Asylstramningerne kommer helt tæt på i forestilling WELCOME TO DENMARK

Skal denne person have asyl? Så skriv en sms med bogstavet A

ArtikelSceneSkrevet af: Fine Spind23. jan 2018

Asylstramningerne kommer helt tæt på i forestilling WELCOME TO DENMARK, hvor publikum møder rigtige asylansøgere på scenen og skal tage stilling: Afvist eller ej

Hvordan vurderer man, om et menneske er værdigt til at opnå asyl i Danmark? Og hvordan ville du vurdere det?

Danmark oplever den største tilstrømning af flygtninge i mere end 20 år, og hver dag foretages der hårde prioriteringer mellem asylansøgerne. Prioriteringer, som risikerer at medføre død eller tortur for de implicerede, hvis de bliver sendt tilbage på baggrund af en forkert afgørelse. Men på hvilket grundlag foretages disse afgørelser? Hvem skal have, og hvem skal ikke have asyl i Danmark?

Visse kriterier fremgår tydeligt af dansk lov og internationale konventioner. Men de fleste asylsager handler ikke kun om juridiske paragraffer, men lige så meget om den enkelte asylansøgers troværdighed. Personlige detaljer om politik, tro og seksualitet kan blive afgørende, når sagen i sidste instans ender i Flygtningenævnet.
Er asylansøgeren troværdig? Teater Paradox har Welcome to Denmark sat asylansøgere til at fortælle deres historier og sat publikum i rollen som flygtningenævnet.
Foto: PR-foto / Teater Paradox
Thomas Gammeltoft-Hansen er tidligere medlem af Flygtningenævnet og vært i forestillingen Welcome to Denmark.
Foto: PR-foto / Teater Paradox

Intet sikkerhedsnet

Et menneske, der har oplevet asylstramningerne ved selvsyn, er Thomas Gammeltoft-Hansen, tidligere medlem af Flygtningenævnet og en af Danmarks førende eksperter i flygtningeret. Han er vært under doku-forestillingen og guider tilskuerne gennem asylsystemets labyrintiske konstruktion. Thomas Gammeltoft-Hansen opstiller rammerne for de medvirkende og gør det muligt for de virkelige flygtninge på scenen at vække deres historier til live.

Tematikken i WELCOME TO DENMARK dominerer helt aktuelt den offentlige debat og sætter næsten konstant sindene i kog. Det originale teaterevent er tæt på virkeligheden og uden sikkerhedsnet: Intet gentages, intet kan laves om. Aftenens endelige beslutning står ved magt.
Forestillingen har tidligere været vist i bl.a. Politikens hus.
Foto: PR-foto / Teater Paradox
Welcome to Denmark spiller i januar på Teater Katapult, Teater Nordkraft og Team Teatret.
Foto: PR-foto / Teater Paradox

Fakta:

Teater Paradox' forestilling Welcome to Denmark spiller i januar 2018 på Januar 2018 på Teater Katapult den 23., på Team Teatret den 24., og på Teater Nordkraft den 25. og 26.

Welcome to Denmark blev udviklet i valgåret 2015 og er støttet af Statens Kunstfond.

Varighed: 150 min.

Vært: Ekspert i flygtningeret Thomas Gammeltoft-Hansen

Asylansøgere: Zachariah Khandudu, Deo Musige

Skuespillere: Solvej Kyung-Sook Christiansen og Henriette Rosenbeck

Dramatiker og instruktør: Daniel Wedel

Scenograf og billedkunstner: Martin Eriksson
Facebook
Del på facebook
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind