Agony – an eating opera er et indbydende og eftertænksomt opera-værk af komponisten Line Tjørnhøj, hvor publikum bogstaveligt talt er med til middag, mens et familiedrama udspiller sig for bordenden. Operaen har premiere på Godsbanen fredag den 20. oktober

Komponist Line Tjørnhøj har i samarbejde med instruktør Giacomo Ravicchio og performer, kok og madstylist Michelle Appelros iscenesat en nyskrevet opera, der aktiverer både følelser og alle kroppens sanser, når publikum er inviteret med til en tragisk familiemiddag.

De kalder selv operaen en universel tragedie. En tragedie, der gør op med de patriarkalske magtstrukturer, der præger samfundsforhold i Vesten, men også Mellemøsten, hvor mange lider under forældet ulighed. I Agony er det hele nedkogt til at have familiens medlemmer som aktører og middagsbordet som scene.

“Som samfund har vi taget skridtet ud af mange af de her strukturer, men de slår tilbage på os. Det ser vi med Trump, White Supremacists, voldtægt og online shaming. Operaen handler ikke om, at mænd eller kvinder er et eller andet. Den handler om de her magtstrukturer, som vi gør op med,” fortæller Line Tjørnhøj.

Omdrejningspunktet i operaen er festmåltidet i familiens skød. Sønnen Angel kommer hjem for første gang i lang tid, og det vil patriarken Il Padre fejre stort.

Men da Angel kommer, ligner han ikke den søn, som Il Padre har ønsket sig. Tilmed har han taget sin mandlige kæreste med. Og så knækker festen midt over. Og den bliver til en fortælling om en familie fanget i et brutalt opgør med gamle, nedarvede normer.

Fem serveringer undervejs

Publikum er også inviteret med til middagen. På metaplan fordi Il Padre i første omgang vil fejre sønnens hjemkomst – men også som understregning af handlingens universelle nærvær. Og det er ikke blot for at sidde med på sidelinjen. Vi skal spise med.

Undervejs bliver det til fem serveringer tilberedt live på scenen af Mama, der spilles af Michelle Appelros.

“Vi har arbejdet meget med, at dramaturgien og musikken skal give plads til både den visuelle side af maden og det sanselige ved smagen og teksturen. Maden skal helst bidrage med fordybelse og ikke forvirring til oplevelsen, og vi håber at kunne forhøje sanseoplevelsen ved at servere for publikum, mens stykket foregår,” siger Michelle Appelros.

Og fordi fortællingen, tragedien, er universel, er stykket, karaktererne og selv maden ikke bundet op på nogen særlig kultur eller social gruppe. Referencerne er simpelthen skåret væk.

“Man tror ikke, at man er i det italienske eller nordiske køkken. Det er en mere uvirkelig historie, og fordi det er så sensitive emner, vi diskuterer, er der behov for ikke at kunne sidde og referere til en masse, man kender. Der peges ikke fingre ad nogen, men vi prøver at skabe plads til refleksion ved at stille en masse spørgsmål,” fortæller Michelle Appelros.

Det skal høres, at vi spiser

Som komponist på operaen har Line Tjørnhøj samarbejdet tæt med instruktør Giacomo Ravicchio – faktisk har hun styret en stor del af iscenesættelsen, fordi lydbilledet og det musikalske er et vigtigt element i hele scenografien.

“Jeg kan godt lide, at der er et mangestemmigt lydbillede i operaen. Jeg bruger mange vejrtrækningslyde, støjlyde fra stemmen, gurglelyde, støj fra is og køkkenredskaber – lyde der relaterer sig til spisningen og bevægelsen i rummet,” fortæller hun.

Lydbilledet bliver ikke komponeret i nuet, mens operaen udspiller sig for øjnene af det spisende publikum. Men uden at sige for meget, vil Line Tjørnhøj godt afsløre, at det er taget med i kompositionen, at der vil være madservering undervejs.

“Det er ikke forsøgt gemt væk,” siger hun lidt kryptisk.

Socialt arbejde – et led i operaen

I forbindelse med tilblivelsen af spiseoperaen Agony har Line Tjørnhøj også skabt konceptet Dust i samarbejde med en række kvinder fra Tal Al-Rumman i Jordan. Konceptet fungerer som en undersøgelse af operakunstværket som platform for kulturudveksling og produktudvikling, men det skal også hjælpe de jordanske kvinder til at blive uafhængige og knytte venskaber på tværs af landegrænser.

Som en del af kulturudvekslingen, bliver der i operaen blandt andet serveret kopper med karak-te, som er lavet af kvinderne i Tal Al-Rumman.

“Dust er opstået med et ønske om at se, hvad kunsten kan ud over sin egen næse, og om man kan gå hånd i hånd med de her kvinder, som er en del af et projekt om at give dem mere indflydelse over deres egen fremtid,” fortæller Line Tjørnhøj.

Projektet startede i kølvandet på et møde mellem Line Tjørnhøj og prinsesse Basma bint Ali fra Jordan. I en samtale om bæredygtighed, økologi og empowerment blev de enige om, at de ting godt kan gå hånd i hånd med den kunst, som Line laver.

Og selvom kvinderne i Jordan ikke har nogen speciel interesse i opera, har de gennem samarbejdet alligevel formået at finde et fælles ståsted. Det fælles sted er omkring spisebordet, hvor der er blevet delt meget viden om eksempelvis mad.

Men mødet har også sat tanker i gang om blandt andet kunstnerisk integritet, mener Line Tjørnhøj.

“Nogle af de jordanske kvinder kommer op og ser operaen. De er muslimer, og kan vi så servere svinekød på scenen? Hvordan arbejder man i et felt, hvor man gerne vil tage hensyn til hinanden og samtidig er samfundskritiske og stiller mange spørgsmål? Det felt har vi været meget rundt i – og derfor er vi endt her, hvor konceptet Dust er én ting, og spiseoperaen Agony er en anden, kunstnerisk ting”.

Fakta:

Agony – an eating opera spiller i perioden 20. - 27. oktober på Åbne Scene på Godsbanen.

Medvirkende:
Komponist, librettist og kunstnerisk leder: Line Tjørnhøj
Instruktør, medforfatter og scenograf: Giacomo Ravicchio
Kok, madstylist og performer: Michelle Appelros
Sangere: Robert Koller, Daniel Carlsson og Anna Ottertun
Cellist: Marie Louise Lind
Violinist: Anna Jalving
Percussionister: Ying-Hsueh Chen og Sara Rosendal
Dirigent: Mathias Skaarup Sørensen
Oversætter: Bent Holm
Produktionsledelse og administration: 1:1 Produktion / Louise Kirkegaard og Maria Meyer
Producent: Tone – Kunst & Komposition

Line Tjørnhøj blev for nyligt tildelt Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legatet, der er en af landets fornemste hæderspriser. I begrundelsen for tildelingen lød det bl.a.:

“Hun tager ofte fat i temaer, der er fremmede i kunstmusiksammenhæng, og udvikler inderligt ekspressive musikalske udtryk for tilspidsede moralske og sociale dilemmaer. På den måde giver Tjørnhøj helt bogstaveligt en stemme til taburiserede skikkelser og sindstilstande”.