SORT/HVID og Det Kongelige Teater er gået sammen om at skabe musikforestillingen 68 – et øjeblik var en anden verden mulig. Christian Lollike sætter årstallets mentalitet på spidsen i denne fænomenale musikforestilling, der overrasker, underholder og konstant overskrider grænser.

★ ★ ★ ★ ★ ★

Christian Lollike er igen på spil med en ny forestilling. Denne gang drejer det sig om den yderst vellykkede musikforestilling 68 – et øjeblik var en anden verden mulig, hvis dramaturgi er inspireret af koncerters forløb. I forestillingen spiller bandet VI op med ideologisk snak, vilde sange fra en husket tid, og henvender sig direkte til publikum, deres “fans”, med deres forskellige budskaber. For ikke nok med, at der berettes om bruddet med et låst egocentreret selv, for at indgå i et fællesskab, der skal ændre verden og vores mentalitet, så tør forestillingen også lade individerne bag det lange hår krybe frem og berette om jegets egen holdning.

Karaktererne, der ellers alle er iklædt langhårede parykker der dækker for ansigtet, som var de en maske, kryber på skift frem bag lokkerne, for på egocentreret vis at berette om deres forhold til den frie livsmentalitet, den frie kærlighed og kampen mod det statiske og kapitalistiske. Her er tale om en opsang, der ikke blot appellerer til vores dårlige samvittighed som forbrugs-borgere, men som også giver dem, der er infiltreret i 68-mentaliteten, lov til at tale højt om både det positive og negative ved denne tankevirksomhed.

Til lyden af alt fra The Rolling Stones til The Doors til The Beatles går forestillingen helt tæt på oprøret i 68, uden at kritisere idéen herom, men ved netop at nære respekt for forskellige holdninger hertil. Derfor er der tale om musikteater der tør, og brillerer.

Den fjerde væg brydes med langt hår, balloner og læderstøvler

Når man træder ind for at sætte sig til rette i Skuespilshusets Store Sal, ser man på scenen fire hvide vægge, otte mikrofoner på stativ, og en række musikinstrumenter, klassiske såvel som elektroniske. Første tanke der melder sig er, at scenografien ikke umiddelbart udstråler 68-mentalitet, men det bliver der hurtigt gjort noget ved: otte skuespillere træder på scenen iklædt fløjlsstoffer i naturfarver, langskaftede støvler og langhårede parykker, der dækker skuespillernes ansigter. Det lange hår og kostumerne får skuespillerne til at fremstå som én enhed. De er til start ikke kendetegnet ved forskellige aldre eller karismatiske ansigter, men som bandet VI.

VI spiller for os, publikum, der er bandets “fans". Igennem forestillingen italesætter bandet os flere gange, omringer os med sang, og får os til at råbe i fortvivlelse over for verdenssituationen. Særligt et moment er kilde til kuldegysninger og fællesskabsfølelse, da VI omringer publikum, mens de synger en stille melodi, der langsomt stiger i intensitet. Under denne sang bliver der affyret konfetti ud over publikum, og balloner svæver imellem os “fans”, imens sangen stadig fortsætter, som var vi til en rigtig koncert. Vi bliver på flere måder en del af forestillingen, i en sådan grad, at vi ikke bare kan læne os tilbage i sædet og betragte. Vi bliver siddende i sædet, men bliver samtidig en del af diskussionen om 68-mentaliteten på en meget magisk vis.

Genkendelige tekster med ny lyd

68 var et besøg fra fortidens gejst, ønsker og umiddelbare behov. Igennem forestilling spiller og synger skuespillerne gamle hits fra ’68, men med en ny lyd. Sangenes oprindelige lyd er ikke altid bevaret i opsætningen, og der tilføjes nye beats, bl.a. af DJ Turkman Souljah, der også optræder på scenen. Dette valg ender ud med et vanvittigt stærkt musisk udtryk, hvor man mærker det kunstneriske teams egne styrker i musikken. Der er ikke tale om et historisk trip ned ad memory lane, men en fusionering af 68’ernes ånd og vores virkelighed i dag. Bandet VI taler direkte til os, på en måde, der gør, at forestillingen ikke bliver et minde om en svunden tid. Den er i stedet et møde med en ideologi, som også kan diskuteres i forhold til de mennesker, vi er i dag.

Rammer eller ej ?

Bandet VI opfordrer os gennem flere af sangene og ved brug af dialog til at opgive livet som egocentrerede mennesker og samle os med dem om en revolution. Parolen er, at de etablerede forestillinger om livet, der har sat rammer for os indtil nu, skal brydes, og vi skal skabe en anden verden, hvor virkelighedsforståelsen gennemsyres af frihed, ligestilling og kamp mod uretfærdigheden. Men 68 sætter også spørgsmålstegn til disse “ikke-rammer”.

Ikke alle karaktererne i forestillingen finder sig til rette med oprørets afskaffelse af regler og mødet med det nye og vilde. En dobbelthed er konstant på spil, for hvad hvis man gerne vil have noget konkret at forholde sig til. Der er så mange kampe at kæmpe, og kan vi overhovedet gøre det fælles? Er vi ikke for optagede af, hvad vi selv vil, og vores egen måde at gøre tingene på? Og ender de “ikke-rammer” der opstilles ikke bare med at blive nye fastlåste normer, der forhindrer os i at komme videre? Igennem fænomenalt spil formår skuespillerne at hoppe ind og ud af fællesmentaliteten, og deres kunnen styrker og tydeliggør den dobbelthed, der er på spil.

Trods forestillingens lange længde og en fare for ensformighed, overrasker forestillingen flere gange med forskellige greb på fremførelse af dialog og de musiske toner samt direkte henvendelse til publikum, der trækker os med i diskussionen, og får hårene til at rejse sig på vores arme.

Fakta:

68 – et øjeblik var en anden verden mulig spiller i København i Skuespilshusets Store Sal til og med den 23. maj 2018. Konceptet er udviklet i samarbejde mellem SORT/HVID og Det Kongelige Teater. Forestillingen varer 1 time og 40 minutter uden pause.

Iscenesættelse: Christian Lollike
Musikalsk iscenesættelse: Tammi Øst

Medvirkende: Marie Dalsgaard, Kristoffer Fabricius, Rasmus Fruergaard, Sicilia Gadborg Høegh, Karen-Lise Mynster, Peter Plaugborg, Johanne Louise Schmidt, Tammi Øst, DJ Turkman Souljah, Dagmar Gad Foss/Victoria Bech

Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller
Lysdesign: Mikael Sylvest
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Musikmix: DJ Turkman Souljah
Videodesign: Michala Clemmensen
Koreografisk konsulent: Sicilia Gadborg Høegh
Tekst*: Christian Lollike, Sigrid Johannesen, Peter-Clement Woetmann

*Teksterne i forestillingen er skrevet med inspiration fra og udgangspunkt i tekster af Suzanne Brøgger, Inger Christensen, Jessa Crispin, Michel Houellebecq, Herbert Marcuse, Hans Jørgen Nielsen, Ebbe Kløvedal Reich og Valerie Solanas (I Ellen Boes oversættelse)