Husker man Milos Formans Oscarvindende filmversion af ”Amadeus” fra 1984, ved man, hvad der er i vente på Det Kgl. Teater i teaterdirektør Kasper Holtens nye udgave, hvor musikerne fra Det Kgl. Kapel er med i forestillingen oppe på scenen

En sværm af farvestrålende rokokokjoler hænger og lyser som brusende sommerfugle på deres bøjler i garderoberne. Høje hvide pudderparykker ligger klar til næste prøve. Det store teaterrum erobres af Mozarts berømte Requiem. Spillet live vel at mærke.

Er det her 1700 tallets Wien? Næh, det er en almindelig sen vintereftermiddag midt i myldretiden i København. I det herrens år 2019 hersker der kreativt leben på Det Kgl. Teaters Gamle Scene på Kgs. Nytorv. Under de seneste prøver på den verdensberømte Mozart-forestilling, Amadeus har stykket taget endelig form efter mange måneders prøver med skuespillere, sangere, dansere og Det Kgl. Kapels musikere. Der er premiere den 18. januar.

Koncentrationen er intens, også hos instruktøren Kasper Holten. Som internationalt anerkendt instruktør og tidligere operachef på både Det Kgl. Teater i København og på Covent Garden i London er han manden, der om nogen kan føre Amadeus tilbage til det levende teaters skrå brædder fra Milos Formans berømte film-version fra 1984, der bragte Mozart ud til et endnu bredere publikum.

Direktøren for det hele som instruktør

Kasper Holten smutter ned fra en prøve-pause på scenen og sætter sig i en af de røde plysstole på publikumsrækkerne i teatret. Lige nu er han både direktøren for det hele, chef for Det kgl. teater, og iscenesætter af forestillingen.

Peter Shaffers moderne klassiker er en medrivende historie om Mozarts storhed og fald. Med hans vidunderlige musik fra øverste hylde følger vi komponisten Salieri, spillet af Søren Sætter-Lassen, der har satset alt på berømmelse og rigdom. Da Mozart, spillet af Simon Bennebjerg, kommer tumlende med sit uovervindelige talent, gnaver misundelsens orm i Salieri, der udtænker en ond plan. Barnagtig og livsglad hvirvles Mozart ind i intriger på magtens bonede gulve, hvor han ikke har forudsætninger for at vinde magtkampe. Mozarts skrøbelige sind undermineres, og end ikke hans elskede Constanze, spillet af Rosalinde Mynster, kan redde ham fra undergang og tidlig død.

Salieri “sejrer ad helvede til”, men samvittigheden æder ham op indefra. Da han som gammel genoplever sine ugerninger, kommer vi helt tæt på geniet, kærligheden, magten, musikken og hadet.

Peter Shaffer har sagt om Milos Formans filmatisering af hans stykke, at skuespilleren Tom Hulce´s vildt hysteriske Mozart-grin irriterede ham så meget, at han tog grinet ud af det skrevne manuskript. Filmgrinet havde Kasper Holten det sådan set fint nok med, men som instruktør finder man sit eget bud på en fortælling.

”Jeg har set filmen og teaterstykket på National Theatre i London, hvor det har været en kæmpe succes i mange år. Jeg har arbejdet tæt og organisk med spillerne under prøveforløbet. Og med sine blide dådyrøjne har Simon Bennebjerg en god fornemmelse af Mozart, og han har fundet sit helt eget take på Mozarts latter. I det hele taget lå der en fantastisk casting på banen, da jeg kom som instruktør. Det takker jeg skuespilchef Morten Kirkskov for. For også Søren Sætter-Lassen, som spiller Salieri, har i sit væsen noget flagellantisk over sig. Han bliver ved og ved, indtil han når målet,” fortæller Kasper Holten.

Og han understreger, at vi alle har en Salieri i os, vi kender til misundelse, og alle har forfængelighed i sig. Men som mennesker kender vi også Mozart, selv om han var et geni – og hvor mange af os er det? Men vi kan sætte os ind i ham alligevel. “Den ensomhed, der ligger i det renfærdige barn, kender vi alle sammen. Vi har alle været børn, og jeg har også ladet mig inspirere af min 6 årige datters renfærdighed og morskab over alt med bare numser. Den havde Mozart jo også.”

Mozart passede ikke ind i det pæne selskab

Mozart var det lille geni, der både spillede billard, ofte var i højt humør og bandede som bare fanden. Både når han talte, og når han skrev breve. Derfor var det nemt for Salieri at få Mozart ned med nakken i det slebne selskab. “Salieri var på hjemmebane med sine slibrige rænkespil og sit manipulerende had, men han var også musiker, og han elskede Mozarts musik. Den vidunderlige musik han ikke selv kunne skrive, uanset hvor kløgtig og koldt manipulerende han var.”

Salieri hadede Mozart på sine grædende knæ. Og så var der det med Mozarts kone Constanze, som Kasper Holten kalder ”white trash”.”Hun var ikke fra hoffet. Og heller ikke hun kendte reglerne for at gebærde sig dér. “Mozart havde giftet sig med datteren af en fattig kone, der drev det gæstgiveri, hvor han boede. Jeg siger til de medvirkende, at de skal tænke på, at hun kommer fra Albertslund på Københavns vestegn, om jeg så må sige. Hun var Ikke en fin dame, men en gæv pige, der lige så godt kunne have været med i reality showet ”Paradise”, og hun ville det bedste for sin mand. ”

På Det Kgl. Teaters Gamle Scene midt i city forener ”Amadeus” alle de scenekunstneriske former, Det Kgl. Teater råder over. Skuespil, opera, klassiske musikere og balletdansere og moderne dansere. Og det hele er forenet i ”Amadeus” med Kasper Holten som trafikbetjent, som han kalder sig selv.

”Jeg er instruktøren, der binder det hele sammen og holder alle kunstarterne i hånden som en kok, der sammensætter forskellige krydderier og ingredienser. Det handler om helhed. Under den første fælles-prøve var skuespillerne på røven af respekt over at have de fantastiske musikere så tæt på sig. Musikerne var til gengæld imponeret over spillernes bud på Salieri og deres elskede Mozart.”

Musikerne på scenen

Det Kgl. Kapels musikere sidder ikke fint og nobelt og spiller nede i orkestergraven som sædvanligt. De er integreret i det, der foregår på scenen, og er med over det hele, hvilket de lige har skullet vænne sig til, siger Holten. “I det oprindelige stykke er musikken ikke integreret, men bruges mere som musik eksempler ved et foredrag. Men jeg har valgt at have musikken med som en del af forestillingen, hvilket skaber et særligt pace. En to-vejs kommunikation mellem ord og musik. ”

Som teatrets øverste chef er det hans erklærede mål at åbne døre og tage imod folk helt ude på trappen. Særligt de unge. Til det formål er ”Amadeus” lige i øjet. Inden han smutter tilbage til prøven oppe på scenen, siger han: ”Amadeus” er også en boulevard-komedie med underholdning på den store klinge for hele familien i et orgie af rokokokostumer og store parykker. Og så må det være en kæmpe oplevelse at høre noget af Mozarts bedste musik spillet live af Det Kongelige Kapel, hvis man aldrig før har været til en klassisk koncert.”

Fakta:

Amadeus spiller på Det Kgl. Teaters Gamle Scene på Kgs. Nytorv fra den 18. januar til den 17. februar.

Iscenesættelse: Kasper Holten
Oversættelse: Kasper Holten
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Lysdesign: Bruno Poet
Lyddesign: Jakob Bo Nystrup
Lyddesign: Rasmus Balch
Koreografi: Signe Fabricius
Dramatiker: Peter Shaffer

Medvirkende:
Simon Bennebjerg, Søren Sætter-Lassen, Amanda Collin, Henning Jensen, Henrik Koefoed, Michael Moritzen, Bjarne Antonisen, Morten Hauch-Fausbøll, Sigurd Holmen le Dous, Martin Bo Lindsten, Anna Stokholm, Clara Cecilie Thomsen, Renate Ekerhovd, Joakim Larsson, Joel Kyhle, dansere og studerende fra Operakademiet samt Det Kongelige Kapel

19. og 26. januar kl. 14:00 samt 2., 9. og 16. februar kl. 14:00 spilles rollen som Salieri af Henrik Koefoed. 29. januar samt 5. februar spilles rollen som Mozart af Sigurd Holm le Dous.