Brunette Bros Circus | Omrejsende cirkus-teater

Børn bliver solgt til cirkus

ArtikelSceneSkrevet af: Sixten Therkildsen04. sept 2015

Brunette Bros Circus er dukketeater i særklasse. Det er et kuriøst univers - som et omrejsende sigøjner-cirkus fra starten af 1900-tallet.


Brunette Bros Circus er verdens bedste og verdens næst-mindste cirkus. Det står der i hvert fald på cirkusplakaten. Det lille cirkus lever i drømmen om det skæve cirkus, der rejser fra markedsplads til markedsplads. I deres gamle teatervogn medbringer de en stor portion fantasifuld nostalgi og drømme om svundne tider. Brunette Bros Circus giver os et dukketeater freakshow, der får os til at føle, at vi er med i en Emir Kusturica film. Det er svedig galskab og glæde som bringer tankerne i retning af Tom Waits og ramponeret messing.

Brunette Bros Circus kører rundt i landet i deres gamle slidte teaterlastbil. Lastbilen er som en legetøjs-transformer. Den gamle bil kan foldes ud og står nu der på cirkuspladsen som en cirkusorganisme med dukketeater-manege, publikumspladser, popcorn-produktion, beboelse og opholdsområde.
Børn uden opsyn bliver solgt til cirkus. Advarsel uden for pladsen.
Foto: Sixten Therkildsen
De fire klovne i Brunette Bros Circus.
Foto: Sixten Therkildsen

Everything is gonna be allright

Forestillingen er for voksne ifølge med deres børn. Den er egnet for børn fra 6 år og opefter. Forventningens glæde rammer publikummer i alle aldre, når man står og venter uden for indgangen til det lille cirkusområde. Allerede her, mens man står i kø begynder mærkværdighederne.

Vi bliver hurtig klar over, at fire klovne bor og lever i det omrejsende cirkus. Den ene forsøger at sabotere det hele allerede inden forestillingen er begyndt. Der er problemer, og det er som om forestillingen ikke rigtig kan komme i gang. En anden klovn forsøger dog at berolige os, mens vi står og venter foran billetlugen. “Everything is gonna be allright”, siger hun flere gange. Hun forsøger sig som pauseklovn med et par klovnetricks, så publikum ikke skal blive utålmodige.

Desuden proklamerer hun, at cirkus har salt. Man kan få salt på sine popcorn. Salt er måske en detalje, men der er masser af opfindesomme detaljer at lægge mærke til, både inden forestillingen går i gang, og mens den forløber. Har du for eksempel nogenside set en støvle med gebis i snuden ? Eller har du set verdens største krabbe, der kan gå sidelæns ?

Eller har du før været et sted, hvor det er en detalje, at børn uden opsyn vil blive solgt til cirkus?
Everything is gonna be allright.
Foto: Sixten Therkildsen
Allerede når man står i kø ved billetlugen buldrer og brager cirkus.
Foto: Sixten Therkildsen

En forestilling om cirkuslivet


Da forestillingen endelig går i gang, og publikum inviteres indenfor, opdager man, at Brunette Bros Circus er en forestilling om cirkuslivet. Det er dukketeater med stemningsbilleder fra cirkuslivet.

Det lille cirkus har plads til cirka 50 publikummer imellem vasketøjet, som hænger på tørresnoren, der produceres pop-corn under showet, og forestillingens karakterer er glade, bedrøvede, arrige og forundrede.

Dukkerne i det lille dukketeater optræder for os med deres egne kuriøse cirkusnumre. Deres numre er simple, improviserede og de er som om de havde rod i et barns logik. Brunette Bros Circus leger med flere niveauer af virkeligheden. Hvad er Brunette Bros Circus egentlig, kan man stadig spørge sig selv om, når man slentrer hjem efter en tur i cirkusorganismen.

Brunette Bros Circus er en meget musikalsk oplevelse ,både når det gælder selve cirkusmusikken, men også når det gælder formen på cirkusoplevelsen, hvor vores forventninger til tid, dramaturgi og rækkefølge bliver udfordret. Forestillingen skal opleves i virkeligheden – eller noget der minder om virkeligheden.

Se hvor og hvornår Brunette Bros Circus spiller deres forestilling i Fine Spinds kalender

Brunette Bros hjemmeside

Brunette Bros på Facebook
Facebook
Del på facebook

Sixten Therkildsen

Chefredaktør, skribent og udvikler
Sixten er sammen med Marie Nyeng initiativtager til Fine Spind Kultur, hvor han også er redaktør og webudvikler. Sixten er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi. Sixten arbejder også i sin egen praksis som billedkunstner med videoinstallation og foto mm.
Se Sixtens artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind