger Anders Trans ikke skjul på, at de selvfølgelig er interesserede i at gøre deres musik tilgængelig.
“Vi forsøger ikke at blive for indadvendte i det, vi laver. Selvom vi spiller det, vi spiller for os selv. Vi kunne sikkert få meget sjov ud af kun at være optaget af, hvad vi selv ville spille, men så tror jeg ikke, at det ville have så stor interesse for andre.”
Kellermenschs musik appellerer til et ganske varieret publikum. Tager man til deres koncerter, kan man ofte betragte et fremmøde, der varierer fra den type metalfan med den patchbeklædte denimvest til kortklippede mænd i blå skjorter, der ligner nogen, som lige er kommet fra deres advokatpraksis. Hvad der drager så forskellige typer til deres koncerter, har bandet ikke selv noget bud på. Men mon ikke at det er, fordi bandet er så tydeligt oprigtige i deres musikalske udtryk, at det let resonerer på tværs af typer.
Fakta:
Kellermensch blev dannet i 2006 i Esbjerg, og deres navn er inspireret af Fjodor Dostojevskijs Kældermennesket.
Bandmedlemmer: Christian Sindermann (vokal), Sebastian Wolff (vokal, guitar), Jan V. Laursen (guitar), Claudio Wolff Suez (bass), John V. Laursen (gulvbas, guitar) og Anders Trans (trommer)
Koncertdatoer 2018:
23. juni: Copenhagen Hell
3. august: Wacken Open Air
4. august: Grimfest
10. august: Made in Esbjerg
11. august: Smukfest
23. august: Tønder Festival
Fredag den 15. juni er der på Folkemødet på Bornholm akustisk musik og samtale med Kellermensch forsanger Sebastian Wolff, som droppede filosofistudiet og vendte hjem til Esbjerg for at få en masse børn og lave musik med sine barndomsvenner. Statens Kunstfond præsenterer kunstnere på Folkemødet, som skal give deres bud på, hvad kunsten kan bruges til. Hvilken rolle indtager kunsten og kunstneren i dagens Danmark og i samfundsdebatten? Tid og sted: Fredag den 15. juni kl. 11.00-12.00 i Gæstens Salon i de gamle krostuer, Gæstgiveren, indgang Theaterstræde 2.
