Struer vil være lydkunstens by
Den international biennale for lydkunst Struer Tracks løber af stablen for 3. gang den 20. august - 5. september. Her præsenterer lydkunstnere fra hele verden kunst i grænsefeltet mellem by og lyd på havnen i “Lydens by”
OmtaleMusikSkrevet af: Rikke Engsig Nielsen14. aug 2021
I Struer kan du opleve international lydkunst, når Struer Tracks sætter lyden på spil og inviterer dig til at tage turen og opleve havneområdet på en ny måde. Struer Tracks er en biennale for lydkunst, som afholdes for tredje gang fra den 20. august til den 5. september. Jacob Kreutzfeld er leder af Struer Tracks. Hanfortæller, at holdet bag festivalen definerer lydkunst, som al kunst, hvor lyd står som det centrale. Til lydkunstbiennalen har de derfor inviteret internationale kunstnere, der arbejder med alt fra billedkunst til musik, scenekunst og performances til at skabe midlertidige værker til Struers havneområde. Fælles for dem er, at lyden er omdrejningspunktet for deres kunst.
Struer Tracks arbejder sammen med Struer Kommune på, at nogle af værkerne efterfølgende bliver til faste installationer. Målet er at skabe kunstprojekter, der manifesterer Struers identitet som Lydens By og har stærk lokal forankring med international relevans.
Struer Tracks arbejder sammen med Struer Kommune på, at nogle af værkerne efterfølgende bliver til faste installationer. Målet er at skabe kunstprojekter, der manifesterer Struers identitet som Lydens By og har stærk lokal forankring med international relevans.
‘Lydens Landskaber’ giver nye forståelser af byrummet
I år har Struer Tracks sammen med kurator Charlotte Bagger valgt ‘Lydens Landskaber’ som tema, og mange af værkerne har som omdrejningspunkt at udvide og udvikle vores oplevelser af bylandskabet.“Kunstnerne arbejder meget med, hvordan man kan udvide bybilledet og tilføje flere lag til vores oplevelser af at bevæge os rundt i det. Det kan have at gøre med erindring og fantasi. Ting og processer, der ikke er synlige i overfladen,” fortæller Jacob Kreutzfeld.
Han forklarer, at Charlotte Bagger Brandt har arbejdet med den kunstneriske tradition, ‘psykogeografi’, som handler om, hvordan man kan lave nye og anderledes læsninger af byrummet.
“Det handler om, hvordan man kan rokke lidt til de etablerede forestillinger om, hvad en by kan og skal,” fortæller han: “Og det vil vi gerne med Struer Tracks”.
I år har holdet bag Struer Tracks besluttet, at værkerne i stedet for at være fordelt i Struers byområder, nu skal finde sted samlet på havneområdet i Struer.
“Det giver mulighed for at arbejde med det fantastiske rum, som havnen er. Det er jo postindustrielle, rå landskaber, som snart bliver transformeret. Og på den måde inviterer vi også folk til at tage turen ud til det fantastisk spændende og skæve havneområde,” siger han.
International lydkunst i Bang & Olufsens hjemby
Struer Tracks er opstået i forlængelse af Struers identitet som Lydens By.“Struer er jo hjemsted for Bang og Olufsen, og har været det i mange år. Der er mange lokale, der kan noget med lyd, og som synes, det er spændende at opleve noget med lyd,” siger Jacob Kreutzfeld, for lyd har længe været en integreret del af lokalmiljøet i Struer.
Det har derfor også har været et naturligt sted at skabe en festival med kunst, som netop har lyd som omdrejningspunkt.
“Det har været nemt at finde dygtige folk, som vi kunne arbejde sammen med,” siger Jacob Kreutzfeldt.
“Faktisk er alle biennalens ni projekter lavet i samarbejde med lokale fra Struer, som har sans for lyd. Det har været et fokus for os, at etablere frugtige samarbejder mellem dygtige internationale kunstnere og lokale lydfolk.”
Fakta
Struer Tracks afholdes for tredje gang den 20 august til den 5 september 2021. Se program mm på struertracks.dk/
Rikke Engsig Nielsen
journalist
Rikke Engsig Nielsen har en bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur og studerer på kandidatuddannelsen i Analytisk Journalistik på Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hendes hjerte banker især for ny nordisk skønlitteratur, autofiktion og for alle de kulturprodukter, der kommer ind under huden på karaktererne og gør os klogere på, hvad det vil sige at være et menneske.
Se Rikkes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København