Annika Aakjær får sin første hovedrolle i filmen Esthers Orkester
NyhedSkrevet af: Fine Spind16. mar 2022

Annika Aakjær får sin første hovedrolle i filmen Esthers Orkester

Annika Aakjær er snart aktuel i sin første hovedrolle på det store lærred. I filmen ESTHERS ORKESTER spiller hun den charmerende børnebogsforfatter Esther
Annika Aakjær får sin første hovedrolle i filmen Esthers Orkester</br>Annika Aakjær</br>Foto: André Hansen
Annika Aakjær
Foto: André Hansen
Instruktør Alexanders Sagmos nye spillefilm ESTHERS ORKESTER er en rørende fortælling om kærlighed og familie. I filmen møder vi Esther, der forsøger at springe ud som tegneserieforfatter og på sin vej træffer Thomas. Vi ser, hvordan familien med Thomas som dirigent forsøger at navigere i hverdagen i et humoristisk kærlighedsdrama fortalt gennem Thomas og Esthers første og sidste dag sammen.

I titelrollen som Esther ses sangskriver og skuespiller Annika Aakjær, der har Johannes Lilleøre ved sin side i rollen som Esthers mand, Thomas. ESTHERS ORKESTER er instrueret af Alexander Sagmo, der sammen med Troels Engelbrecht også har skrevet manuskriptet. Filmen, der får dansk biografpremiere den 2. juni 2022, har desuden Ulf Pilgaard, Peter Gantzler og Emma Pi i de bærende roller.

Handlingen

For Thomas har livet altid været noget, der skulle afværges. Hans kone Esther har dirigeret familiens orkester, men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage dirigentstokken. Som familiefar og mand må Thomas nu holde fatningen, hente sine døtre og manøvrere rundt i, hvad der for alle andre bare er en helt almindelig, travl hverdag. I bakspejlet gennemlever Thomas dagen, hvor han møder Esther for første gang. To skæbnesvangre døgn flettes sammen: Begge uperfekte, uforudsigelige og smukke på deres helt egen måde. Thomas konfronteres i disse to døgn med tiden, kærligheden og døden – tre ting, som ikke kan afværges.

Nye filmtalenter og gamle kendinge

I titelrollen som den charmerende børnebogsforfatter Esther, der med sin skæve humor og personlighed tryllebinder Thomas, ses Annika Aakjær i sin første hovedrolle på film. Annika Aakjær, der både er kendt for skuespil, sin komiske sans og en række værtsroller, fik oprindeligt sit gennembrud som sangskriver og sanger. Det er derfor naturligt, at hun også har skabt lydtæppet til ESTHERS ORKESTER. Som hendes mand Thomas ses Johannes Lilleøre i sin første hovedrolle på film. Han er kendt fra tv-serier som Borgen og Nikolaj og Julie og en lang række teaterforestillinger gennem de sidste 20 år. I andre markante roller ses bl.a. Ulf Pilgaard, Stina Ekblad og Peter Gantzler samt Emma Pi, der i 2014 vandt MGP med sangen ”Du ser den anden vej” og deltager sammen med sin far i årets DMGP under kunstnernavnet Der var engang.

Holdet bag

Det er fire århusianske stortalenter, der står bag ESTHERS ORKESTER. Alexander Sagmo (instruktør og manuskript), Troels Engelbrecht (manuskript) samt Jonathan Langelund og Mette Mikkelsen (produktion) er alle uddannet fra Super8. Alexander Sagmo debuterede i 2017 med spillefilmen Needle Boy, som også er skrevet i samarbejde med Troels Engelbrecht. Alexander Sagmos værker har høstet flere priser på internationale filmfestivaler, senest for kortfilmen Lyden af Uventet død fra 2019.

ESTHERS ORKESTER er produceret af Jonathan Langelund og Mette Mikkelsen, der står bag det Aarhus-baserede produktionsselskab New Tales og distribueret af Scanbox Entertainment. Filmen er støttet af Den Vestdanske Filmpulje og er optaget på location i Aarhus.
Annika Aakjær får sin første hovedrolle i filmen Esthers Orkester</br></br>Foto:
Foto:
Facebook
Del på facebook
Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind