Dukketeater er bestemt ikke kun en ting for børn. I dukkernes univers kan der opstå en helt anden form for magi, end når det er levende skuespillere, som udfylder rollerne på scenen.
Dukkerne har en mystik over sig, som kan både distancere og skabe nærvær.
Rebekah Caputo er stifter og kunstnerisk leder af Teater Animisme, og hun arbejder netop med dukkernes helt særlige univers. Hun har tidligere arbejdet med immigranter i dukkeformatet, og tilbage i 2015 lavede hun 25 næsten identiske sygeplejersker til en forestilling. De viste sig hurtigt at have et en ret så stor politisk kraft gemt i dukkefyldet.

Håbløs og lattervækkende

Nu er dukkerne de eneste medvirkende i teaterinstallationen ’Sygeplejerskerne’, som kan opleves på Teater Refleksion fra den 10. - 13. marts. Installationen er et dukkeunivers helt uden skuespillere eller dukkeførere, der sætter kritisk øje på et presset sundhedssystem.
Installationen leger med det groteske, forfaldet, gentagelsen - tæt på det gale. Alligevel er der
lethed og fantasi over installationen, der ved hjælp af lyd, lys og humor bringer små
fortællinger mellem de klovnelignende dukker til live og skaber illusionen om bevægelse. De 25 næsten identiske, klovnelignende dukke-sygeplejersker lapper sig selv og hinanden i et febrilsk
forsøg på at fjerne alle spor af forfald. Nærmest besatte limer, syr og maler de i en uendelig cyklus;
som en slags klovneri, der på én gang synes desperat, håbløs og lattervækkende.

Privatisering og pandemi

Første gang Rebekah Caputos sygeplejersker for alvor kom i spil var i forbindelse med privatiseringen af det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien. De konservative startede et program for privat-offentligt partnerskab som for alvor blev sat i system da Labour overtog regeringsmagten i 1997. Siden da har National Health Service godkendt eller åbnet over 100 nye hospitaler og næsten 200 skadestuer for over 100 milliarder kroner. Stort set alle er drevet som “Private Finance Initiative”, det vil sige at private konsortier, oftest involverende større entreprenørvirksomheder, bliver hyret til at stå for design, konstruktion og drift af hospitaler som det offentlige lejer sig ind i, typisk for en periode på 30 år. Siden er dukkerne blevet brugt som et symbol på sundhedsvæsnets globale kamp under Coronapandemien.

For nyligt satte hun dem også i spil i forbindelse med strejken blandt danske sygeplejersker. Det er tilbagevendende beretninger om et underkendt og underbetalt sundhedsvæsen, der for Rebekah Caputo vidner om dukkernes forsatte relevans. Det er også derfor, hun har besluttet at genoplive dem i installationen på Teater Refleksion. Dukkerne har en enestående fortællekraft, og det er den, som fascinerer Rebekah.
“Deres fremtoning skaber en meget stærk fortælling. Derfor besluttede jeg at lave en installation, hvorform, lys og lyd bringer netop den fortælling til live,” fortæller hun.

Publikum kan frit bevæge sig rundt mellem dukkerne, mens de er badet i operationslampens skær. De er fastfrosset i et både hjerteskærende og grinagtige menageri, som bliver akkompagneret af et
naturligt og samtidigt påtrængende lydunivers skabt i samarbejde med musikeren Myles Haughton.

Installationen er for et voksent publikum og kan opleves på Teater Refleksion fra den 10.- 13.marts og der er gratis entré.