Den dansk-tyske duo FROSTKomp.ART har skabt We Are Not Unique, som kommer til Godsbanen i februar. Forestillingen handler om frihed og vores behov for at være noget særligt

“Ofte føler ungdommen sig super unikke, men de ældre er blevet mere opmærksomme på, at vi bare er små mennesker i en stor verden og måske ikke skal tage os selv så højtidelig,” siger koreograf og danser Ida Frost.

Sammen med Annika Kompart, der også er danser og koreograf, og lyd- og videodesigner My Lambertsen står hun bag forestillingen We Are Not Unique, som spiller på Godsbanens Åbne Scene i februar. Forestillingen tager udgangspunkt i, hvordan vi forstår frihed anno 2019.

I deres researcharbejde op til forestillingen har de undersøgt, hvordan frihed kan forstås og fortolkes. De har fokuseret på, hvordan mange af os i dag har et kæmpe behov for at være unikke og ligefrem frygter at være en kopi af andre og at blive kopieret. Mens vi går rundt og er optagede af os selv og andres opfattelse af os, træffer vi valg, som måske alligevel er styret af en lang række af faktorer, vi sjældent er bevidste om.

“Det er spørgsmålet om, hvad den frie vilje gør ved vores valg i dag, og især i forhold til vores søgen efter den konstante unikhed,” siger Ida Frost. For måske er vi underlagt så stor en påvirkning, at vi ikke har en fri vilje.

Idéen til projektet We Are Not Unique opstod, da Ida Frost i 2017 var med til at lave forestillingen Det Er Svært at stave på dansk, som tager udgangspunkt i nogle danske værdier, hvor frihedstanken er en af dem.

“Frihed er en stor del af vores selvforståelse i Danmark, men hvor frie er vi egentlig?” spørger Ida Frost, og fortæller, at hun syntes idéen om frihed var værd at undersøge nærmere. Frihed er nemlig i høj grad en betingelse for vores higen efter at skille os ud fra mængden.“Vi går rundt og prøver at være unikke i for eksempel vores måde at klæde os på, men i virkeligheden ligner vi alle sammen hinanden, fordi vi følger de samme trends og tendenser,” siger Ida Frost.

Jagten på det helt unikke

Forestillingen We Are Not Unique er delt op i tre akter. I den første får publikum præsenteret projektet og kan stille uddybende spørgsmål og dele deres egne tanker om frihed og det at være unik. ”Vi ønsker at tage publikum ved hånden, og inddrage dem. På den måde bliver de også selv en del af forestillingen,” fortæller Annika Kompart.

Publikum skal desuden reflektere over spørgsmål som; føler du dig fri eller unik, og hvad drømmer du om? Er vores drømme unikke, eller drømmer vi måske alligevel om det samme? De svar, som publikum kommer med bliver optaget og brugt senere i forestillingen.

Frygten for kopi som en uundgåelig faktor

Anden del af We Are Not Unique er selve performancen. Her bliver der brugt fotokopier af publikums kropsdele, som de har fået taget i første akt. Som et modspil til frygten for at kopiere, har duoen også kopieret dele af andre kunstneres repertoire, blandt andet koreografien til Fabio Liberti’s Let’s Du-et.

“Det har været meget angstprovokerende for os at kopiere det, som andre kunstnere har lavet, fordi vi jo også selv har lyst til at lave noget unikt,” fortæller duoen og forklarer, at det føles som at have en spændetrøje på. Men hvis man genfortolker noget, bliver det så alligevel unikt, eller hvad nu hvis man bare er ligesom alle andre?

“Derfor har vi også lyst til at provokere til dels os selv men også tilgangen til kunst ved at kopiere noget, der allerede eksisterer. For hvornår er man tilstrækkelig og unik nok?” spørger duoen.

Under deres performance bruger de både video og lydeffekter, samt forskellige rekvisitter, som skal repræsentere noget af det, som vi alle har tilfælles. De deler rekvisitter ud til publikum og beder derefter løbende om at få eksempelvis et løg, som repræsenterer tårer, og som de inkorporerer i deres performance.

En dans i mørket

I dag er vi på en konstant jagt efter unikhed, frihed og selvrealisering. Vi kan ikke rigtig finde ro, mener Ida Frost og Annika Kompart. Derfor forsøger de med We Are Not Unique også at give publikum et pusterum fra alt det. I tredje del af forestillingen gør de det meget konkret, når de slukker lyset og inviterer publikum til at danse i mørket. “At danse i mørke er en frisættelse fra egen bedømmelse og muligheden for kopi eller sammenligning, for du kan jo ikke se i mørket,” fortæller Annika Kompart.

“Vi vil gerne åbne for en dialog og skabe en større bevidsthedsgrad, som gør, at man kan reflektere over nogle ting. Vi ønsker at vores projekt skaber ringe i vandet,” fortæller Ida Frost og Annika Kompart.

Måske eksisterer den ultimative frihed, uafhængig af alt, kun efter døden. Annika Kompart siger:

“Men mens vi lever, har vi friheden til at vælge, ligesom når vi vælger at danse i mørket.”

Fakta:

We Are Not Unique er lavet i samarbejde med My Lambertsen og kan opleves på Godsbanen fra den 21. februar 2019.