Carl Emil udgiver nyt album og er klar til at spille live igen
OmtaleSkrevet af: Marie Nyeng13. sept 2023

Carl Emil udgiver nyt album og er klar til at spille live igen

En længere pause fra live-koncerterne og musikudgivelserne har skabt frirum og plads til at lade musikken og lyduniverset spire frem på ny hos Carl Emil Petersen.

“Efter min sidste plade satte jeg for første gang i min karriere tempoet ned. Jeg har taget luft ind og fyldt min tilværelse med andet end musik,” fortæller han. Der er gået næsten fire år, siden han sidste gang udgav ny musik, og i den tid er der sket store forandringer i hans liv. Han er blandt andet blevet far. “Jeg har denne gang ladet sangene komme, når de kom. Nu står jeg med det album, jeg altid har ønsket at lave, men som krævede en tid og en fordybelse, jeg ikke har fundet tidligere.” Til september glæder han sig til at præsentere de nye sange og sit nye band på scener rundt omkring i hele landet.

Carl Emil Petersen fik meget hurtigt etableret sig som musiker. Allerede efter det første album med Ulige Numre modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Det bliver oftest uddelt til kunstnere som har en del flere års erfaring bag sig. I 2017 gik han solo med albummet ‘Natradio’.

To år senere udsendte den dengang 28-årige Carl Emil Petersen sit andet album ‘Amager Forbrænding’. Med titelnummeret beviste Carl Emil igen, at han har en helt særlig evne til at skrive sange, som ikke passer ind i branchens hitskabelon, men som alligevel ender med at blive et hit.

Nu er han altså klar med ny musik og siger: “Intet er som før, men alligevel er alt ved det gamle. Jeg tror, at de smukke øjeblikke vi vil huske, er dem vi deler sammen – analogt, virkeligt, badet i lys og i bølger af elektrisk lyd.”
Facebook
Del på facebook

Marie Nyeng

Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind