Dramatikeren Christian Lollike har formået at skabe reel samfundsdebat med sine teaterstykker. Nu er han aktuel med forestillingen Hospitalet, som har premiere på Aarhus Aarhus Teater i februar og til marts på Sort/Hvid i København. Her går han tæt på resultaterne af effektivisering i det danske sygehusvæsen

Vi møder Christian Lollike, da han kommer kørende på sin cykel, og parkerer den ved teatret SORT/HVID i København, hvor han er kunstnerisk leder. Teatret ligger nu i en gammel pølsevognsgarage i Kødbyen, efter det gamle CaféTeatret, hvor SORT/HVID opstod, brændte ned i 2014. “Et teater er brændt ned, et nyt skal bygges op”, som det står skrevet bag glas og ramme i de nye lokaler.

Den kendte dramatiker og instruktør begyndte sin karriere på dramatikeruddannelsen i Aarhus i 1998, hvor han indtil da ellers havde troet, at han skulle være digter. Han fortæller med et smil på læben om, hvordan han tvivlede på sine evner som dramatiker de første år på skolen, da han som forhenværende digterspirer følte sig skørt placeret mellem alle de andre på uddannelsen, da “de fleste andre kom fra at have lavet teater før, og havde en eller anden idé om, hvad en replik er”, som han beretter det. For Lollike var skolen det første springbræt ind i livet som dramatiker, og som årene gik, begyndte han at indse, at han havde sans for det dramatiske skriveri. ”Så tror jeg bare jeg opdagede, at det kunne jeg finde ud af. Lidt håndværksagtigt, ikke. Der har jeg ligesom lært det”, fortæller han.

I dag er Christian Lollike kendt for forestillinger som Manifest 2083 fra 2012, der handlede om Anders Breivik og hans handlinger, og publikumssuccesen Erasmus Montanus, der sidste år spillede på Aarhus Teater, hvor samfundets religiøse og sproglige værdier blev undergravet og udstillet

Generelt ønsker han at overraske sig selv og sit publikum, hver gang han begynder på et nyt projekt. Han interesserer sig for, og laver, samfundsundersøgende teater, hvor han undersøger stemningen mellem scene og publikum og prøver på at bombe den såkaldte fjerde væg væk. Den 2. februar har han premiere på sit seneste stykke Hospitalet på Aarhus Teater.

Fortravlede sygeplejersker og læger der taler volapyk

Forestillingen Hospitalet handler om, hvordan effektiviseringer på de danske hospitaler får absurde resultater. Sygeplejersker og læger skal løbe hurtigere og hurtigere, og det påvirker i høj grad forholdet patienter og medarbejdere imellem i et felt, hvor livsforandrende beskeder bliver udleveret hver evigt eneste dag. Christian Lollike fortæller, at han har skrevet stykket for at fremhæve det der går tabt, når effektivisering kører derud af som en maskine, og det hele bliver grotesk. “Det bliver umenneskeligt både for læger, sygeplejersker og patienter,” siger han.

Han fortæller, at han gerne vil undersøge, hvad der sker, når det er stressede og pressede mennesker, der skal videregive livsforandrende beskeder til patienter. At lægerne og sygeplejerskerne “er stressede, udbrændte, pressede og underlagt alle mulige former for effektiviseringer”, hvilket resulterer i en eksplosion. Det er denne eksplosion, han ønsker at beskrive i Hospitalet.

Stykket er skrevet på baggrund af researcharbejde han har foretaget over længere tid, hvor han blandt andet har været ude på hospitaler for at interviewe læger og sygeplejersker. Han kender personligt også folk i branchen og har gået og samlet på historier. Da han så modtog en nyere beretning fra en patient, der mødte fortravlede sygeplejersker, og læger der talte volapyk, blev det tydeligt for ham, at tiden var inde til at tage det indsamlede materiale op. Selv kalder han den en dokufarce baseret på det dokumentariske aspekt, hvor farcen som genre går ind og forstørrer det groteske aspekt, der er på spil.

Han fortæller også, at han har skrevet stykket for at “vise, hvad er det for et sprog, som vi tager ind, hele det her effektiviserings og virksomhedssprog. Hvad sker der, når vi tager det ind på et område, der har så meget med følelser at gøre?”

Christian Lollike mener, at effektiviseringer og det at måle resultater, i den grad trænger sig på i det danske samfund, og at det er noget, der går ud over alle mennesker på de danske hospitaler. I det han har fundet frem til i sin research-periode, oplever han, at det, der ryger med effektiviseringen, er en større helhed og følsomhed i virkeligheden, som er helt konkret. Hospitalsvæsenet er her særligt sårbart. “Man har ikke tid til at være sammen med patienter, man har ikke tid til at tage sig af deres følelser på trods af, at man udsteder radikalt livsforandrende domme”.

Når følsomheden eksploderer og svinder ud i effektiviseringer

Men det er ikke kun patienterne, som det går ud over. Det er ikke kun dem, der må reagere mod systemet. Også sygeplejerskerne og lægerne må sige til. I Hospitalet er karakteren Una en sygeplejerske, der står midt i det hele, og er splittet mellem sit sygeplejeløfte og effektiviseringsplanerne. Effektiviseringerne resulterer i en den tidligere nævnte eksplosion i hospitalsvæsenet, som både rammer ansatte og patienter, og forårsager et behov for en omvæltning, hvor alle udsatte må gribe til for at opnå forandring.

Christian Lollike fortæller, at han længe har været optaget af selvtægt, det at tage sagen i egen hånd og begynde at gøre oprør. “Man må jo blive vanvittig, hvis man arbejder i det system. Og hvis man gerne vil gøre det godt, og har med mennesker af liv at gøre, så må der jo snige sig noget vanvid ind og en lyst til at statuere et eksempel.”

En kollektiv proces

Det bliver dog også slået fast, at Christian er manden bag det skrevne værk, med dertilhørende tekstbidrag fra SORT/HVIDS faste kunstneriske sparringspartner Sigrid Johannesen. ”Det er SORT/HVIDS grundkerne, og min måde at arbejde på, at invitere folk med. Det er en form for kollektiv proces”, fortæller han. Men det er den norske instruktør Runar Hodne, der også instruerede Familien Der Kunne Tale Om Alt på Aarhus Teater i 2016, som Christian Lollike også var dramatiker på, der er iscenesætter, sammen med scenografen Franciska Zahle.

Christian Lollike følger dog med på sidelinjen. Man kan sige, at der er tale om en kollektiv arbejdsproces: “Det er primært Runar og scenografen, Franciska, som ligesom tager det, og når jeg finder ud af, hvad de vil, så siger jeg min mening om alting: hvad jeg synes, der er fedt, og hvad jeg synes, der er skidt. Så kan de jo tage det, de kan bruge til noget. Så snakker vi om, om der er noget, der er fedt at få skrevet om.” Der er dog tale om et endeligt opgør, med dramatikeren der gemmer sig på loftskammeret, imens andre iscenesætter kunsten. “Jeg kommer altid over et par gange”, fortæller han, og henviser til prøveprocessen på Aarhus Teater. “Mest for at finde ud af, hvad deres koncept er, hvad er deres greb: kan jeg hjælpe med at styrke det? Er der noget jeg skal skrive om?”

Et ønske om at sætte publikum i tvivl

Christian Lollike håber, at publikum får lukket øjnene godt op for den groteske virkelighed, han præsenterer i teksten. Håbet er, “at man kan få dem til følelsesmæssigt og intellektuelt at se på, hvad er det for et samfund, og hvad er det for nogle værdier, der bliver prioriteret, som vi alle sammen bare nikker og svarer ja til.”

Ønsket er at sætte publikum i tvivl: ”Det er det, det handler om for mig: altid at få folk til at tvivle på deres egne værdier og deres egne vedtagne sandheder om dem selv og det samfund, de er del af.”

Fakta:

Christian Lollike er en internationalt anerkendt dramatiker og instruktør. Han er uddannet fra Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2001.
I årene 2005-2011 var han ansat som husdramatiker og – instruktør på Aarhus Teater og ligeledes mentor for Dramatikeruddannelsen indtil 1. juli 2011. Fra 2008-2011 var han kurator på Århus Festuge.
I juni 2011 tiltrådte han stillingen som kunstnerisk leder af Sort/Hvid, dengang CaféTeatret. Lollike har flere gange været indstillet til Årets Reumert og modtog prisen som Årets Dramatiker ved prisuddelingen i 2013. Han modtog Teaterpokalen, teaterkritikernes hædersbevisning i 2016, og ved Reumertuddelingen i 2017 blev ERASMUS MONTANUS Årets Teaterforestilling, mens LIVING DEAD fik Årets Særpris.

Christian Lollike blev meget omtalt med stykket Manifest 2083, der er baseret direkte på Anders Behring Breiviks manifest i forbindelse med massakren på Utøya den 22. juli 2011.

Hospitalet
Hospitalet præsenteres i et samarbejde mellem SORT/HVID og Aarhus Teater. Forestillingen har premiere på Aarhus Teater d. 2. februar, hvor den spiller til og med d. 10. marts. Herefter spiller forestillingen på teatret SORT/HVID i København fra d. 16. marts til og med d. 14. april.

Af Christian Lollike
Medforfatter: Sigrid Johannesen
Iscenesættelse: Runar Hodne
Tekst- og forestillingsdramaturg: Hanne Lund Joensen
Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle
Lysdesign: Anders Kjems
Lyddesign: Kim Engelbredt
Medvirkende: Mette Døssing, Inge Sofie Skovbo, Nanna Bøttcher, Kristian Holm Joensen, Thomas Mørk, Kjartan Hansen, Patricia Schumann, Mette Klakstein Wiberg