Nønne Mai Svalholm laver scenekunst med ældre over 60 år i hovedrollerne. Det er en udfordrende, men også vigtig opgave. For de ældre mennesker er en naturkraft, der stadig har masser at byde på, og det er vigtigt, at ungdommen ikke bliver vores eneste ideal

Solen skinner på de farverige pallemøbler i Godsbanens gård i Aarhus. Netop derfor har koreografen Nønne Mai Svalholm foreslået, at vi sætter os herud, mens hun over en kop kaffe fortæller om sit arbejde de seneste tre år. Hun har undersøgt emnet aldring gennem en række forestillinger med ældre mennesker over 60 år i hovedrollerne.

Usynlig med alderen

Nønne Mai Svalholm er en smilende og levende fortæller. Hun gør konstant brug af sin krop for at få pointen igennem, og en enkelt gang rejser hun sig endda for med mig som rekvisit at vise, hvordan hendes arbejde, kommer til udtryk i virkeligheden.

Så det er ikke svært at spidse ører, når hun begynder at fortælle om inspirationen bag projektet Rethink Aging, der indtil nu er mundet ud i to forestillinger, og som bliver fuldendt som trilogi med en tredje forestilling næste år.

“Det startede egentlig med, at jeg blev meget fascineret og optaget af ældre kroppe og aldring. Jeg drømte en masse om ældre kroppe, og det var ligesom det, jeg lagde mærke til, når jeg gik igennem byen,” siger Nønne Mai Svalholm.

Men ligesom hun lagde mærke til de ældre kroppe, der omgav hende i byen, lagde hun også mærke til manglen på dem. De steder hvor Nønne færdedes, var der næsten ingen ældre mennesker, og dem der var føltes på en eller anden måde usynlige. Det fik hende til at tænke over, at det at blive ældre ikke kun er et spørgsmål om, hvad der sker med ens krop, men i endnu højere grad, hvad der sker i forhold til ens rolle i samfundet.

“Det må simpelthen være det mest uhyggelige. Hvis man pludselig bliver usynlig. Forsvinder fuldstændig fra samfundets øjne. Man er her, men man har ikke nogen stemme. Man er overhovedet ikke interessant, fordi folk egentlig bare synes, at man groft sagt er en belastning, der koster penge og ressourcer.”

Fascinationens kraft

Hvis Nønne Mai Svalholm først bliver fascineret af noget, giver hun ikke slip. Hvis hun møder noget, som hun ikke forstår, gør hun alt for at forstå det bedre.

“Det er både en forbandelse og en gave. Det der med at have et behov for at blive klog på ting, man frygter, bliver provokeret af eller ikke kan få sit hoved rundt om. Jeg har ikke rigtig noget valg. Det bliver vigtigere end alt andet, også vigtigere end mig.”

Derfor gik hun i gang med at undersøge området. Hun tog til seniorbal og ud på ældrecentre for at mødes med de ældre, der hvor de er. Hun snakkede med fagpersoner og kloge mennesker for at få del i deres viden. Hun snakkede med alle, der måske kunne gøre hende klogere.

“Jeg blev simpelthen nødt til at lære de ældre at kende. At undersøge området. Nærmest som en antropolog, men jeg holder mig ikke på afstand. Jeg vælter mig rundt i det og skaber sociale og personlige relationer.”

Ungdommen bør ikke være det eneste ideal

Når Nønne Mai Svalholm iscenesætter ældre mennesker på scenen, giver hun dem noget af den synlighed, de har mistet, tilbage.

“Bare den handling at placere dem på en scene og lave et værk med dem, giver dem simpelthen bare en synlighed. Det er dem, der er talerøret. Historierne bliver fortalt igennem dem.”

Hun gør det blandt andet, fordi hun mener, at vi som samfund bør få øjnene op for, at ældre sagtens kan være både inspirationskilder og en ressource for samfundet. Samtidig synes hun, at det er vigtigt, at ungdommen ikke bliver vores eneste ideal.

“Jeg har i hvert fald behov for at kunne spejle mig i mennesker og kroppe, som har levet noget længere end mig selv. I stedet for at man hele tiden skuer bagud. Lige meget hvor i livet man er, så ser man tilbage mod de der tyvere, men vi er nødt til også at have andre idealer og rollemodeller.”

En sådan rollemodel havde Nønne Mai Svalhom selv i sin mormor, der blev 92 år gammel og levede med 110 kilometer i timen lige til det sidste.

“Hun var meget socialt anlagt. Så meget, at det var svært at få en aftale med hende, fordi hun havde så travlt. Hun gik klædt, som hun havde lyst til, havde en masse mænd og havde en masse sex. Hun levede virkelig på sine egne præmisser, og det betyder ikke at man skal være et stort røvhul eller en kæmpe egoist, men der sker virkelig ikke noget ved, at man gør ting-ene på sin egen måde. Det har virkelig inspireret mig.”

Det lærte Nønne, at livet er, hvad man gør det til.

“Man skal bare gribe alle de chancer, der overhovedet er for at gøre det på ens egen måde. Også når man bliver ældre. Det har jeg tænkt mig at gøre!”

At kontrollere en naturkraft

Som koreograf er Nønne Mai Svalholm vant til at være i kontrol. Det er hende, der styrer slagets gang, når hun sætter en ny forestilling op. I arbejdet med ældre mennesker, der aldrig har danset professionelt før, har hun dog stået overfor en ny udfordring.

“De ældre er meget uregerlige, og nogle gange har det nærmest været som en naturkraft, der har overtaget mig og værket. Jeg har skullet vænne mig til ikke at have den kontrol. Jeg skal stadig vænne mig til det, for jeg har en indbygget lyst til kontrollen.”

Alligevel føler hun sig også draget af netop den form for uregerlig naturkraft, som hun oplever i samarbejdet med de ældre.

“De ældre er i deres helt eget tempo, nærmest som sådan et hav eller Råbjerg Mile. På den måde er det jo bare min opgave at iscenesætte denne her naturkraft.”

Har altid iscenesat

At optræde med og iscenesætte historier er noget Nønne Mai Svalholm har gjort så længe, hun kan huske, og det har altid været kroppen, der var i fokus.

“Fra jeg var helt lille har jeg skabt værker og iscenesat min stakkels familie og mine venner. Jeg voksede op med ringe og trapez på mit værelse, så min søster og jeg, vi hang bare hele tiden i de der ringe og trapezer og digtede historier. Allerede der tænkte jeg: Det er simpelthen bare livet det her. Det er det jeg skal!”

Det var især hendes søster, der tog del i de mange historier og iscenesættelser. Også selvom Nønnes tidlige koreografier ofte balancerede på kanten af, hvad der kunne lade sig gøre.

“Der har altid ligget den her koreograf og luret. Også nogle gange fuldstændig uden realitetssans. Fordi en idé bare var så interessant. En gang planlagde jeg for eksempel, at min søster skulle stille sig op på spisebordet og så bare gå ud på mine skuldre. Så skulle jeg nok holde fast i hende.”

At spille op mod begrænsningerne

Om den vovede og halsbrækkende koreografi lykkedes, lader hun hænge i luften. Det betyder egentlig heller ikke så meget. Hvad der betyder noget er, at Nønne Mai Svalholm også har taget viljen til at udfordre rammerne med sig i sit voksenliv.

“Jeg har sådan en dejlig naivitet i forhold til værket og også nogle gange i forhold til, hvad der kan lade sig gøre. Det kan være en kæmpe gave, men det betyder også, at der nogle gange er nogle ting, som man må se i øjnene, ikke kommer til at lykkes.”

Netop ideen om, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre, bliver også sat på prøve, nu hvor Nønne Mai Svalholm arbejder med ældre mennesker på scenen. I kraft af de medvirkendes alder er der nemlig en masse ting, der bare ikke kan lade sig gøre rent fysisk.

“Det ender faktisk med at være de ting, som de ikke kan på scenen, der er med til at give værket værdi. Det er helt fantastisk. At have en nogenlunde konkret defineret begrænsning, og så hele tiden at spille op imod den begrænsning er helt vildt tilfredsstillende.”

Fakta:

Nønne Svalholm er uddannet ved Balletakademiet i Stockholm, Fontys Universitet og konservatorie i Holland, på Dance Space og STEPS i New York. Hun er nu kunstnerisk leder og koreograf i Svalholm Dans, som har kontor på Godsbanen.
Har skabt forestillingerne Circuit fra 2016 og Ultima fra 2017. Arbejdet på trilogiens tredje og sidste forestilling Gravity er i fuld gang.

Svalholm Dans tager på turné med danseforestillingen ULTIMA til Remisen i Brande 30. - 31. januar og Generator i Ringkøbing 4. - 5. februar.
Turnéen er startskudet for nyt workshopforløb med titlen LYST? Eventyrlyst, livslyst, virkelyst for unge (15 - 29 år) og ældre (60+) - et alternativ til motion med stærkt fokus på det sociale.
Billetter: billetten.dk
Meget mere om LYST workshops i Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern: www.svalholm.dk