Roden til alt ondt...
På Glasmuseet i Ebeltoft er der overskudsæstetik på randen af kitsch. Lige når man træder ind i museets overfyldte sale, er det ikke til at se, at brødrene Einar og Jamex de la Torre har skildret dødssynden dovenskab. De har i hvert fald ikke været dovne her.
Brødrene de la Torre fra USA/Mexico har indtaget Glasmuseets værksted og kreeret et virvar af glasgenstande—fra det monumentane til det minutiøse. De er erklærede anti-minimalister, og her er udstillet alt fra enorme vægværker til dusinvis af små glasfigurer. Og selv om det meste er håndblæst glas, holder de fast i betegnelsen mixed media artists, fordi de konstant blander alle mulige objekter for at skabe en helt igennem rodet og overvældende oplevelse.
Lediggangens alter
Ligesom mange andre af de kunstnere, der har fortolket dødssynderne i Aarhus 2017-samarbejdet, er Einar og Jamex de la Torre inspireret af den religiøse kunsts motiver og udtryk. Men hvor Christian Lemmerz, Katja Bjørn og Rebecca Louise Law med deres værker har refereret til kunsthistoriske koryfæer som Bernini, Michelangelo og van der Ast, så går brødrene de la Torre i en anden, mere folkelig retning.
Ganske vist leger de med den klassiske katolicismes ikonografi med engle og helgener i de store, imponerende lenticulars—flere-lags-billeder, der skaber en illusion af dybde, når man bevæger sig i forhold til dem. Men de inddrager også f.eks. Trumps “Make America Great Again”-kasket og glansbilledudklip, der skaber en collage, der ligger et sted imellem det surrealistiske og det banalt hverdagslige.
Dét er den store forskel på de la Torre-brødrene og de andre kunstnere, der har fortolket dødssynderne. De går helt ind i familiens private religiøsitet, og dér har de fundet de små husaltre, hvor helgenikoner blander sig med glitrende billeder af afdøde familiemedlemmer eller beundrede genstande. Som f.eks. i Laboratory: et dækket bord, hvorpå der er udstillet en serie af blandede objekter lige fra håndblæste glasfigurer over malet porcelæn og broderi til tomme dåser og flasker. Der er intet skel mellem høj og lav kunst, måske fordi kunsten handler om noget andet end hvad der er skønt og hæsligt. Der er noget andet på spil i de la Torre-brødrenes værker.
Læs også: ANTIKKE DØDSSYNDER PÅ MODERNE KUNSTMUSEER
Den katolske æstetik imod kapitalismens ånd
Et laboratorium er et sted, man eksperimenterer og gør forsøg. Ordet ‘laboratorium’ kommer af det latinske ord for arbejde; det er et værksted. Men hvilket arbejde er det så, der bliver udført i de la Torres laboratorium?
I 1905 udgav den tyske sociolog Max Weber afhandlingen Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, hvori han argumenterede for, at der i den tidlige protestantisme skete en ændring i arbejdsmoralen. I den katolske tro kan man sikres efterlivet gennem modtagelsen af syv sakramenter (dåb, nadver, konfirmation, skriftemål, den sidste olie, ordination og ægteskab), men ifølge reformatoren Calvin gik frelsen gennem arbejdet. Denne ændring banede, ifølge Weber, vejen for kapitalismens udvikling.
På den måde bliver dovenskab ikke kun syndig i religionens øjne, men også i samfundets og økonomiens. Modsat begær, grådighed eller hovmod, der alle kan ses som dyder i vores kapitalistiske samfund, er dovenskaben stadig en dødssynd. Det er ikke tilladt at være doven. Frem for at forbryde sig mod denne hellige lov, vælger de la Torre-brødrene netop at arbejde og arbejde hårdt. Der skal blæses og drejes glas i en ulidelig varme, Men ikke for at arbejde sig hen til hverken frelse eller dagløn: I Einar og Jamex de la Torres værker er der en indbygget skepsis mod denne forståelse af arbejdet som vejen til frelse. Der er ikke nogen protestantisk etik i deres mange nøjsomt udformede glasskulpturer—til gengæld kan man måske i deres overdekorerede altre finde en slags ‘katolsk æstetik’, der hylder den frie, formålsløse leg. Forud for deres intense arbejde ligger også lange perioder, hvor de bare kigger ud i luften—for dem er lediggang roden til at kunne skabe noget andet end den kapitalistiske ånd.
Et øje i det høje
Der er særligt ét gennemgående motiv, der slog mig som interessant på udstillingen i Ebeltoft: øjet. Over alt i brødrene de la Torres’ værker er der øjne, der stirrer tilbage på beskueren. De kan være skjult rundt omkring på de store lenticulars, i skulpturgrupper som Laboratory, i sommerfuglevinger eller i bygningsmure.
Hvis øje er det, der kigger på os konstant? På første sal, med udkig ned over resten af udstillingen på Glasmuseet, bliver øjet inkarneret i den lille selvstændige skulptur. Det er en figur bestående af en hånd med ben og kønsorgan, der mellem pege- og tommelfinger holder et øje, der inspicerende kigger ud på udstillingen. Skulpturen hedder Curator’s Eye. Med kyndige øjne kigger kuratoren på værkerne og komponerer udstillingen. Men samtidig kaster han et overvågende blik på kunstnerne, der arbejder.
Arbejdsgiveres overvågning og mistænkeliggørelse af arbejdere er således også et problem, Einar og Jamex de la Torre tager op i deres undersøgelse af dovenskaben. Blikket, der kastes på gæstearbejderne i USA, fastholder billedet af den dovne mexicaner, der svæver på skyen og drømmer sig væk i skyggen af sin sombrero. Men den æstetik, brødrene de la Torre har udkastet med deres fortolkning af dovenskaben viser, at den protestantiske arbejdsmoral måske ikke er et retvisende billede på, hvordan arbejde kan og bør foregå.
Fakta
Einar (1963) og Jamex (1960) de la Torre er begge uddannede fra California State University og har arbejdet med glas siden 1980'erne. De udstiller på Glasmuseet i Ebeltoft som del i Aarhus 2017's udstillingssamarbejde De Syv Dødssynder indtil d. 28. maj.
Einar og Jamex de la Torres hjemmeside.
