AySay forener nordisk elektronisk musik med tyrkiske rødder og en buldrende kvartlivskrise
Bandet AySay vil med debutalbummet Su Akar hylde mangfoldigheden i en splittet verden. For som forsanger Luna Ersahin siger Det vi kan forstå, kan vi ikke hade
InterviewMusikSkrevet af: Mathias Guldberg05. nov 2021
“Titlen på Aysays debutalbum, Su Akar, er et tyrkisk ordsprog, jeg har lært af min far. Det betyder, at når vand flyder, så finder det sin vej,” fortæller forsanger Luna Ersahin, der med en kurdisk far og en dansk mor selv har rod i to forskellige kulturer.
Ordsproget står Luna Ersahin nært, fordi det udtrykker en håbefuld tilgang til livet og verden. At man ligesom vandet skal lade sig flyde og stole på, at vi når derhen, hvor vi skal, selvom
problematikker som racisme og klimakrisen kan fylde en med trøstesløshed og afmagt. Det flugtermed, hvad der også er AySays faste holdepunkt som gruppe: At skabe skønhed ad en håbefuld vej.
Ordsproget står Luna Ersahin nært, fordi det udtrykker en håbefuld tilgang til livet og verden. At man ligesom vandet skal lade sig flyde og stole på, at vi når derhen, hvor vi skal, selvom
problematikker som racisme og klimakrisen kan fylde en med trøstesløshed og afmagt. Det flugtermed, hvad der også er AySays faste holdepunkt som gruppe: At skabe skønhed ad en håbefuld vej.
Skønhed og håbefuldhed er der masser af på AySays debutalbum, der har været flere år undervejs, og med sin blanding af anatolsk folkemusik (Anatolien er den asiatiske del af Tyrkiet) og moderne nordisk elektronisk lyd er en hyldest til kulturel forskellighed. AySay optrådte blandt andet til åbningen af Aarhus Europæisk kulturhovedstad i 2017, hvor Luna også sang duet med den færøske sangerinde Eivør til åbningsparaden foran 70.000 mennesker og landsdækkende TV-transmission .
Teksterne er skrevet på både dansk, tyrkisk og kurdisk, mens bandet har hentet instrumenter fra hele verden som saz, klarinet, oud, violin og forskellige mellemøstlige fløjter. På den måde forener de tradition og modernitet i et fascinerende samspil, der bærer præg af et både mellemøstligt og nordisk islæt. ”Det har været sygt svært at forene det traditionelle og moderne,” fortæller Luna Ersahin og fortsætter: ”Vi har været gang i lang tid, så vores udgangspunkt ændrer sig hele tiden. Der er ikke nogen opskrift på at spille vores musik. Det er et eksperiment. Vi udvikler os hele tiden og får nye musikalske inspirationer.”
Selvom Luna hurtigt kan nævne både James Blake og Altin Gün som musikalske forbilleder, så har det været en pointe for AySay netop ikke at gå efter en bestemt lyd. I stedet har kunsten bestået i ikke at have nogle rammer, men forblive i et åbent og eksperimenterende rum, fordi der ikke er nogen lyd, der minder om deres. Det har været både fedt og udfordrende, indrømmer hun.
Teksterne er skrevet på både dansk, tyrkisk og kurdisk, mens bandet har hentet instrumenter fra hele verden som saz, klarinet, oud, violin og forskellige mellemøstlige fløjter. På den måde forener de tradition og modernitet i et fascinerende samspil, der bærer præg af et både mellemøstligt og nordisk islæt. ”Det har været sygt svært at forene det traditionelle og moderne,” fortæller Luna Ersahin og fortsætter: ”Vi har været gang i lang tid, så vores udgangspunkt ændrer sig hele tiden. Der er ikke nogen opskrift på at spille vores musik. Det er et eksperiment. Vi udvikler os hele tiden og får nye musikalske inspirationer.”
Selvom Luna hurtigt kan nævne både James Blake og Altin Gün som musikalske forbilleder, så har det været en pointe for AySay netop ikke at gå efter en bestemt lyd. I stedet har kunsten bestået i ikke at have nogle rammer, men forblive i et åbent og eksperimenterende rum, fordi der ikke er nogen lyd, der minder om deres. Det har været både fedt og udfordrende, indrømmer hun.
Forening er vigtig
Luna Ersahin fortæller, at hun håber, at albummets forskelligartede lydbillede kan fungere som en slags rejse med en underliggende elektronisk pulsåre, der går ind og ud af forskellige landskaber og trækker tråde til Anatolien. ”Så er det ikke så afgørende, at man kun forstår halvdelen af teksterne,” griner Luna som synes, det også er spændende, at der gemmer sig nogle budskaber i teksterne, som kun den, der dykker ned i sproget, vil kunne fange.Albummets musikalske rejse til fjerne himmelstrøg rummer et håb om, at vi som samfund og individer kan blive bedre til ikke bare at tolerere forskellighed, men også fejre det. På den måde er musikken også bygget på et håb om at være en modgift mod den strukturelle racisme, som Luna Ersahin ser rundt omkring sig, for eksempel ved at vores kunstinstitutioner er meget hvide. Luna Ersahin kæmper i sit eget liv for med sin kurdiske baggrund med ikke at undertrykke nogle bestemte sider af sig selv i skam eller afmagt, men i stedet at stå fast på og tage retten til at være den, hun er, tilbage.
Her kan kunsten være en måde at demonstrere på, at modsætninger godt kan integreres med hinanden: “Vores mål er at vise forening frem for splittelse i et musikalsk univers, der fremstår som en helhed af forskellige dele og ikke som noget fragmenteret,” fortæller Luna. Hun håber at kunne bruge sin anerkendelse som musiker til at få taletid og tage ordet i sin magt som kunstner, for det er alt andet end lige lettere, når man har fået succes, tilføjer hun ironisk og siger: ”Det ville være dejligt, hvis man følte, at det var et bidrag at komme med noget, der er musikalsk anderledes. Det er det også nogle steder, men jeg kan jo spørge de mennesker omkring mig, der også har en anden baggrund, bliver de hørt og får plads? Det er også relevant i forhold til køn og religion for eksempel.”
Livsmission og livskrise
For Luna Ersahin er arbejdet med musik også blevet til en livsmission, der går ud på at skabe større forståelse mellem mennesker, fordi hun bliver ked af at se vores verden i splid. Derfor ønskede hun at undersøge, hvad hendes egne forskellige kulturelle poler kunne udgøre og skabe tilsammen. Hun tror nemlig på, at man ikke kan hade, det man kan forstå: “Det vi kan forstå, kan vi ikke hade. Det vi ser, det kan vi forstå. Derfor er repræsentation helt vildt vigtig. Jeg kunne godt have valgt at gøre noget andet, men det her er min sjælemission,” fortæller Luna med et grin, der hurtigt slår over i alvor igen.AySays nye album rummer også mere end et dybfølt håb om mere kulturel mangfoldighed. Sangene kredser også om, hvordan det er at være i midten af 20’erne, i hvad bandet kalder kvartlivskrisen. Så har man oplevet at forfølge sine drømme, at fejle og måske været forelsket og blevet forladt. I kvartlivskrisen står man med et ben i både livet som voksen og ung, forklarer Luna Ersahin: ”Det er et underligt sted i livet, hvor man har samlet sig en masse erfaring, samtidig med at man ikke har nogen ro. Måske kæmper man stadigvæk for at finde sin egen vej.”
Den indre splittelse kommer for eksempel til udtryk på sangen ’Guld og grønne skove’, der er en kærlighedssang om at love en anden det hele, fordi man elsker personen, forklarer Luna, som synes sangen illustrerer kærlighedens paradoksalitet. Kærlighed er ikke så let, som det lyder, ligesom at udtrykket guld og grønne skove i al sin idyl kan forekomme ironisk, fortæller hun. ”I sangens tyrkiske del af teksten beskrives øjeblikket før, der er en, der skal giftes. Du har redt dit hår og gjort dig klar. Nu er du bare i en venteposition, før der sker noget om lidt,” siger Luna med et smil og sætter billeder på, hvad både sangen og albummet fortæller os. At vi aldrig ved, hvad der vil komme til at ske. Med kærligheden og livet. Som ung. Som anderledes. Som næsten voksen.
Fakta:
AySay er et dansk band bestående af Luna Bülow Ersahin, Carl West Hosbond og Aske DøssingBendixen. I 2020 udgav de EP’en Kervane.
Su Akar er AySays debutalbum og netop udkommet
Mathias Guldberg
Journalist
Mathias er uddannet cand. public på Aarhus universitet og har en bachelor i litteraturvidenskab og idéhistorie.
Han er særligt optaget af kultur, der stiller filosofiske spørgsmål til eksistensen. Derudover har han en forkærlighed for lyrik og outsiderkunst.
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København