'Sylfiden' gratis lige i synet - oplev kongelig ballet online

'Sylfiden' gratis lige i synet - oplev kongelig ballet online

Ballettens svar på 'Hamlet' og nationalklenodiet balletten 'Sylfiden' kan opleves på Det Kongelige Teaters onlinesite KGL Xtra
OmtaleSceneSkrevet af: Elisabeth Saugmann04. dec 2020
I november havde balletten 'Sylfiden' digital premiere fra Det Kongelige Teater. Og nu ligger den gratis til visning på sitet KGL Xtra, hvor man i øvrigt også kan streame udvalgte teaterstykker og operaer. Med den nye streaming fra Det Kongelige Teater får endnu flere mulighed for at se Nikolaj Hübbes nye version af August Bournonvilles 200 år gamle ballet. Forestillingen havde fysisk premiere i Corona-virkeligheden på Det Kongelige Teater i oktober, og allerede inden premieren var billetterne revet væk. Også anmelderne var begejstrede og kvitterede med fem- og sekstjernede anmeldelser. Det gav kunstnerisk pote, at balletmester Nikolaj Hübbe, der i øjeblikket har travlt som dommer i tv programmet ‘Vild med Dans’, havde pustet nyt, moderne liv i verdens ældste ballet.
Foto: PR-foto / Det Kongelige Teater - Per Morten Abrahamsen
Foto: PR-foto / Det Kongelige Teater - Per Morten Abrahamsen

Ifølge Nikolaj Hübbe, er ‘Sylfiden’ en smuk fortælling og en hjørnesten i Den Kongelige Ballet. ”Det er det ypperste nationalklenodie, vi har. Og det er en af de balletter, der er opført flest gange på Det Kongelige Teater. Det er vigtigt, at 'Sylfiden' nu kan vises helt gratis til hele Danmark. Og i en tid, hvor kapaciteten i vores huse er begrænset og billetterne er færre end de plejer at være, er det fantastisk, at vi har mulighed for at vise vores scenekunst via KGL Xtra”, siger balletmester Hübbe. I hans iscenesættelse fremstår 'Sylfiden' i en ny version, idet han rækker helt tilbage til den oprindelige romantiske forestilling, som August Bournonville koreograferede i 1836.

Forestillingen handler om James, som kort før sit bryllup stikker af fra sin kommende brud, fordi han forelsker sig og forføres for fuld skæbne af den smukke, lokkende sylfide. Kostumer og scenografi er designet af det scenografiske powerpar, Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard, der har skabt et svævende og magisk univers, hvor den skønne sylfide lever.

”Sylfiden er ballettens 'Hamlet' - en mastodont om eksistentialisme. Det er den stærkeste af Bournonvilles balletter, fordi den handler om liv og død, og om selve det at være og at eksistere. Det er ren Kierkegaard og Sartre, og det er derfor, Den Kongelige Ballet kan blive ved med at beskæftige sig med den,” siger Nikolaj Hübbe. Rollerne i 'Sylfiden' er ikoniske balletpartier. James danses af solodanser Jón Axel Fransson, Sylfiden danses af solodanser Ida Praetorius, mens rollen som Madge - den forladte brud - danses af solodanser Kizzy Matiakis. Hendes sidste trin som solodanser.

Fakta:

Se 'Sylfiden' her.

Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind