Den tørre lyd af bølgeskvulp
Forestillingen Hov! er en fængende teateroplevelse med udgangspunkt i japansk origami. Men hvordan er det muligt at fastholde småbørn med papirfoldekunst?
Scenen er sat. Hvid og fyldt med papir: Der er enkle papirposer på linje ordnet efter størrelse, strimlet papir som bagtæppe, smukt foldede vifter og diskrete højtalere med papirkraver. Midt i det hele står bare én skuespiller. Det er Gertrud Exner. Hun taler stort set ikke, men hun nynner, danser, folder ud, spiller papirharmonika, drejer og hopper rundt i det besynderlige og betagende univers af papir og giver liv til alt det hvide. Når hun laver et kast med hånden, begynder en lille japansk fløjte at spille. Når hun åbner for en lillebitte papirpose, strømmer det ud med fuglefløjt, og alle børn kan ikke lade være med at kigge mod himlen, for fuglene synes så virkelige.
“Hun har magiske kræfter!” udbryder et barn.
Det kan han have ret i. Få minutter inden forestillingens start løb de 2-4 årige publikummer livligt rundt om bordene i foyeren. Dér tog man sig lige i frygte, at japansk papirfoldekunst i teaterformat kunne blive en maveplasker overfor sådan en flok glade lopper. Men inde i salen sidder de små publikummer fastnaglet og helt stille under hele forestillingen. Når Gertrud Exner besjæler en skive papir i en snor og får den til at hoppe rundt på scenen som en hund, griner alle børnene hjerteligt. De ser ikke papir. De ser en hund.
Et lille paphoved
Origami er en antik japansk papirfoldekunst, som handler om at folde et rektangulært stykke papir med forskellige teknikker og mønstre, således der træder figurer frem. Kompleksiteten i enkeltheden formår Hov! på alle måder at få frem: Der er meget få ord i forestillingen. Kun enkelte gange udbryder Gertrud Exner “hov!”, når hun for eksempel finder en grøn fugl i strimlerne i bagtæppet. Ellers lader hun børnene give deres bud på, hvad folderne i et stykke papir kan ligne. ‘En harmonika’, ‘en kjole’, ‘en fugl’, ‘en fisk’, ‘en vifte’, ‘et træ’, ‘en vinge’ er nogle af de mange bud fra publikum. Men stemmerne kammer aldrig over. Det virker som om, Getrud Exners ro også manifesterer sig i børnene. Der er dog et tidspunkt, hvor man hører knitrende tørre bølgeskvulp fra et hav af papir. Hav og knasende tørhed giver en lækker effekt. Men for enkelte børn er lyden for overvældede og et par stykker græder.
Ellers er alle opmærksomme og glade. Da hun leger gemmeleg i papirposer og ender med at trække en pose over hovedet, råber en lille pige; “et lille paphoved!” Aldrig har den umiddelbare fornærmelse været leveret med sådan en kærlig henrykkelse.
Fakta: Hov!
Hov! spiller på Teater Refleksion d. 10.-13. marts.
Alder: 2-4 år
Teater Blik står for Hov!, som er en omrejsende forestilling.
Se mere om spillertider på Teater Refleksion eller i Fine Spinds kalender.
