Hele Det Kgl. Teater er i spil i Amadeus - det er et rent slaraffenland af scenekunst

Hele Det Kgl. Teater er i spil i Amadeus - det er et rent slaraffenland af musik og scenekunst

AnmeldelseSceneSkrevet af: Elisabeth Saugmann23. jan 2019

Kasper Holtens bud på ’Amadeus’ på Det Kgl. Teater er overskudsagtigt totalteater om Mozart og plageånden Salieri.

★ ★ ★ ★ ★ ☆

”Amadeus” på Det Kgl. Teater er det rene Slaraffenland med levende musik, sang, dans og skuespil. Der er ikke sparet på noget i historien om hofkomponisten Salieri og hans obstruerende ”had-kærligheds-forhold” til Mozart.Musikken spiller en stor rolle i form af live-smagsprøver på Mozarts operaer. Hele teaterrummet er taget i brug, også ude blandt publikum på etager og i loger, og en overgang regner det ned over publikum med nodeblade.

Foto: Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther
Foto: Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther
Som ny teaterchef realiserer instruktøren Kasper Holten nationalscenens gamle vision om totalteater. Samlingen af kunstarterne i ét samspil blev dog mere eller mindre skudt ned, da teatret gik den modsatte vej med opsplitning af kunstarterne i separate huse. Men nu har Kasper Holten taget sagen i egen hånd. Og det er en fryd, når Det Kgl. Kapels musikere går lyslevende rundt på scenen blandt skuespillerne og spiller Mozart. Også når Nattens Dronning synger. hængende ned fra loftet over vore hoveder.

Simon Bennebjergs Mozart-figur slår heldigvis en streg over den pløkkede, parodiske Mozart med det alt for larmende tegneserie-grin, som de flest kender fra Milos Formans berømte filmatisering. I Holtens oversættelse, opdatering af sproget og instruktion får vi en sensibel udgave af af et musikalskt vidunderbarn, der i lighed med vor tids barnestjerner ikke rigtigt kan finde plads i de voksnes rækker.

Portrættet af Mozart har mange nuancer. Fra hans breve ved vi, at hans sprog var vildt latrinært, men han kravlede ikke rundt på væggene. Og han skrev noget af den smukkeste musik nogensinde.
Foto: Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther
Foto: Foto: PR-foto / Det Kgl. Teater - Camilla Winther

I Bennebergs nænsomme bud på den uskyldigt flabede Mozart, der er helt uden socialt kørekort ved et hof, fatter vi det søgende blomsterbarn, der lytter efter en indre stemme, mens han lever og ånder i musikken og sit eget projekt. Dermed forstår vi også, hvorfor Mozart godt kunne virke som en ungdomsoprører og provo tilbage i 1700- tallet.

Søren Sætter-Lassens hofkomponist Salieri sitrer af glødende foragt for geniet Mozart, som han smiskende dolker ned bagfra ved hoffet. Sætter-Lassen er intens, når han spænder ben for Mozart, og samtidig forguder hans musik, mens han raser over, at Gud åbenbart ikke uddeler musikalsk talent efter god opførsel og fortjeneste. Derfor må han smadre Mozart.

Mozarts kone Constanze, der spilles af Rosalinde Mynster, levede sine sidste år som fin frue på hjørnet af Hestemøllestræde og Lavendelstræde i København. Det har vakt postyr, at Kasper Holten har valgt at se Constanze som 1700-tallets ”white trash”. Og både ”Amadeus”-filmen og Shaffers teaterstykke har med jævne mellemrum været under beskydning for ikke at kunne holde vand, rent faktuelt. Men det kan også siges om historiske dramaer med klassiker-status.

Forestillingen Amadeus skildrer en konflikt. Og går man ind på præmissen, er man helt svimmel, når man forlader teatret med Mozarts ‘Requiem’ i ørerne sammen med Salieris fnysende: ”Jeg – skytsengel for alle middelmådigheder”.

Fakta:

Amadeus spiller på Det Kgl. Teaters Gamle Scene på Kgs. Nytorv fra den 18. januar til den 17. februar.

Iscenesættelse: Kasper Holten
Oversættelse: Kasper Holten
Scenografi og kostumer: Maja Ravn
Lysdesign: Bruno Poet
Lyddesign: Jakob Bo Nystrup
Lyddesign: Rasmus Balch
Koreografi: Signe Fabricius
Dramatiker: Peter Shaffer

Medvirkende:
Simon Bennebjerg, Søren Sætter-Lassen, Amanda Collin, Henning Jensen, Henrik Koefoed, Michael Moritzen, Bjarne Antonisen, Morten Hauch-Fausbøll, Sigurd Holmen le Dous, Martin Bo Lindsten, Anna Stokholm, Clara Cecilie Thomsen, Renate Ekerhovd, Joakim Larsson, Joel Kyhle, dansere og studerende fra Operakademiet samt Det Kongelige Kapel

19. og 26. januar kl. 14:00 samt 2., 9. og 16. februar kl. 14:00 spilles rollen som Salieri af Henrik Koefoed. 29. januar samt 5. februar spilles rollen som Mozart af Sigurd Holm le Dous.
Facebook
Del på facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind