Mette Døssing græder 9000 liter tårer i sin første hovedrolle
Portræt-interviewSceneSkrevet af: Marie Nyeng26. jan 2017
Lige nu spiller Mette Døssing hovedrollen i Medea på Aarhus Teater i 9000 liter vand. Hun har været draget af teateret altid og er gået den lige vej fra dukketeaterturné i folkeskolen til skuespillerskolen ved Aarhus Teater
Mette Døssing ligger med ryggen mod publikum på Aarhus Teaters store gamle scene. Hun er gennemblødt, og hendes krop er halvt dækket af vand.Tæppet er gået for teatrets opsætning af den græske tragedie Medea. Mette Døssing spiller Medea, kvinden der har mistet alt, da hendes mand vælger kongedatteren frem for hende, og hun som hævn vælger at slå sine børn og mandens nye kærlighed ihjel.
Et år forinden var Mette Døssing som de andre ensembleskuespillere til det møde, hvor den næste sæson og deres roller blev præsenteret.
Lykkelig over en græker
“Jeg blev helt vildt glad, da jeg fik at vide, at jeg skulle spille den her stærke kvinde, og jublede indvendigt over at få min første hovedrolle i en græker. Det første jeg gjorde var at gå hjem og læse fortællingen.”
Mette Døssing har altid spillet teater og er kommet direkte igennem til skuespillerfaget.
Foto: PR-foto/ Aarhus teater - Isak Hoffmeyer
Mette Døssing blev færdig på Teaterskolen ved Aarhus Teater i 2007 og blev med det sammen en fast del af teatrets ensemble. Hun har spillet et væld af forskellige roller, og i sidste sæson modtog hun en Reumert for bedste kvindelige birolle, da hun spillede køkkenpigen Kirstin i Aarhus Teaters opsætning af Strindbergs Frk. Julie.
“Det er helt sikkert noget specielt at spille sin første hovedrolle, men jeg har jo lavet det sammen med de skuespillere, jeg er vant til arbejde sammen med, så det føles ikke ensomt, selvom det er en meget ensom figur, jeg spiller,” Mette Døssing.Teater kunne man selv lave
For hende er det noget helt særligt at være på et teater. Hun har været draget af scenen lige så længe, hun kan huske. Hun har ikke bare drømt om at blive skuespiller, hun har drømt om at spille teater. “Det er teatret jeg har været fascineret af al tid. Mine forældre tog mig med på børneteaterfestival i Horsens, og herfra er der stadig forestillinger og oplevelser, som jeg husker og sætter pris på.”Tidligt gik Mette Døssing selv i gang med at lege med teatret. “Måske hænger min fascination af teater også sammen med, at det kunne man selv lave i miniformat. Det kunne man jo ikke så godt med film dengang, jeg var barn i begyndelsen af 1990’erne, for vi havde ikke noget videokamera.”
Mette Døssing lavede pindedukker til sine stykker. Og da hun gik i 5-6 klasse tog hun med en af hendes venner og bibliotikaren fra skolebiblioteket på en lille dukketeaterturné i en Moris Mascot med et stykke, der handlede om, at man skulle passe på bøgerne
Smertefrit gennem nåleøjet
Hvor mange har skullet kæmpe for at komme igennem nåleøjet til skuespillerfaget, så er Mette Døssing gået den lige vej og blev skuespiller, da hun blev stor. Hun gik på gymnasiet. Tog et sabbatår og tog på en højskole med dramalinje. “Her lærte jeg, hvad der skal til ,og hvordan man gør, hvis man vil være skuespiller. Så tog jeg mod til mig, søgte og kom ind på teaterskolen. Jeg føler mig vildt heldig, jeg har simpelthen så stor respekt for dem, der bliver ved med at søge igen og igen.”Vandet i scenografien til Aarhus Teaters Medea er enormt krævende, men giver også skuespillerne en masse igen.
Foto: Marie Nyeng
På teaterskolen gik hun sammen med Jacob Madsen Kvols, som nu spiller Jason i Medea, faren til de børn, som hun slår ihjel i stykket. “Det særlige ved at være en del af et ensemble på et teater er, at vi ikke skal bruge energi på det sociale, når vi går igang med en ny forestilling. Vi kender hinanden, og det giver en enorm tryghed.”
At være en del af Aarhus Teaters ensemble har også givet Mette Døssing mulighed for at spille et utrolig bredt udvalg af roller. “Nogen gange bliver man castet lidt skævt. Jeg har eksempelvis spillet en ond soldat i Brødrene Løvehjerte og prinsessen i Snedroningen,” fortæller Mette Døssing.
Mange stykker går igen gennem generationer på teatret, og på den måde får de faste skuespiller også mulighed for at udforske forskellige dele af livet på scenen i det samme stykker.
“Nogle skuespillere lever jo et helt liv på teatret. Når klassikere bliver taget op igen, så kan man høre nogle af de ældre skuespillere fortælle om, hvilken rolle de spillede dengang, de var yngre.”
“Når vi spiller, bliver jeg jo ramt. Det handler om livet det vi laver og her er der en fortvivlelse på spil, som vil blive ved med at være uforståelig selv om der stadig er mennesker, der bliver drevet lige så langt ud som Medea.”
Vi kender hinanden
Det sociale ved teaterlivet har altid betydet meget for Mette Døssing, og det var også noget af det hun holdt særlig meget af, allerede dengang hun spillede drama i gymnasiet. “På teatret kender vi allesammen i hinanden, og vi er allesammen med til at skabe forestillingerne. Det mærker man tydeligt i en forestilling som Medea, hvor teknikernes arbejde med bassinet og de 9000 liter vand spiller en virkelig vigtig rolle i scenografien.”At være en del af Aarhus Teaters ensemble har også givet Mette Døssing mulighed for at spille et utrolig bredt udvalg af roller. “Nogen gange bliver man castet lidt skævt. Jeg har eksempelvis spillet en ond soldat i Brødrene Løvehjerte og prinsessen i Snedroningen,” fortæller Mette Døssing.
Mange stykker går igen gennem generationer på teatret, og på den måde får de faste skuespiller også mulighed for at udforske forskellige dele af livet på scenen i det samme stykker.
“Nogle skuespillere lever jo et helt liv på teatret. Når klassikere bliver taget op igen, så kan man høre nogle af de ældre skuespillere fortælle om, hvilken rolle de spillede dengang, de var yngre.”
Jeg bliver ramt, når vi spiller
I Medea er det de helt store følelser, der er på spil og børn dør ovenikøbet på scenen. Derfor trækker Mette Døssing også på sine egne følelser, når hun spiller, selvom hun ikke står og tænker på hendes egen familie, når hun skal finde følelserne frem.“Når vi spiller, bliver jeg jo ramt. Det handler om livet det vi laver og her er der en fortvivlelse på spil, som vil blive ved med at være uforståelig selv om der stadig er mennesker, der bliver drevet lige så langt ud som Medea.”
I Medea viser Mette Døssing en kvinde, der har mistet så meget at hun begår en helt utænkelig hævnagt.
Foto: Marie Nyeng
Mette Døssing beskriver, hvordan nogen skuespiller er rigtig gode til at sidde ned og analysere, hvordan dramaet udspiller sig. “Men som type er jeg helt klart sådan en, der skal ud på gulvet. Jeg skal mærke tingene sammen med mine medspillere og have noget fysisk handling, for at komme ind i min rolle.”
Da jeg gik i gang med Medea forsøgte jeg at læse hele fortællingen, uden at fokusere på min karakter - men virkelig forsøge at læse og forstå hele fortællingen. Jeg har brug for, at det er så åbent som muligt, når vi går igang med at arbejde med forestillingen.”
“Det er møgbesværligt, når kjolerne bliver våde. Da vi rykkede fra prøvesalen og ned på scenen, blev vi virkelig forskrækkede over, hvor meget vandet larmede, når vi bevægede os. Normalt kan man godt stå og trippe lidt, så det passer ind, men det går slet ikke her,” siger Mette Døssing.
Scenografien er altid en medspiller, og det bliver særlig tydeligt i denne opsætning af Medea. “Jeg synes, at den er et utrolig smukt billede på alle de tårer, som Medea har grædt. Al den modstand vandet har i sig, er også utrolig givende for arbejdet med rollen, når man kæmper rundt i det.” Samtidig er det også første gang, at Mette Døssing er gået til prøver på teatret iført våddragt:
“Vi ligner en flok surfere, når vi går på arbejde.”
Da jeg gik i gang med Medea forsøgte jeg at læse hele fortællingen, uden at fokusere på min karakter - men virkelig forsøge at læse og forstå hele fortællingen. Jeg har brug for, at det er så åbent som muligt, når vi går igang med at arbejde med forestillingen.”
Til prøve i våddragt
Med Medea har Mette Døssing også mødt en helt ny slags fysisk udfordring, nemlig den krævende scenografi, hvor skuespillerne går, græder og vælter rundt i 9000 liter vand.“Det er møgbesværligt, når kjolerne bliver våde. Da vi rykkede fra prøvesalen og ned på scenen, blev vi virkelig forskrækkede over, hvor meget vandet larmede, når vi bevægede os. Normalt kan man godt stå og trippe lidt, så det passer ind, men det går slet ikke her,” siger Mette Døssing.
Scenografien er altid en medspiller, og det bliver særlig tydeligt i denne opsætning af Medea. “Jeg synes, at den er et utrolig smukt billede på alle de tårer, som Medea har grædt. Al den modstand vandet har i sig, er også utrolig givende for arbejdet med rollen, når man kæmper rundt i det.” Samtidig er det også første gang, at Mette Døssing er gået til prøver på teatret iført våddragt:
“Vi ligner en flok surfere, når vi går på arbejde.”
Fakta
Mette Døssing kan opleves som Medea på Aarhus Teater fra 27. jan - 25. feb 2017
Scenografien med de 9000 liter vand er skabt af Franciska Zahle, der i 2016 blev tildelt Reumerts Talentpris
Medea er oprindeligt skrevet af Euripides for ca. 2500 år siden. På Aarhus Teater bruger de Inger Christensens oversættelse, som Rune David Grue har instrueret.
Marie Nyeng
Chefredaktør og kulturjournalist
Marie Norman Nyeng er uddannet Cand.mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og er fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har arbejdet med journalistik og formidling af kultur, holdt foredrag og undervist kunstnere i at skrive og markedsføre sig.
Se Maries artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København