Er du stadig på barsel, eller er du begyndt at arbejde igen? Kan man overhovedet stoppe med at arbejde, når det er ens arbejde at være Katinka?

Jeg og mit band skal i gang igen, og det har jeg det meget nervepirrende over lige nu. Det er faktisk i dag, vi skal mødes, og jeg skal have en eller anden idé til noget, men jeg har ikke skrevet noget som helst endnu. Jeg bliver bare nødt til at tro på, at der kommer noget på et tidspunkt. Tvillingerne begynder i vuggestue om to uger. På grund af corona har de jo været meget hjemme hos os, og det har været rigtigt dejligt, for jeg havde kun barsel i fire måneder.

Har du kunnet skrive, mens du har været hjemme med mand og tvillinger? Er du sådan en, der kan stå op klokken fem og arbejde effektivt i fire timer?

Ha! Nej. Altså det der med når folk snakker om, at de kunne sove længe, eller hvad de kunne, eller hvad de ikke kunne pga. corona-nedlukningen, det kender jeg ikke noget til. Der er to kaptajner derhjemme, der bestemmer fuldstændig, så det hele er på deres præmisser. Jeg har altid tænkt det som en forholdsvis organisk proces at skrive. Nu har jeg skrevet sange i snart 10 år på et eller andet niveau, hvor jeg har gjort det meget, og jeg har altid haft ekstremt lange skriveblokeringer. Jeg forestiller mig, det er fordi, jeg samler ord ind. Og det har altid været vildt svært for mig ikke at gå lidt i panik over det. Jeg skriver dagbog rigtig meget. Jeg læser rigtig mange bøger. Jeg hører lydbøger lige nu, fordi så er det nemmere at gå med barnevogn. Det føles rigtig meget som rod, før der kommer noget ud af det. Jeg plejer at kunne mærke sådan et eller andet fysisk ubehag i kroppen, før der kommer noget tekst. Jeg har skrevet sange, mens jeg har været på barsel, men det har været selskabssange, hvilket jeg er virkelig god til, egentlig. Altså bestillingssange. Jeg synes, det er sjovt det der med at snyde opgaven, så det bliver min egen sang alligevel, og det har jeg gjort en del her i de her måneder, hvor man bare ikke kunne være andet end mor og putte sit liv lidt i kasser.

Hvordan har det været at undvære bandet i en periode?

Vi har lavet nogle andre ting, altså mig og min kæreste, fordi det var under corona, og jeg var virkelig ved at gå helt i spåner, for jeg trængte bare til at skrive noget, og så kom vi med i et projekt, som Roskilde Festival startede, hvor man kunne få 8 timers løn for at lave et eller andet musikprojekt . Og så besluttede vi os for at gøre det i vores sommerhus og sige: ”Sådan! Nu har vi de her 8 timer”. Og tvillingerne trillede rundt, og det hele var sådan meget intenst og hjemligt, og vi skrev en sang og producerede den og lavede en musikvideo på otte timer. Det var vildt hårdt, men det var mega sjovt.

Kommer det til at betyde noget for dine meget hudløse og ærlige tekster, at du nu er nogens mor? Kan man godt være selvudleverende samtidig med, at man er loyal overfor sin familie og kæreste?

Jeg snakkede med Casper Eric om det der med at være meget ærlig. Der er jo meget ærlighed i det, jeg skriver, men der er også kunst. Alt behøver ikke være fuldstændig sandhed. Det synes jeg er en vigtig detalje. Noget af det er også kunst. Der er en ærlig kerne, men der er også noget, der er et værk, som sagtens kan have 1000 tråde, også nogle fiktive. Jeg har aldrig nogensinde brændt nallerne på at være ærlig. Det eneste det betyder er, at folk har lyst til selv at åbne op. Jeg synes, der er en skønhed i digte. De lægger sig op ad virkeligheden, men de gør også nogle gange virkeligheden smukkere eller mere meningsfuld eller lorten mere forrygende. Det håber jeg jo i længden, at mine børn også vil kunne se.

Så du føler dig ikke blottet, fordi folk på gaden ikke bare genkender dig, men føler de kender dig personligt, fordi du er så generøs med dig selv og dine følelser?

De eneste gange jeg har følt mig blottet, var de første måneder efter, jeg havde født. Der var jeg bare så meget mor. Jeg var på barsel og havde fedtet hår. Vi lå på neonatal i to uger, og det var rigtigt hårdt i starten, fordi de var meget små. På et tidspunkt en nat, var der en sygeplejerske, da jeg stod der - jeg har jo kæmpe bryster i forvejen, og så havde jeg de der mælkebryster, det var jo vanvittigt, de var jo dobbelt størrelse af hele Holger - og der står jeg så og diskuterer eller snakker om et eller andet med mine bare kæmpebryster, og så siger hun ”Vi snakkede om, at vi syntes, vi havde set dig før. Er det fordi, du er Katinka?” Og der kunne jeg godt mærke, der var et eller andet, der bankede ind i hinanden, og jeg havde ikke nået at finde mig til rette i mor-rollen, før jeg skulle være Katinka. Og det var jo ikke med vilje og fuck det, men jeg havde brug for kun at være mor, jeg havde ikke brug for at være en eller anden Katinka. Jeg synes, det er vigtigt, at det der Katinka aldrig bliver for stort, jeg har altid hevet det ned på jorden. Det er jo bare mig, det er ikke et eller andet kæmpe stort koncept. Jeg har fået tvillinger. Det er altså ikke et pr stunt.

Top foto: Daniel Buchwald