Tove Jansson var meget mere end mor til mumitroldene

Tove Jansson var meget mere end mor til mumitroldene

Portræt-interviewKunst og UdstillingerSkrevet af: Mette Wallin Andersen19. juni 2017

Tove Jansson var en finsk multikunstner, som i dag mest er kendt som skaberen af mumitroldene. Lige nu kan man få et indblik i omfanget og dybden af hendes virke på Kunstforeningen Gammel Strand.

På Kunstforeningen Gammel Strand i København kan man lige nu opleve en udstilling med udvalgte værker af Tove Jansson. Besøger man udstillingen, kan man forvente et væld af forskellige kunstneriske udtryk prægnante med dragende fortællinger og eksistentiel dybde. Tove Janssons værker har virkelig fortjent, at man giver dem sin fulde opmærksomhed. Både hendes kendte historier om mumitroldene og hendes knap så kendte illustrationer, malerier og litteratur til voksne.

Tove Jansson havde en særlig forkærlighed for de små øer i den finske skærgaard. Hun formåede at beskrive både øernes begrænsing og deres uendelighed.
Foto: Per Olav Jansson
Tove Jansson er i dag mest kendt som skaberen af mumitroldene og de andre karakterer fra mumidalen. Men hun var så meget mere.
Foto: Moomin Characters TM

Eksistentielle kriser og verdens undergang

De fleste kender mumitroldene. Men mange kender dem måske kun fra de fine Arabia-krus, eller husker dem svagt fra tegnefilmsserien. Hvis det er tilfældet, kan man forledes til at tro, at mumitroldene er lette, muntre karakterer, der lever i et sorgløst univers. Tror man det, tager man fejl. Romanerne og tegneserierne om mumitroldene er fulde af drama og komplekse karakterer og rummer desuden alle former for kierkegaardsk fortvivlelse. Krybene, som Tove Jansson kalder beboerne i mumidalen, bakser med alvorlige spørgsmål om blandt andet identitet og det gode liv.

Eksempelvis har familiefaderen Mumifar svært ved at finde ud af, hvem han skal være. Han og resten af mumifamilien må gå grueligt meget igennem, fordi han fortvivlet vil være sig selv. I bogen Mumifar og Havet flytter Mumifar hele familien ud på en lille ø, der ikke er hjem for meget andet end et gammelt fyrtårn. Men mumifamilien følger med og finder hver deres egen vej på den stort set golde ø.

Mumitroldene og de andre kryb fra mumidalen stilles overfor afgrundsdybe eksistentille problemstillinger.
Foto: Finlands Naitonalgalleri / Ainur Nasretdin
Mumidalens beboere er vidt forskellige og ofte ganske uenige om hvad der er rigtigt og forkert.
Foto: Jari Kuusenaho / Moomin Museum, Tampere Art Museum Moominvalley Collection

De fleste af mumidalens karakterer er enormt elskelige, men samtidig er de også fulde af fejl. Mumitrolden har tendens til jalousi og vil gerne hævde sig, Snorkfrøkenen er forfængelig, og Snif er grisk. Ingen er perfekte og helt igennem gode i mumidalen. På samme måde er der heller ikke nogen, som er fuldstændigt onde og fordærvede. Karakteren Murren spreder kulde og skræk omkring sig, hvor end hun færdes, og mon ikke de fleste finske børn har haft mareridt om Murren mindst én gang i deres liv. For hun er virkelig uhyggelig. Men hun er også en sympativækkende figur, som søger lys, varme og selskab.

Ser man ordentligt efter i historierne om mumitroldene, opdager man altså hurtigt, at der er rigeligt at gå i dybden med. Det er ikke gået næsen forbi akademikere og andre fortolkningsivrige. Allerede da Tove Jansson levede, var der flere, der udgav akademiske artikler om mumitroldenes univers. Da Tove Jansson i et tv-interview blev spurgt, hvad hun synes om det akademiske arbejde, svarede hun: “Hvis de dog bare kunne lade mig være i fred. Grav så i mine bøger når jeg er borte!” Siden Tove Janssons død i 2001 er der stadig flere, der graver i hendes bøger. Med god grund. For der er masser at grave efter. Tove Janssons forfatterskab er et fantastisk udgangspunkt for at tale om emner som samfund, identitet og køn. Også den del af hendes forfatterskab, der normalt kategoriseres som børnelitteratur.

LÆS OGSÅ: DET ONDE, DER ER INDEN I MIG

Billedhuggerens datter

Selvom Tove Jansson til den dag i dag mest er kendt som skaberen af mumitroldene, så var det malerkunsten, der var omdrejningspunktet for hendes kunstneriske selvforståelse. Tove Jansson voksede op i et kunstnerhjem, hvor hendes far Viktor Jansson var billedhugger og hendes mor Signe Hammersten-Jansson var tegner. Tove Janssons barndom var præget af kunsten, og kunsten prægede hendes måde at opleve verden på. Man kan få et indblik i den barndom i Tove Janssons semi-biografiske bog Billedhuggerens datter. Allerede som ung teenager vidste Tove Jansson, hvad hun ville med sit liv. Hun ville være kunstner.

Maleriet Mystisk Landskab fra 1930'erne.
Foto: Finlands Nationalgalleri / Hannu Aaltonen
Sovende blandt trærødderne fra 1930'erne.
Foto: Finlands Nationalgalleri / Yehia Eweis

Tove Janssons tidlige malerier er eventyrlige og fulde af farver. De er mystiske og sansevækkende, og så fortæller de historier. Eksempler som Mystisk Landskab og Landskab (picnic), der begge er fra 1930’erne, sparker liv i fantasien og øjnene begynder at søge.

Tove Jansson malede ikke kun eventyr, men også kendte miljøer og personer. Hun lavede portrætter af venner og familie, som virker ærlige, men tilføjet en snert af beskrivende fiktion. Derudover malede hun også en del selvportrætter, blandt andet værkerne Losboa og Kvinde (selvportræt). Der er både selvrespekt og selvkritik at spore i hendes selvportrætter, og så er de helt enormt indtagende.

LÆS OGSÅ: AROS VÆLTER BYEN OG NATUREN MED VERDENSSTJERNER

Familien fra 1942. Tove Jansson kom fra et vaskeægte kunstnerhjem. Begge hendes forældre var kunstnere. Tove Janssons to brødre blev hhv. fotograf og forfatter/kunstner.
Foto: Finlands Nationalgalleri / Hannu Aaltonen
Losboa (Selvportræt) fra 1942 viser en på én gang rank og næsten dyrisk udsende Tove Jansson.
Foto: Finlands Nationalgalleri / Yehia Eweis

Udover de mange malerier fra Tove Janssons hånd findes der også et utal af illustrationer. Hun var nemlig en kendt og brugt illustrator. Hun lavede blandt andet forsider og illustrationer til det svensksprogede, politiske tidsskrift Garm. Tove Janssons illustrationer var politiske og satiriske, og hun var ikke bange af sig. Under anden verdenskrig var den pacifistiske Tove Jansson ikke bleg for at afbilde både Hitler og Stalin præcis, som hun så dem. Tove Janssons tidsskrift-illustrationer taler et tydeligt sprog, men det var ikke den eneste type illustration, hun beskæftigede sig med. Hun skabte også smukke illustrationer til de svenske oversættelser af J. R. R. Tolkiens Hobitten og Lewis Carrolls Snarkejagten og Alice i eventyrland.

 

SE OGSÅ: BALLADEN OM AGNETE OG HAVMANDEN - BILLEDSERIE FRA PRØVERNE

Illustration fra Garm fra 1938. Tove Jansson lagde ikke fingrene imellem i sine satiriske tegninger.
Foto: Finlands Nationalgalleri / Jenni Nurminen
Illustration fra den svenske oversættelse af Alice i Eventyrland, som nu også fås i dansk oversættelse med Tove Janssons illustrationer.
Foto: Finlands Nationalgalleri / Yehia Eweis

Sanser og store spørgsmål

Tove Janssons måske mest kendte og elskede bog til voksne hedder Sommerbogen. Den består af 22 korte fortællinger om pigen Sophia og hendes farmor og deres oplevelser på en lille ø i den finske skærgård. Sommerbogen er et fantastisk eksempel på Tove Janssons helt særlige måde at vise sine læsere essensen af nære relationer og lade sine karakterer tale lige ud af posen - uanset hvor store spørgsmål der tales om.

“Det er ikke nogen leg, når man snakker om Gud! Han ville aldrig finde på noget så dumt som at skabe et helvede. Men det har han gjort. Nej han har ej. Jo! Et vældigt stort helvede!” Det er alvor, når Sophia og hendes farmor diskuterer. Der er noget på spil.

Tove Jansson var en utrolig multikunstner, som formåede at formidle stemning, fortælle historier og pege på både det charmerende og det grimme ved mennesker såvel som mumitrolde. Hun formidlede og fortalte, men hun krævede også noget af sine modtagere - uanset om det var gennem hendes malerier, hendes illustrationer eller hendes forfatterskab. Tove Janssons værker lægger op til, at man tager stilling til det vigtige i livet, til det gode og det onde og til, hvem man gerne vil være.

FAKTA:

Udstillingen på Kunstforeningen Gammel Strand åbnede den 10. juni 2017 og er åben helt frem til den 3. september 2017. Se åbningstider med mere her.

Tove Jansson blev født den 9. august 1914 i Helsinki og døde den 27. juni 2001 i samme by.

Tove Jansson var maler, tegner, illustrator og forfatter.

Du kan høre Tove Jansson læse op på svensk her

Facebook
Del på facebook

Mette Wallin Andersen

Kulturjournalist og anmelder
Mette Wallin Andersen er uddannet cand. mag. i filosofi fra Aarhus Universitet med speciale i narrativ identitet. Mette er vild med kultur der gør os klogere på os selv og hinanden. Det sker eksempelvis når kunst og litteratur spejler noget grundlæggende menneskeligt eller bryder nuancerende ind i samfundsdebatten.
Mette har undervist på Løgumkloster Højskole i fagene Verdensborger, Etik og Det skrevne ord.
Se Mettes artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind