Børn skal kunne genkende sig selv i kunsten
Man skal huske at opdatere sit blik på verden, og lade de børn, der er i den komme til orde. Det mener Anya Winqvist, som er aktuel med en kunstudstilling og en podcast til børn
InterviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Amalie Møller Dybro23. sept 2020
Anya Winqvist har et opbevaringsproblem. Hun har lidt for mange tegninger liggende rundt omkring i sit hus. Nogle af dem har hendes børn tegnet, men de fleste er hendes egne. Anya Winqvist har været illustrator i over 20 år, og så begynder værkerne at hobe sig op. Hun gemmer tegningerne i tilfælde af, at de en dag kan bruges til noget nyt, eller til at genstarte inspirationen. Den kan også genstartes med en god gåtur, et miljøskifte, men den største kilde til inspiration for Anya Winqvist er samværet med børn. Det er for det meste dem, hun tegner for. Hendes egne børn er blevet store, så for ikke at miste kontakten med de små, er Anya Winqvist blevet mikrospejderleder i den lokale spejderklub i Risskov.
'Arthur' - Fra bogen Restips för utomjordingar - din guide till Jorden. Illustration af Anya Winqvist.
Foto: Anya Winqvist
Kunst er et ret flydende begreb
For nylig har Anya Winqvist, sammen med Kathrine Assels, skabt et bidrag i ord og billeder til Aarhus-antologien ‘Det Hul af Lys’ - hvor forfattere og kunstnere har fortolket FNs verdensmål, men ellers er de fleste af hendes projekter rettet mod, og gerne skabt i samarbejde med, børn. De seneste tre projekter er ‘Læsehjørnet’, en podcast om læsning, af og for børn, en billedbog om ‘Den dér krop’ og en udstilling med Anya Winqvists motiver “i børnehøjde” om ‘Det dér kunst’. Det var ikke meningen, at de to sidste projekter skulle navngives med samme frase, men ordene “man tager til det dér kunst” blev tilfældigvis sagt af et barn, som tog del i en af de samtaler med 9-10 årige børn, Anya Winqvist har haft forud for udstillingen. Her har de snakket om, hvad kunst er, og Anya Winqvist har brugt citater fra samtalerne i udstillingen.”Hvis jeg laver en udstilling for børn, så vil jeg gerne vide, hvad børn tænker om kunst som begreb, men også om udstillinger og det at møde kunst. Det har været rigtig spændende at snakke om, for næsten uanset hvem man spørger, så hører man samme ordlyd; “kunst for mig er...”, og det tyder jo på, at vi har meget forskellige billeder af, hvad kunst er, og at det er et ret flydende begreb.”
Lad børnene komme til orde
Den form for dialog er essentiel for Anya Winqvist, som gør en dyd ud af både at lytte til børn og lade dem komme til orde. Det gør hun både i kunstudstillingen og i podcasten ‘Læsehjørnet’, som udkommer d. 24. september.“Den handler om fire mennesker... altså børn” siger Alfred om den bog, han har læst fra Spirit Animals serien.
I Læsehjørnet samles fem børn i alderen 11 til 14 og diskuterer deres yndlingsbøger. Anya Winqvist har skabt podcasten i samarbejde med Turi Kjestine Meyhoff, som hun kender fra DRs børne- og ungdomsafdeling, hvor de begge har arbejdet. De to har produceret podcasten for eReolen GO!, men resten af arbejdet er overladt til de fem børn, Molly, Alfred, Benjamin, Emma og Hannah, som agerer værter og skiftes til at udfritte hinanden om genretræk og hovedpersoner.
“Det er min dybeste overbevisning, at ingen kan finde på så vilde ting som børn. Vi voksne kan kun prøve at halte bagefter,” siger Anya Winqvist. Derfor er hun også overbevist om, at voksne også vil få meget ud af at lytte til podcasten, især voksne som arbejder med børn eller skriver bøger til dem. “Hvis man virkelig lytter efter, hvad de siger. Det er jo nogle gange det der med at... hvornår er det voksne rent faktisk lytter til børnene? Når jeg har de her samtaler med børn om kunst, så kan jeg mærke, at de synes, at det er mageløst at sidde ned i halvanden time med en voksen som egentlig bare er interesseret i at høre, hvad de siger. De holder aldrig op med at snakke.”
Savner pionerånden
For tyve år siden var Anya Winqvist Chief Game Master på det hedengangne Nokia Game - en mobil spilleoplevelse, der udspillede sig samtidigt i 19 lande i Europa, med interaktive elementer som ledetråde i aviser, tv-reklamer, online og via sms. I 2002 arbejdede hun for Sveriges Radio med at udvikle et online community til unge, P3 Star. Anya Winqvist har fulgt den digitale udvikling tæt, og i 2012 var hun med til at skabe en matematik-app for svenske skolebørn, da der endnu ikke var særlig mange læringsapps på markedet. Da hun for to år siden skulle finde ud af, hvilken retning hun skulle gå i sit arbejdsliv, havde det betydning, at hun var begyndt at savne pionerånden fra de tidligere år, hvor hun var med til at skabe nye verdener, platforme og muligheder indenfor det digitale. "Jeg savner dengang, hvor man selv var herre over, hvad ens platform skulle kunne, og man ikke bare skulle skabe indhold til andres platforme," fortæller hun. Derfor valgte hun at udforske en gammel drøm om at se, hvad de historier, hun selv har at fortælle, og kan skabe sammen med børn, kan bære. Det er blandt andet blevet til en fortælling om kroppen.Husk at tjekke hvordan verden ser ud
Den verden Anya Winqvist har skabt i sin nye billedbog er en verden, hvor børn har alle mulige hår- og hudfarver, forskellige størrelser og tandsæt. På en side i bogen står et barn i en rød t-shirt og spiller med musklerne. “Den her krop er STÆRK” står der. Anya Winqvist får mange fotos og videoer fra forældre, som vil vise, at deres børn er glade for bogen. For nylig fik hun en video af en lille pige på to år. Moren, afsenderen af videoen, havde egentlig købt bogen til pigens ældre søskende, men den to-årige pige var vild med ‘Den dér krop’. Hun blev ved med at bladre frem til den samme side med det stærke barn. I videoen peger hun på barnet og løfter sine egne arme stærkt over hovedet. Dén video gjorde Anya Winqvist virkelig glad. “Det er så godt at se den slags, for kroppen er stærk. Også når man er to år gammel.”Ved siden af det stærke lille barn i billedbogen står et langhåret barn på hænder. Begge ben er i luften, men de ligner ikke hinanden. Det ene ben er en protese. Der er også et barn, som sidder i kørestol et andet sted i bogen. For Anya Winqvist er det vigtigt, at så mange børn som muligt kan spejle sig i den kunst de møder.
”Hvis jeg selv tænker over det, så er det ret mærkeligt og fantastisk hvad kroppen egentlig kan. Jeg vil gerne være med til at plante den tanke i nogle børn og voksne – at kroppen er sej og kan mange ting. Det er vigtigt at se alle mulige børn, som gør alle mulige ting.”
Den form for mangfoldighed har ifølge Anya Winqvist manglet i børnekulturen, selvom nogle aktører er begyndt at råde bod på det.
“Flere folk kigger sig omkring og siger 'hvad er det egentlig for en verden, vi lever i i dag?' 'hvad er det for nogle børn, der er omkring os i dag?' I stedet for at man som voksen kulturproducent ofte tager noget indefra sit eget hoved og siger 'nåmen det er sådan verden ser ud, det er sådan børn ser ud' og så videre. Man kan bare åbne øjnene og kigge på verden og se, at der er masser af forskellige mennesker derude.”
I samtalerne Anya Winqvist har haft med børn op til kunstudstillingen, er der opstået snakke om, at når man laver og dyrker kunst, så er man meget påvirket af den verden man ser omkring sig.
“Det er klart, at man er påvirket af et miljø, man er vokset op i eller bor i. Derfor er det måske ikke mærkeligt, at meget har set ud på en vis måde. Men man skal også lige huske at opdatere den måde, verden ser ud på i ens hoved en gang imellem.”
Fakta:
Anya Winqvist (f. 1974). Uddannet som digital projektleder fra svenske Hyper Island. Hun har i mange år arbejdet med digital børnekultur, bl.a. på DR Ramasjang, og på Bolibompa/Barnkanalen på SVT i Sverige.
Udstillingen ‘Det dér kunst’ åbner d. 30. september på Godsbanen (Produktionsgangen) og kan ses hele oktober. Der er fernisering d. 30 september kl. 17.
Podcasten ‘Læsehjørnet’ udkommer via. eReolen GO! d. 24. september.
Bogen ‘Den der krop’ er udkommet på forlaget DreamLitt.
Amalie Møller Dybro
Journalist
Amalie Møller Dybro er uddannet idéhistoriker og journalist fra Aarhus Universitet, DMJX og University of York. Hun skriver blandt andet om film, litteratur og kunst og især om køn, relationer og samfundstendenser.
Se Amalies artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København