Lad mig starte med en indrømmelse. Jeg læser fordomsfuldt. Det vil sige: Jeg læser alt for sjældent noget, der bare minder om sci-fi eller fantasy og også kun sjældent litteratur, der lokker med løfter om et thrillerdrevet plot.

Ja, jeg ved det, den slags fordomme siger mere om mig end om de bøger, jeg fravælger. Jeg tror, vi er mange, der mere eller mindre bevidst læser noget, der ligner det, vi er vant til at læse. Og om ting, vi i forvejen kender. Det, vi kan lide og er trygge ved. Men dermed risikerer vi jo også kun at blive klogere på ting, vi allerede ved, mens alt det, vi ikke ved noget om, forbliver uoplyst.

Af samme grund valgte jeg for nylig at bryde min fordomsfulde cirkel:

Jeg kastede mig simpelthen over en fremtidsroman. På papiret en bog, der med stor sandsynlighed ville kede mig. En roman, jeg ville have svært ved at forstå og med personer, jeg ikke kunne genkende. Altsammen udspillet i et fremmed og futuristisk univers – meget langt fra, hvad jeg ellers beskæftiger mig med.

Men jeg kan med det samme afsløre, at det ikke blev tilfældet. Tværtimod: Jeg endte med at læse en særdeles vedkommende og alt andet end kedelig roman. 259 sider fyldt med humor, indsigt og uhyre væsentlige tematikker. 
Bogen, jeg taler om, er Viggo Bjerrings: ‘Verdenshjertet’, der udkommer på forlaget Ekbátana i dag.

Økokapitalismen er en slavehandler

‘Verdenshjertet’ er på samme tid en fremtids- og samtidsroman: Nok befinder vi os i fremtiden, men problemerne, der udspiller sig, er meget lig dem, vi ser omkring os i dag: 
En stor gruppe arbejdsløse, der i romanen bliver kaldt ‘De Unyttige’, der desperat søger at finde fodfæste i et samfund indrettet efter de nyttefulde – de, der er arbejdsduelige og som bidrager positivt til samfundsøkonomien. Vi befinder os i en virkelighed, hvor selv en truende økokrise kan vendes til mulig profit:

Økokapitalismen er en slavehandler med en pisk af vegansk læder, som der står i bogen.

‘Verdenshjertet’ handler om alt det, men også om meget andet. Det er en fortælling om ensomhed. Om et menneskes forsøg på at overleve - men samtidig også et leve. Det er en roman om labyrinters logik eller mangel på samme. Men først og fremmest er det en bog om at søge sig selv - og at finde noget helt helt andet, end man troede, man ville finde.

Hustler om natten - sover om dagen

I bogen møder vi freelanceren Mads, der tjener til dagen og vejen som korrekturlæser. Han finder sine mange midlertidige jobs på portalen: Easyjobs. Han arbejder om natten og sover dagen væk, ryger joints og drømmer om engang at have tjent så meget, at han kan holde fri: Rejse ud i verden, se og høre og mærke og lytte. Leve, vel at mærke, frem for blot at overleve, sådan som han gør i bogens start: Tæver i tastaturet, æder bananer og venter på at endnu et job skal vise sig på skærmen.
 Men huslejen skal jo betales, det samme skal havregrynene. Så Mads vedbliver at påtage sig det ene underbetalte job efter det andet: Oversætter koreanske tyggegummireklamer og laver hjemmesider for en nykristen influencer. Nat efter nat, kun afbrudt dage, han sover væk og sene computerspilsseancer: Qrystal Quest, Lemmings og Prince of Persia.

Men da det jo, som jeg indledningsvist nævnte, er en thriller, sker der noget, der får fortællingen til at ændre kurs. Et vendepunkt. Det opstår, da Mads falder over en redigeringsopgave - med et honorar på ikke mindre end 60.000 kroner. Det er mere, end hvad han normalt tjener på flere måneders arbejde, så i bare iver (og måske grådighed - om ikke andet så efter friheden til at rejse ud og væk fra de mange slavelignende ansættelser) trykker han JA til jobbet. 
Og så ruller rouletten: Mads ender med ikke blot at redigere men at skrive store dele af romanen Sort Hvid, og tilføjer den sågår en slutning, der udover at være både overraskende og original, også peger videre. Mod den berømte ‘svære to’er’.

Og ja, du har nok gættet det: Mads bliver hyret til også at skrive efterfølgeren. Denne gang til et honorar tyve gange større end sidst. Og dermed udsigt til det liv, han længes efter. At kunne rejse ud, ryge joints, drømme. 
Spørgsmålet er selvfølgelig: Kan man det? Kan man sælge sig selv, sin tid, sit liv, sin fantasi - for at så at købe sig et nyt liv. En anden tid, et andet Selv?

Som en af bogens bipersoner spørger undervejs:

-Hvad er meningen med en labyrint?, spurgte Olli, -at man skal finde vej eller fare vild?

Svaret falder prompte og med knivskarp præcision:

-Hold nu bare kæft med det der, nu skal vi bare ud, ikke?

Og det er vel cirka humlen i mange menneskers liv: Skal vi fortsætte ad samme vej i håb om at finde en anden vej for enden? 
Eller er det i virkeligheden et catch 22 – et paradoks uden løsning?

Store spørgsmål og hæsblæsende fortælling

Det er spørgsmål som disse, Viggo Bjerring med Verdenshjertet åbner op for. Store spørgsmål, bestemt, men bogen er samtidig en jordnær og hæsblæsende fortælling. Der blandt andet også fortæller om en søster, der forvandler sig til en kat (Schrödingers?), en belastende psykolog ved navn Erik og en far, der går ind for at købe jordbæris til sin søn, men kommer ud med cigaretter og vin og ikke andet.

‘Verdenshjertet’ er det hele: det er de store eksistentielle linjer og de mindste menneskelige detaljer sat smukt sammen i en overbevisende roman.

Jeg anbefaler den til alle med bankende hjerter og blik for den verden, vi lever i.

Fakta:

Viggo Bjerrings roman ‘Verdenshjertet' udkommer i dag på forlaget Ekbátana

Viggo Bjerring debuterede i 2016 med novellesamlingen ‘Balanceagten' og senere udkom hans kortroman ‘Qwerty'. ‘Verdenshjertet' er hans første roman.