Besat af æbler er en abstrakt forestilling for de 2-6 årige. Teater Nordkraft har lige nu forestillingen ude på sidste del af en danmarksturné, men den rejser rundt igen i 2015. Fine Spind har set den på Teater Refleksion i Aarhus

Publikum trisser ind og sætter sig ved den lave lysende kant rundt om manegen. Her er stille. Da forestillingen starter, triller Lisa Becker og Claus Carlsen ind fra hver sin side på hver sin lille skammel med hjul. Hun vipper et aflangt lille bræt i sine hænder, så de mange små dimser på det giver en rytme, mens han spiller en simpel melodi på et strengeinstrument. De triller rundt mellem hinanden i en lille dans. Deres fødder bevæger sig over gulvet og laver små tramp i en anden rytme.

De gik i kælderen og fandt ting frem
Det rytmeinstrument, Lisa Becker spiller på, er i virkeligheden en mekanisk dims fra et pumpeorgel. Men det ved publikum ikke noget om. Lige her laver det en helt særlig rytme, som er begyndelsen på en forestilling uden en stor fortælling men med små poetiske opvisninger.
Da arbejdet med forestillingen gik i gang sad Lisa Becker og Claus Carlsen med digtet Besat af æbler af den japanske forfatter Shuntaro Tanikawa. Digtet er en lille opremsning; Et æble. Et halvspist æble. Et æbleskrog. De gik ned i deres kælder og begyndte at finde ting og sager frem, som de samlede i en idékasse sammen med digtet og skitser. Det skulle blive til forestillingen Besat af æbler.

Hun kører den lille rulleskammel ind midt i manegen. Der står seks vægtlodder på den. Hun vælter dem, og det giver et lillebitte spektakel. Hun bøjer sig dybt ned og stiller dem op på række. Han kommer ind med en lang stang med røde snore på. Hun sætter lodderne fast. Han løfter den, og nu spiller hun på strengene med to pinde.

De små hjælper de voksne
Musikken er afdæmpet og legesyg i forestillingen. De små er opslugt af de mange abstrakte lyde og ting i forestillingen. En basklarinet, som spiller en dyb melodi, buddhistiske syngeskåle på spisepinde og æbler sat fast på syvtommersøm er alt sammen objekter i forestillingen. “Når man arbejder en lille smule abstrakt, så hjælper det helt unge publikum faktisk de voksne med at opleve, fordi hele verden er ret abstrakt, når man er lille” siger Claus Carlsen.
I Besat af æbler indgår ting på lige fod med musikinstrumenterne; de bliver undersøgt, drejet rundt og oplevet sammen med publikum.

Hun kommer ind i manegen med en stang på en meter. Der stikker en lille hvid snip stof ud. Han trækker i den og snippen bliver til et langt stykke stof, mens stangen bliver mange meter lang. Hun svinger den over hovedet på publikum, rundt og frem og tilbage i snirklede bevægelser. “Det ligner en delfin,” udbryder et barn. “Det er et flag,” siger en anden.

Børnenes udbrud er en del af forestillingen
Forestillingen er en masse små ideer sat sammen til en helhed. De to skuespillere bevæger sig præcist rundt i manegen og finder ting frem, som forvandler sig for øjnene af publikum og bliver til små stykker poesi. Claus Carlsen mener, at formen i det digt, de sad med dengang nede i deres kælder, opstår hver gang, de viser forestillingen. “Børnenes udbrud giver den samme stemning som digtet,” siger han. Det helt unge publikum har ikke brug for en overordnet fortælling, mener Lisa Becker. De oplever sanseligt og umiddelbart, derfor egner det abstrakte sig godt til dem. “Store børn har brug for en mere sammenhængende forklaring på tingene. Hvis man er heldig, kan man som voksen være i stand til at opleve og sætte pris på det abstrakte igen,” siger hun.

Teater med ting og sager i hovedrollen
Lisa Becker og Claus Carlsen har lavet forestillingen sammen med instruktør Cathrine Sombsthay, som har en baggrund i fransk objektteater. Det er en teatertradition, hvor fundne objekter, altså ting og sager, fortæller historier sammen med skuespillerne. Det kræver en hel del af skuespillernes evne til at optræde og det udfordrer publikums fantasi. Cathrine Sombsthay insisterede på, at der skulle være en tung stang med i forestillingen. Det blev til en slags mast, som de to skuespiller bl.a. hænger to tunge bøjer på for derefter at snurre den rundt. “Hun mente, at forestillingen havde brug for den stang, den var nødvendig for at skabe en balance mellem de objekter, vi har med,” siger Claus Carlsen.

Når børn ser Besat af æbler, er det ofte en af deres første teateroplevelser, så man kunne tro, at skuespillerne, gerne vil have, at man forbereder sit barn på oplevelsen. Men Claus Carlsen siger: “Det er rigtig dejligt, hvis børnene bare associerer frit og oplever det, de oplever.” Det er Lisa Becker enig med ham i: “I Danmark er forældre rigtig gode til at lade børnene have deres egen mening og se, det de ser, uden at sidde og udpege ting gennem hele forestillingen.”