Kbh Læser 2017 Vækst og verdenslitteratur

Vækst og verdenslitteratur

ArtikelLitteraturSkrevet af: Andreas Vinther Jensen14. feb 2017

Hvad har litteratur med vækst at gøre? Kbh Læser er en 10 dage lang litteraturfestival med over 150 arrangementer. I år er temaet vækst

Kbh læser er en fejring af Københavns enorme litterære vækstlag. Programmet består af en pærevælling af forlag og boghandlere, store som små, og af litterære aktører som f.eks. det nystartede tidsskrift Marronage, der arrangerer en række såkaldte modlæsninger om alt fra feminisme og minoriteter til kolonihistorie og adoption.
Billede fra sidste års Kbh Læser
Foto: PR-foto / Kbh Læser
Billede fra sidste års Kbh Læser
Foto: PR-foto / Kbh Læser
Litteraturen kan være med til at udfordre politikernes og erhvervslivets krav om, at økonomien konstant skal ’vækste’. I litteraturen er der nemlig både nye og gamle måder at anskue vækstbegrebet på, som ellers er blevet fortrængt i et samfund, hvor det at vokse udelukkende har noget med penge at gøre. Det siger Jon Auring Grimm fra Kbh læser.

I festivalens avis finder vi på side 2.178.309 (sidetallene følger den vildt voksende Fibonaccisekvens) for eksempel portrætter af Amagers litterære undergrund. I denne bydel findes Forlaget Gladiator, der blev stiftet af Josefine Klougart, Hans Otto Jørgensen og Jakob Sandvad i 2013, og som i dag står for både forfatterskoler, tidsskrifter og udvikling af undervisningsmateriale — og selvfølgelig en lind strøm af kvalitetslitteratur.

Også boghandleren ”Det Var Zittans” på Amagerbrogade er en del af Kbh Læser. Her kan man ikke bare få en god bog, men også plader, poser og potent gin fra lokale producenter.
Billede fra sidste års Kbh Læser
Foto: PR-foto / Kbh Læser
Billede fra sidste års Kbh Læser
Foto: PR-foto / Kbh Læser

Vild vækst i alle retninger

Og ikke bare mængden af aktører sætter fokus på vækst. Også mangfoldigheden af tilgange til temaet har fået lov til at florere. Jon Auring Grimm fra Kbh Læser siger, at lige præcis litteraturen og kulturen kan give et modspil til den økonomiske måde, vi i dag helt naturligt forstår vækst.

“Det første, mange tænker på, når man taler om vækst, er at samfundet fordrer noget så grimt som at ’vækste’. Vækst kan også både være plantevækst, opvækst og skægvækst. Litteraturen og kulturen kan bruges til at udfordre et begreb, som i høj grad er blevet monopoliseret af kapitalen, og åbne et begreb op på nye måder,” siger han.

Planternes trodsige vækst

Væksten er oprindeligt et naturbegreb. Det har med planter og træer, bjerge og kløfter at gøre, kort sagt: med det levende. Når politikere og økonomer taler om vækst, gør de et særligt kulturelt fænomen til noget naturligt, og omvendt lader de det naturlige blive markedsgjort. Jon Auring Grimm nævner Inger Christensen essay Afrealiserung fra slutningen af 1970’erne som et eksempel på, at litteraturen kan kritisere denne bevægelse og lære os at tænke væksten på ny:

“Inger Christensen kritiserer det økonomiske vækstparadigme. Det er kapitalens monopolisering af det, hun kalder ”den vilde vækst” eller ”naturens vækst”, og der sker et tab i den her omsætning af tilværelsen.”

Med Inger Christensen får vi altså en fornemmelse af, hvordan naturens vilde vækst tilbyder et alternativ til økonomiens. For selv om den økonomiske vækst kører efter en logik, der kræver, at den enten vokser eller stagnerer, så er det en anden vildskab end naturens vækst: Det er blevet en vækst uden andet formål end sin egen overlevelse. For Christensen er det økonomi over for økologi.
Billede fra sidste års Kbh Læser
Foto: PR-foto / Kbh Læser
Omslag til programmet for Kbh Læser 2017. Billede af Marie Hald
Foto: PR-foto / Kbh Læser

Formvækst, litteraturdebat og Marx

Og lige netop Inger Christensen kan man få rig lejlighed til at høre mere om til Kbh Læser. Her stiller lektor i litteratur, Tue Andersen Nexø skarpt på Christensens systemer og matematiske strukturer og ser på, hvordan de er udtryk for specifikke litterære vækstprincipper i hendes forfatterskab.

Litteraturens vilkår og rolle i samfundet bliver også sat til debat, når en lang række forlagsfolk, forfattere og politikere skal diskutere både bogbranchens vilkår og litteraturens rolle i samfundsdebatten. Her bliver spørgsmålet om, hvad litteratur kan sige om vækst for alvor stillet.

Et mere hyggeligt—men ikke mindre politisk—arrangement er ”Karl Marx og Varm Kakao” på Arbejdermuseet. Her vil Kasper Holten læse Ronan de Calans billedbog Karl Marx’ genfærd højt, og der vil blive serveret varm kakao og lune tæpper til alle.

Se mere på www.kbhlaeser.dk

Formvækst – Inger Christensens systemdigtning
Tid: Tirsdag d. 28. februar kl. 9.15-10
Sted: Information, Store Kongensgade 40 C, 1264 Kbh. K
Pris: 35 kr.
facebook-event

Litteraturens vilkår og rolle i samfundet
Tid: Tirsdag d. 28. februar kl. 17.00-19.00
Sted: Husets Teater
Pris: Fri entre
facebook-event

Karl Marx og Varm Kakao
Tid: Onsdag d. 1. marts kl. 16.30-17.45
Sted: Arbejdermuseet
Pris: 40 kr.
facebook-event

Facebook
Del på facebook

Andreas Vinther Jensen

Kulturjournalist og anmelder
Andreas Vinther Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i Søren Kierkegaards æstetik. Andreas holder af litteratur, der kan skabe billeder og modsigelser, og hans reoler er fyldt med alt fra Homer og Hölderlin til Amalie Smith og Olga Ravn. Han har undervist på Krabbesholm Højskole og har skrevet for bl.a. Baggrund.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind