Dansen vinder indtog på store teatre
I foråret 2022 indgår Dansehallerne i to stærke samarbejder, som for alvor slår dansens betydning og relevans fast på den danske kunst- og kulturscene. Både Betty Nansen Teatret og Østerbro Teater præsenterer i samarbejde med Dansehallerne dans og koreografi i særklasse med store verdensnavne såvel som spirrende stjernefrø på programmet. Dansens berettigelse på de store scener er et tydeligt tegn på, at dans ikke kun er for de få – tværtimod.
Vi ser en tydelig tendens. Interessen er stigende for dans og koreografi i Danmark. Der er dans på museer og kunstgallerier. På festivaler og på gader og pladser. Koreografi i teatre, børnehaver og skoler. I byen og på landet. Sådan lyder den klare melding fra Dansehallerne. Dansehallerne er et nationalt center for dans og koreografi, som fokuserer på at præsentere og co-producere danske og internationale produktioner for alle aldre. “Jeg ser en øget interesse overalt. Dørene åbnes. Jeg tror, det skyldes, at dans er blevet undervurderet som kunstform,” siger direktør og kunstnerisk leder for Dansehallerne Danjel Andersson.
I foråret har Dansehallerne indgået samarbejder med en lang række store scener, hvor man vil kunne komme til at opleve dans.
Stor stjerne på Republiqué
Forårsæsonen skydes i gang fra 5. marts med Dansehallerne x Betty. Det er 3 ugers cutting-edge forestillinger, talks og mere på Edison-scenen på Frederiksberg. Med forestillingsprogrammet bringer de dig vidt omkring i et nordisk topfelt inden for dans og koreografi - fra morgendagens navne til de helt hotte netop nu. Samarbejdet mellem Dansehallerne og Betty roterer om vores deres passion for dans og koreografi.Forestillingsprogrammet bliver suppleret med formater for de allermest dedikerede og topper op med DJ’s og hangouts for alle.
På Østerbro Teater kan man opleve Mette Ingvartsen kavalkade Mette Ingvartsens navn står bøjet i neon på den internationale scene for dans og koreografi. Næste forår vender den danske stjernekoreograf hjem og viser to af sine nyeste værker: to come (extended) og Moving in Concert. Det er dans i stort format og international særklasse præsenteret på Republiqué i samarbejde med Østerbro Teater.
Hvad er på vej frem på dansescenen
Dansehallerne tager allerede nu hvert halve år tager pulsen på, hvad der rører sig i det koreografiske landskab. Til hver udgave af New Sh*t beder de en ny og yngre kurator om at sammensætte et skarpskåret, fremadskuende program bestående af de kunstnere, som for kuratoren er uundgåelige; morgendagens koreografer!Gæstekurator til New Sh*t vol. 4, som kan opleves på Edison scenen på Frederiksberg er dansk-Honduranske Liva Xamanek Lopez. Hun er en kurator og koreograf, der oftest arbejder med tværæstetiske udtryk og flertydighed i sine projekter. Liva har blandt andet iscenesat performances til museumsinstitutioner og kunsthaller og som en del af Neugeboren Opera Group udviklet nye scenekunstneriske tiltag, der blander opera og dans.
Forestillingen præsenteres som en del af programmet POPDEATHPOWER af Dansehallerne x Betty.
Se hele programmet på Dansehallernes hjemmeside