Interview: Tabet af moren og en bøvlet barndom blev definerende for Alberte Windings kunstneriske udtryk

Det er vist ikke en fortalelse, hvis man kalder Alberte ‘en folkekær sangerinde og skuespiller’. Men måske er det en flad simplificering, hvis man tænker på hendes spændvidde inden for kunsten og kulturen, hvor hun både bruger sin egen brogede barndom, sin nyfundne kærlighed og snakker om de sten, der har været på vejen. En vej, der ikke har været lige. Men en vej, hun alligevel har besluttet sig for at glæde sig over.

Luna var aldrig planen

“Jeg ville max være med i én sæson. Men så kørte det i 14-15 år. Jeg beundrede de sindssygt dygtige skuespillere: Hvordan de byggede en karakter op, spillede en figur, lavede stemmen om. Jeg havde så meget respekt for den kunst. Men det generede mig også, for jeg havde en anden kunst, jeg gerne ville udforske. For jeg er ikke nogen særligt god skuespiller,” siger Alberte og griner. Griner gør hun tit. Og retter sig selv i sin talestrøm:

“Jeg føler mig som sanger, det er min kunst. Eller, det ved jeg egentlig ikke... Jeg synes heller ikke, jeg er nogen særligt dygtig sanger, hahaha! Men det er mit, jeg har nemlig brug for at synge og give udtryk for følelser,” funderer hun.

Tilfredsstillende at spille for voksne

En del mennesker vil nok stille sig uenige i både dét med talentet som skuespiller og sanger. Men for Alberte har det været et årelangt projekt at finde ind til, hvem hun er som kunstner. At tage afstand fra Luna og børnescenen og i stedet rette sig mod det voksne publikum:

“Når jeg optræder for børn, er jeg nede og besøge lille Alberte i et univers, hvor jeg kun er 3-4 år gammel. Men det er vigtigt for mig at blive ældre i mit arbejde og bruge hele følelsesspektret. Ved børn spejler jeg deres følelser uden at bruge mine egne erfaringer fra livet. Så jeg har mest privat tilfredsstillelse ved at spille for voksne,” siger hun.

“Det er jo min far, det her!”

Malerier, sangskrivning, forfatterskab, skuespil, tv-produktion underlagt en masse musik og sang. Alberte er vokset op i en mere end almindeligt kunstnerisk familie. Hvordan denne kreativitet har manifesteret sig i hende, er vanskeligt at tale om konkret, fordi en kreativ overbringelse sker på et ganske ubevidst plan:

“Jeg forstod, hvad jeg kunne bruge det til for nogle år siden. Børnene var flyttet hjemmefra, så jeg kunne arbejde hele tiden. Jeg multitaskede og fandt en enorm energi i mit liv. Jeg begyndte at skrive bøger og sange og male et billede. Der tænkte jeg pludseligt; ‘Gud! Det er jo min far, det her!’ Jeg fik lov at se, at det hele var en del af en lang, kreativ dag. Jeg blev simpelthen så glad for at opleve det,” siger Alberte med ekstra tryk på ordet ‘glad’.

Hendes betoning i sætningerne er en vandring over bakker. Hun går op og ned i stemmen, bevæger sig sommetider hurtigt, hvorefter hun stopper op, vender sig rundt på en top og reflekterer over vandringen til dette punkt. Hendes følelsesfuldhed er både hendes nerve men har også styret mediernes fokus på hende som kunstner i bestemte retninger.

Kvinden og kunsten

I artikler om Alberte er der ofte fokus på hende som kvinde, hendes alder, hendes parforhold og hendes moderskab i stedet for hendes kunstneriske virke og produkter. Noget, hun finder ‘super irriterende’:

“Omkring 40-års alderen var jeg ved at blive sindssyg, for alt handlede om mine rynker og ikke om mine plader, mine tekster og min musik. Der er en kæmpe forskel på den måde, vi taler om mandlige og kvindelige kunstnere på. Men det er også selvforskyldt, for jeg har ikke været gæv nok til at lede spørgsmålene tilbage på mit produkt. I min ungdom var alt intuitivt og følelser, og da jeg blev mor, havde jeg enormt meget brug for at løbe rundt i byen og råbe: ‘Jeg er blevet MOR! Hvor sej var jeg!?’ Det virkede lidt selvoptaget,” ærgrer Alberte sig:

“Jeg har fået en rolle som hende ‘den søde’. Enten kan jeg kæmpe imod det, men det kommer der ikke særligt meget ud af, andet end jeg lyder utroligt sur. Eller jeg kan gå med det,” mener hun.

Let adgang til savnet som barn

Sur lyder Alberte nu aldrig. Derimod er hun lige så nærværende som sin musik, der fanger situationer og stemninger på en ganske særegen måde. Hendes nerve og evne til at gribe følelser bruger hun også som forfatter. Hun er aktuel med bogen Betty møder en superhelt, som er en del af en serie til de helt små børn. Dette år udkommer hun desuden med en ungdomsbog til de større børn fra 12 år. Bogen kredser om et tungt emne: Når et barn mister en forælder. Noget, Alberte selv gennemlevede som 8-årig, da hun mistede sin mor:

“Det er et okay univers for mig at være i, og jeg trækker på mine egne erfaringer og stemningerne. Selvom historien er meget forskellig fra min egen, har jeg nem adgang til følelsen af savn,” fortæller hun.

Knækket i barndommen og de bøvlede familieforhold er blevet en af Albertes kunstneriske grundsten:

“Jeg fandt en redning i musikken. Mit virke er blevet at beskrive nogle følelsesmæssige omvæltninger og derigennem håbe, folk kan spejle sig deri. Jeg er blevet en hjertelæge på en eller anden måde.”

Fakta om Alberte

Fulde navn: Elin Alberte Leonora Winding (f. 1963)

Aktuel med børnebogen Betty møder en superhelt

Udgav i 2015 albummet Kommer Hjem

Forfatter til flere udgivelser til børn og unge

Sanger og sangskriver til en lang række albums

Kendt som Luna i Bamses Billedbog

Gift og har to voksne børn og et 3-årigt bonusbarn