Penny Police balancerer mellem modsætninger, både i sin musik og som menneske. Hun insisterer på, at man godt kan være stærk og samtidig sårbar. Og så er hun klar med et nyt album, som udkommer i dag

Bag kunstnernavnet Penny Police gemmer sanger og sangskriver Marie Fjeldsted sig. Hendes musik beskrives til tider som melankolsk og minimalistisk. Men derudover spænder beskrivelserne vidt med udtryk så forskellige som ”søvngængeragtig skønhed”, ”majestætisk sørgmodigt” og ”dansk sømandstradition”.

Men i virkeligheden er Marie Fjeldsteds musik ikke spor forvirrende. Der er en ro og en nærhed over hendes stemme, der binder hele det musikalske univers sammen. Eller – det med roen er der nu delte meninger om: “Nogle gange synes jeg, at nu har jeg lavet noget, der er virkelig udadvendt. Og så synes folk stadig, at det er sådan ‘meget stille og roligt’...,” siger Marie Fjeldsted.

En introvert antistjerne

Selv betegner Marie Fjeldsted sig som en ‘introvert antistjerne’. Men der er samtidig en power i hendes musikalske udtryk, noget uforfærdet ærligt. Ingen kan insistere så meget på sårbarheden uden også at være stærk, tænker jeg.

Og det var netop idéen, da hun fandt på at hedde Penny Police: Penny er det søde pigenavn, mens Police råber lidt højere. “Udadtil er jeg utrolig sød og mild. Det har jeg kæmpet vildt meget med, fordi jeg – ligesom alle andre – jo er meget mere end dét. Og i min musik ser man de mere mørke sider.”
Og begge sider er vigtige:
“Jeg er meget idealistisk omkring at vise, at man godt kan være stærk samtidig med, at man er sårbar. Jeg synes, jeg er stærk, når jeg viser, at jeg er følsom og skrøbelig”.

Mellem det perfekte og det håndholdte

Der er også kontraster på spil i det kunstneriske udtryk. For på den ene side elsker Marie Fjeldsted at arbejde hen imod det perfekte:
“Jeg synes, det er sygt sjovt at være perfektionistisk.”
Hun kan også godt gå på kompromis, men: “Jeg synes bare, det er sjovt at få det til at lyde lige præcis, som jeg drømmer om! Og jeg kan blive ved og ved og ved...”

Og på den anden side har hun en forkærlighed for et lidt mere skramlet og low key udtryk. Tingene behøver ikke altid at være så perfekte: En musikvideo må gerne være håndholdt og lettere grynet eller pixeleret i kvaliteten. Eksempelvis optog hun selv videoen til sangen Train Talk (Don’t Ask Me About Love) på Københavns Hovedbanegård i 2017.

Sangen er inspireret af en telefonsamtale, som hun overhørte i et tog: Ved siden af hende sad en mand og fortalte om sine problemer med kærligheden. Hans ord rørte hende og kom til at danne udgangs-punkt for teksten.
“Jeg kan godt blive meget rørt over voksne mænd, der er følsomme. Det rører mig, når folk åbner sig op: Når der ikke er noget angreb og heller ikke noget forsvar – bare et sted i midten, hvor det er, som det er.”

At engagere sig i andre

Igennem tiden har Marie Fjeldsted spillet til en mængde støttearrangementer og skrevet sange om svære emner såsom flygtninges problemer, når de ankommer til Europa, eller ensomhed. I musikvideoen til I Do Care fra 2013 sidder en ældre kvinde alene i sin lejlighed med en kat som sit eneste selskab – og så Marie Fjeldsted, der også optræder i videoen. “I do, I do care / For both of us,” synger hun. Uden tvivl er Marie Fjeldsted et engageret menneske, der går op i sine medmennesker.

Men noget af hendes engagement skyldes også hendes introverte stil som musiker. For det er ikke opmærksomheden på hendes person, der driver hende – det er derimod musikken. Af den grund havde hun i en periode svært ved at se, hvad hun skulle bruge sit kald som musiker til: Hvilken mening gav det, hvem gavnede det?
“I lang tid syntes jeg, det var lidt svært, det der med at være musiker. Jeg følte, det var sådan en se mig-ting. Det havde jeg det lidt stramt med – eller jeg kunne ikke helt se meningen, udover at jeg jo elsker at lave musik!” At engagere sig udad var derfor en måde, hvorpå hun kunne få musikken til at give mening.

Et klap på skulderen

Senest har Marie Fjeldsted engageret sig i musikeres vilkår med sangen ‘Take On a Little Love’. Sangen indgår på albummet ‘Smoke Rainbows’ (Music Minds Matter), der skal støtte britiske musikere via organisationen Help Musicians UK. Eksempelvis har musikere tre gange så høj risiko for at få en depression som andre faggrupper ifølge en undersøgelse.

‘Take On a Little Love’ handler om at klappe sig selv på skulderen og sige: Du er fandme god! Om at være selvkærlig.
“Jeg føler, at jeg er landet et sted som voksen – eller voksen ved jeg ikke, om man nogensinde bliver – hvor jeg har det sådan: Kom som du er, her er plads til dig! Du skal ikke bevise noget.”
Sangen handler også om at vælge det positive frem for melankolien:
“Jeg har nok kunnet have en tendens til at lægge mig under dynen og tænke: ‘Fuck, det bliver i morgen!’ Men i stedet kan man øve sig i at se det positive. Livet er for dyrebart til bare at ligge under den dyne!”

Følg hjertet

I september udkommer albummet ‘Be Lucky’. Titlen henviser til, at heldet i højere grad vil tilsmile én, når man lytter til sin intuition. Og denne gang har Marie Fjeldsted eksperimenteret mere med formerne og lært at stole mere på processen og på dem, hun arbejder sammen med.

Det er der kommet et mere udadvendt og positivt album ud af end de foregående: “Jeg skriver nok sange for at forstå mig selv her i verden. Og der har det tidligere været mere, måske ikke sortseende men lidt melankolsk.” Men ‘Be Lucky’ er mere glad: “Altså ikke mainstream glad – men sådan eftertænksomt glad, kan man sige.”

Siden sit sidste album er Marie Fjeldsted blevet mor, hvilket også er inspirationskilden til ‘Be Lucky’. Men i starten fandt hun det svært at balancere rollen som både mor og musiker: “Men så kom jeg frem til, at den gode rollemodel jo må være den, der gør det, hun brænder for! Og jeg ville gerne vise Viola, at man skal gå efter sit hjerte – og hvis jeg ikke selv gjorde det, ville det jo være lidt mærkeligt.”
På lignende vis har hun med tiden erkendt, at det er helt i orden “bare” at skrive musik for sin egen skyld – hvilket hun før opfattede som egoistisk.

Alt er i bevægelse

På ‘Be Lucky’s forside ses et æg, som datteren Viola har malet. På bagsiden af coveret er ægget krakeleret – hvilket symboliserer de skrammer, vi får i livet. Men skrammer til trods føler Marie Fjeldsted sig på sikker grund: “Jeg har nok altid haft et lidt skrøbeligt sind. Og det er også det, der gør, at jeg kan det der med at være sårbar. Men jeg føler, at jeg står et meget stærkere sted nu. På en eller anden måde har jeg ro med, at jeg måske er skrøbelig eller følsom eller introvert.”

Efter datteren Violas ankomst – og otte år som Penny Police – har Marie Fjeldsted lært, at det er vigtigt at turde lade sig blive set og hørt – også når man ikke har svaret. For alt er i bevægelse, og der er ikke noget facit, mener hun. “Jeg øver mig i at tænkte: ‘Man træder ikke forkert. Man er bare videre eller lærer noget. Og så ændrer man det i morgen’.”

‘Be Lucky’ handler om at finde sin egen stemme og turde stole på den. Og snart vil Violas æg kunne købes som en plakat, hvor overskuddet går til et skriveværksted, der netop hjælper unge med at finde og bruge deres egen stemme ved at skrive. Så selvom Marie Fjeldsted har lært, at det er okay “bare” at lave musik, er hun på ingen måde holdt op med at gå op i sin omverden.