Talkin' 'Bout My Generation startede egentlig som en ironisk monolog over generation Y’s manglende oprør. I stedet har den udviklet sig til en performance, hvor seks medlemmer af generation Y diskuterer hvorfor og hvordan, vi kan gøre oprør.

Snart begynder oprøret. I hvert fald hvis alt går efter planen i kunstkollektivet Familien og teater FÅR302’s seks timer lange performance Talkin' 'Bout My Generation. Her går seks skuespillere og performere på scenen, hvor de vil bruge de næste seks timer til at finde ud af, hvad de vil gøre oprør mod, hvordan de vil gøre det, hvad deres mål skal være og alt det, der ligger ind imellem. Til sidst skulle de gerne stå klar med en aktionsplan for oprøret. Hvis de altså kan blive enige. Og hvis de overhovedet kan overskue at gøre oprør, når det kommer til stykket.

Fra monolog til dialog

Hovedkræfterne bag performancen er skuespillerne Rosa Sand og Mikkel Trier Rygaard, og især Rosa har arbejdet med oprøret længe. Egentlig startede Talkin' 'Bout My Generation som en monolog, hvor Rosa Sand alene på scenen ville ironisere over hendes egen Generation Y og dens manglende evne til at gøre oprør.

Det, der skubbede projektet i gang, var nemlig en artikel i Politiken, hvor Bjarne Jes Hansen (ham med Vi voksne kan også være bange) langede ud efter Rosas generation. De har hovedet oppe i røven og koncentrerer sig kun om sig selv i stedet for at komme ud på gaderne og gøre noget.

“Jeg tænkte ja. Det er fandme rigtigt! Jeg havde en del år, hvor jeg havde lidt kvalme ved min egen generation. Den var meget individualistisk, selvoptaget. Jeg drømte om at være ung i 70’erne og om at være med til at ændre noget.”

I løbet af Rosa Sands arbejde med stykket skete der dog noget. Både i hendes egen verden, men også i samfundet omkring hende. Tonen ændrede sig, og tanken om et oprør lå måske pludselig ikke hendes generation så fjern, som den tidligere havde gjort. Derfor ændrede projektet sig også fra en ironiserende monolog til en performance, der kunne sætte gang i en håbefuld dialog.

“Det er gået fra at have en ironisk tilgang til, at vores generation aldrig gør noget, til at vi stiller spørgsmålet: hvad nu hvis vi gjorde noget?” siger Rosa Sand.

“For jeg tror egentlig godt, at vores generation vil gøre noget. Vi ved bare ikke rigtig, hvordan vi skal gøre.”

Det er svært at gøre oprør

At gøre oprør og skabe forandring er ikke så nemt, som det lyder. Hvor starter man, hvilket af de tilsyneladende uendelig mange problemer tager man fat i, og hvordan finder man ligesindede, der kan hjælpe en? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, der ligger til grund for Talkin' 'Bout My Generation.

“Der er så mange problemer i verden, som alle sammen er enormt alvorlige. Hjemløse, flygtninge, klimaet. Man når nærmest et mæthedspunkt eller en udmattelse, fordi man skal stå med det alene,” siger Mikkel Trier Rygaard.

Han føler, at det kan virke uoverskueligt at gøre en forskel.

“Så køber man måske et træ eller går med i en demonstration, men sådan som jeg har oplevet det, er der ikke rigtig noget rum til at handle på problemerne eller virkelig tage dem alvorligt.”

Det er som om, at der mangler et fællesskab, der gør, at man virkelig begynder at tro på, at forandring er muligt.

“Måske kan vi gøre noget, hvis vi er flere sammen.”

Formen er et oprør i sig selv

I løbet af performancen vil de seks personer på scenen gennem forskellige akter arbejde sig hen imod oprøret. Fra de i starten skal finde ud af, hvorfor der overhovedet skal gøres oprør, til de mod slutningen er klar til at tage direkte aktion. Hver forestilling starter fra bunden, så alt kan ske og ingen af de tre aftener bliver ens. På den led kan formen beskrives som en blanding af performance, teater og talk.

“Formen er også et oprør i sig selv. Mod de konventionelle teaterformer, hvor jeg sommetider keder mig ret meget. Jeg kan godt lide, at der sker noget forskelligt hver aften,” siger Rosa Sand.

“Det er også et oprør imod - eller et statement i forhold til - at folk sidder meget alene. Det er en opfordring til at sætte sig sammen, tage sig god tid, slukke sin telefon og snakke, frem for bare at sidde alene foran en skærm i mørket.”

Oprør, kriser, fællesskab og forandringer er emner, som de fleste teatre har bearbejdet i en eller anden form de senere år. Tematikkerne, der tages op i Talkin' 'Bout My Generation er altså ikke unikke, men til gengæld er tilgangen anderledes og mere positiv.

“Når teatret snakker om oprør, sker det ofte med en vinkel, som er meget dramatisk og ofte også negativ. En revolutionen, hvor verden går under. Eller at vi intet kan, fordi vi er nogle små beskidte robotter. Jeg synes, at vi i den her performance har ledt efter humoren og varmen i det,” fortæller Mikkel Trier Rygaard.

“Når vi laver sådan noget kunst, så er det også for at forandre et eller andet større end bare at lave en god forestilling. Det ved jeg ikke, om man kan, men det er et forsøg på at lave noget hjerteligt. En kærlighedserklæring!”

Fakta

Talkin' 'Bout My Generation kan ses 4. marts 2019 kl. 18 i Nikolaj Kunsthal, 7. marts 2019 kl. 18 i KU.BE og 10. marts 2019 kl. 18 i Byens Lys.

På scenen kan man opleve Mohamed Ali Osman, Gry Guldager, Sara Hamming, Therese Damsgaard Manley, Rosa Sand og Mikkel Trier Rygaard, mens Lene Skytt instruerer.

Performancen er et gæstespil af kunstkollektivet FAMILIEN, er støttet af Statens Kunstfond og produceret af Rosa Sand og Mikkel Trier i samarbejde med Teater FÅR302.

Performancen varer ca. 6 timer og der vil være en lettere forplejning undervejs. Man kan opleve oprøret i sin fulde længde eller frit gå til og fra undervejs.