HOTEL EUROPA: Bosnisk film om fortidens tragedier, der lever videre i nutidens Europa

Bosnisk film om fortidens tragedier, der lever videre i nutidens Europa

ArtikelAlt det andetSkrevet af: Teodora Biberovic19. mar 2018

Hotel Europa er en smuk fremstilling af menneskets evne til at påvirke historiens gang, og genoplive håbet om en bedre verden, hvor man begraver stridsøksen og i stedet fejrer mangfoldigheden

Hotel Europa (Death in Sarajevo), er instrueret af den prisbelønnede filminstruktør Danis Tanovic. Filmen handler om det store Hotel Europa i byen Sarajevo, som får besøg af en stor delegation EU-diplomater i anledning af 100-årsdagen for attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand, der udløste Første Verdenskrig. Imens er køkkenpersonalet ved at planlægge en strejke, da de ikke har fået løn i flere måneder, og truer med at ødelægge fejringen. Nede på stripklubben i kælderen sidder hotellets barske vogtere og spiller poker i en tyk røgsky, mens et hold journalister filmer en TV-debat på tagterrassen. Spændingen på hotellet stiger og afslører et anspændt forhold, ikke blot mellem bosniere og serbere, men også mellem klasser, den nye generation og den gamle.
Foto: PR-foto / Øst for Paradis
Foto: PR-foto / Øst for Paradis

Jugoslavien - et land i stykker

Bosnien-Herzegovina har længe været en ideologisk trykkoger – og er det endnu, og det er det filmen Hotel Europa forsøger at kaste lys over. I 1914, da den 20-årige jugoslaviske nationalist, Gavrilo Princip affyrede sine skud og dræbte den Østrig-ungarnske tronfølger Franz Ferdinand, markerede han samtidig begyndelsen på det første Jugoslavien. Det multikulturelle og mangfoldige Jugoslavien, som fra den dag altid vil være præget af en såkaldt ”hysterisk dualisme”, altså delte meninger og fortællinger om fortiden. Nogle ser fortsat Gavrilo Princip som Jugoslaviens helt, der befriede landet fra okkupationsmagten - det Østrig-ungarske jerngreb. For andre er han en terrorist, idealist eller manipuleret ung mand. Spørgsmålet om, hvem Gavrilo Princip egentlig var og diskussionen om hans betydning for Jugoslavien får det til at slå gnister under TV-debatten på hotellets tagterrasse i filmen Hotel Europa.
Foto: PR-foto / Øst for Paradis
Foto: PR-foto / Øst for Paradis

Debatten genopliver også fortidens sår, særligt mindet om de grusomme magtkampe, der udspillede sig under løsrivelseskrigen i årene 1991-1999, mellem serbere, bosniere og kroater. Det socialistiske Jugoslavien, styret af kommunistpartiet og dens ledelse, smuldrede i 80’erne, sammen med den fælles-jugoslaviske identitet. Landet var herefter præget af en økonomisk og politisk decentralisering og krise. Der opstod en dyb rift i jugoslavisk politik, og det blev nationalismen, der kom til at udfylde det ideologiske tomrum.

Uenighederne udviklede sig hurtigt til en væbnet konflikt, der kulminerede i folkedrab og masseødelæggelse. I kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud, stod de stridende parter og pegede fingre ad hinanden, og børn lærer stadig historien om, at alt var de andres skyld. I filmen vises spliden tydeligt, når de modstridende parter, den bosniske journalist og hendes gæst, den bosnisk-serbiske nationalist, kæmper for at nærme sig hinanden og nå en gensidig forståelse.

Foto: PR-foto / Øst for Paradis
Foto: PR-foto / Øst for Paradis

Fortidens tragedier lever videre

Nede i køkkenet og vaskerummet, hvor personalet planlægger at strejke, udvikler det sig lynhurtigt til et opgør mellem klasser, men også mellem generationer.

Lamija og hendes mor Hatižda arbejder begge på hotellet og ender på modsatte sider af konflikten. Moren Hatižda repræsenterer den gamle generation, som efter krigen i 1991 måtte leve i en politisk og økonomisk stagnation med forsvindende små lønninger og pensioner. Lamija er derimod en del af den nye generation, som skal forestille at være uovervindelig og ambitiøs, men egentlig kun kæmper for sig selv og er ligeglad med andre. Her på tværs af generationer er der uenighed og mangel på forståelse, men også en genopvækkelse af landets gamle tragedier, hvor den nye generation er tvunget til at bære rundt på fortidens spøgelser og grusomheder.

Foto: PR-foto / Øst for Paradis
Foto: PR-foto / Øst for Paradis

Hotel Europa - et smukt og ærligt kunstværk

Hotel Europa handler om mere end nationalisme og klasseskel. Det er også en satirisk fortælling om politiske drømme og mareridt i det moderne Europa, baseret på Bernard-Henri Lévys teaterstykke af samme navn. Hovedrollen spilles som i opsætningen af teaterstykket af Jacques Weber. På et af hotellets mange værelser, hører man den franske skuespiller forberede sin tragiske og hjerteskærende tale, til minde om krigens udbrud i 1914. Hans lange monolog fortsætter sideløbende i filmen, hvori han reflekterer over Europas modstridende værdier, fragmenteret identitet, men også fremtidens håb og drømme. Hotel Europa, med dens mange frustrationer, uenigheder og magtkampe på tværs af generationer, klasse og etnicitet, kan i dette lys tolkes som en allegori på stridigheder i nutidens Europa. Hotel Europa er en smuk fremstilling af menneskets evne til at påvirke historiens gang, og genoplive håbet om en bedre verden, hvor man begraver stridsøksen og i stedet fejrer mangfoldigheden.

Fakta:

Hotel Europa har premiere den 28. marts i bl.a. Empire Bio (KBH) , Gloria Biograf  (KBH) Øst for Paradis  (Aarhus), Café Biografen (Odense), Biffen  (Aalborg), Nicolai Biograf og Café  (Kolding)

Original titel: Smrt u Sarajevu / International titel: Death in Sarajevo

Instrueret af Danis Tanović

Instruktør Danis Tanović er en manuskriptforfatter/filmskaber, født i 1969 i Bosnien-Hercegovina. Før han begyndte at lave film har han studeret musik ved konservatoriet i Sarajevo samt studeret i Belgien. Tanovićs første film, No Man’s Land (2001), havde premiere på filmfestivalen i Cannes og vandt blandt andet en Oscar og en Golden Globe for Best Foreign Picture. Tanović har været jurymedlem på filmfestivalen i Cannes i 2003 og HOTEL EUROPA er hans syvende spillefilm og har vundet to store priser på Berlinalen.

Facebook
Del på facebook

Teodora Biberovic

Kulturjournalist og skribent
Teodora Biberovic har en bachelorgrad i Litteraturhistorie med tilvalg i Kognitiv Semiotik fra Aarhus Universitet. Gennem sin uddannelse har hun arbejdet meget med fransk litteratur og eksistentialismens grundtanker. Derudover har hun en stor kærlighed til de satiriske og realistiske fortællinger fra 1800tallets England.
Se Teodoras artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind