Multikunstneren Shane Brox fra Shanes Verden beundrer børns tilgang til kreativitet. Som barn brugte han sin kreativitet og fantasi som en trøst mod ‘det dumme’. Fine Spind har mødt den barnlige æstetiker

Hvis man skulle være i tvivl, om man har fundet den rigtige adresse til Shane Brox’ værksted, skal man bare lade blikket falde på vinduerne. Faktisk vil blikket helt af sig selv finde de finurlige og lidt syrede opstillinger, Shane Brox har sat i karmene: I et vindue bærer King Kong en Barbiedukke i den ene arm og løfter en knytnæve til aggressiv sejr. I et andet vindue vinker en gammel bamse med en lyserød badehætte på hovedet. I et tredje står en selvtilfreds ged på en sky sammen med en rødmende kat med porcelænshat, mens en nøgen dukke kigger forarget på parret med hånden for munden:

“De er blevet fulde og har fest,” griner Shane Brox hjerteligt og nikker mod miniaturevodkaflaskerne, der ligger strøet rundt om dukkefødderne.

Sådan er det med Shanes kunst: Han skaber små æstetiske universer af alverdens legetøj, plastiklåg og glimmer og stræber altid efter at finde det voksne i det barnlige, og det barnlige i det voksne. Mens nutidens underholdning til børn ofte er bling-bling, dyt-båt og ha-ha, er Shanes underholdning helt anderledes: Den er rolig fordybelse, den er tid, den er klassiske dyder - men altid med en skæv kant.

Læs også om Thomas Buttenschøns børnebog

Manden Shane Brox udstråler også selv en klassisk æstetik: Hans accent minder lidt om de kongeliges, han er altid ulasteligt klædt i mørkeblåt, og han holder mest af børn - ja, og voksne, der kender sine grænser. Men midt i hele den klassiske æstetik, finder man også en mand, der kalder sig selv for ‘horder’ [slang for person med samlermani, red.], har en forkærlighed for lyserøde låg til Vel-opvaskemiddel og gerne smadrer dyrebart Flora Danica-porcelæn i kunstens navn. Vi vender tilbage til de lyserøde låg og smadret porcelæn senere.

Hvad laver du? - Det ved jeg ikke

Shane Brox er multikunstner og kendt for blandt andet børneprogrammet Shanes Verden, hvor han i sit værksted er legeopfinder. På P2 kan man høre hans signifikante stemme i Shanes Symfoni, som er et radioprogram om klassisk musik til børn. Derudover står han bag en børneballet på Det Kgl. Teater, har skrevet bøger til børn og designet spisestel for Royal Copenhagen. Som kunstner, der henvender sig til børn, håber han at videregive glæden ved kreativitet og fantasiens rigdom. For kreativitet er et medfødt talent, som skal nødes, for at den ikke forsvinder:

“Børns tilgang til kreativitet er helt fantastisk. På mine kreative workshops tager jeg tit mig selv i at spørge et barn; ‘hvad laver du?’, hvortil svaret er; ‘det ved jeg ikke’, og så henter barnet lige noget mere til at bygge med. Det er en legende, eksperimenterende tilgang, som vi voksne kan lære meget af i stedet for at være fikseret på resultatet. Som barn er man så sensitiv, og alle antennerne er ude,” siger Shane Brox og breder begge arme ud til siderne, stritter med fingrene, som således imiterer antenner.

Han ærgrer sig over, den kreative fordybelse ofte bliver erstattet af tablets og skærme, som nutidens børn i høj grad søger mod:

“Børn er forræderiske. De går efter det, der blinker og lyser og siger de sjoveste lyde. Det kræver også overskud at sætte børn i gang med at klippe-klistre, hvor det også gerne må rode, og så er det nemmere at gribe ud efter Ipadden. Men kreativiteten og fantasien er en af de vigtigste kundskaber, vi har. Det er den, der finder på alt det sjove og den, der udvikler os eller trøster os, når tingene er dumme.”

I fantasiens trøst

Som barn blev Shane Brox mobbet. Han var anderledes end andre drenge, elskede at klippe og klistre derhjemme, og som barn i 70'erne måtte han selv løse sine ‘mindre’ problemer. Derfor søgte han tilflugt i sin fantasi og kunne bygge videre og videre på lege og universer gennem flere uger. I fantasien var der trøst. Men fantasien kunne også være skræmmende, når den sugede ham for meget ind:

“Jeg kan stadig som 47-årig blive bange for min fantasi. Derfor er jeg også holdt helt op med at se uhyggelige film, der spiller på det udspekulerede onde. Hvis jeg er særligt følsom, kan jeg ikke lade være med at kigge bag døre og sådan.”

Shane Brox lader sine albuer glide hen over bordpladen, så han kan hvile hovedet på sin ene overarm. Han smiler over sin egen frygtsomhed, nærmest lidt begejstret over at bevæge sig ind i mørket. For det mørke, det uhyggelige, er også kendetegnende for hans kunstneriske virke. Engang i en juleudstilling byggede han midt i en masse glimmersne en lille gravsten med påskriften; ‘Her hviler Julemanden’. Udstillingen var ment som en sød provokation, eftersom Coca Cola i 1939 tog ejerskab over Julemanden og gjorde ham rød, hvilket blev den oprindelige julefars død. Også i børneballetten Fabelmageren, som Shane Brox er idémand, iscenesætter og designer bag, myldrer det med monstre og spøgelser:

Læs også om omvisninger for børn på ARoS

“Jeg har altid dyrket spøgelser og genfærd, fra da jeg var barn. Der er ikke noget bedre end en klassisk spøgelseshistorie, selvom det kan gøre mig SÅ bange. Også børn er utroligt fascineret af død og mørke. I mine ting er der altid noget mørke med, man kan blive lidt forarget over, for børn skal ikke overbeskyttes.”

Kan ikke lide alle børn

Der sniger sig noget spidst ind i Shanes stemme, når talen falder på børneopdragelse.

Selv er han ikke far. Det lå ligesom ikke i kortene. Men selvom han arbejder med børn og underholdning til børn, betyder det ikke, han er vild med alle børn. Uopdragne børn er han ikke så pjattet med:

“Jeg har det svært med børn, der ikke kender sine grænser. Men på den anden side kan jeg heller ikke lide voksne, der ikke kender sine grænser.”

Opdragelse er vigtig. I opdragelsen ligger også at viderebringe manerer og respekt: At forældre går forrest og viser børn, man skal stoppe for rødt i lyskrydset, rydde op efter sig når man har spist og drukket i parken, ikke larme bare for at larme eller forsøge at styre sine forældre. Men respekten går også den anden vej: At voksne giver sig tid til børnenes fordybelse, giver det barnlige plads og ikke prøver at få børn til at blive voksne for hurtigt.

Smadret tallerken til 20.000 kr.

I Shanes universer kan alt bruges. Det er hans værksted et stort vidne om: Kasse op og kasse ned står sirligt sorteret efter indhold: Her er piberensere i alle farver og størrelser, garntrisser og en kasse med løse dukkehoveder. Han kigger kærligt ned på hovederne med gnistrende hår og med halvtlukkede øjne med vipper så sorte som ibenholt:

“Jeg har en kærlighed for ting med patina og ting, der fortæller historier. Jeg har SÅ meget respekt for fine ting, og jeg kan næsten ikke finde ud af at smide ud.”

For andre kan det være vanskeligt at gennemskue, hvad Shane Brox betegner som ‘fint’.

Han trækker en stor kasse fyldt med alskens plasticlåg frem. Han vælger en pink tut til Vel-opvaskemiddel:

“De er fantastiske! Man kan både bruge dem som grisetryne, parasol og lampeskærm.”

Den samme mand, som uden at kny betegner en plasticdims som ‘fantastisk’, har i forbindelse med en udstilling smadret en Flora Danica-tallerken til en værdi af ca. 20.000 kroner. Det blev nogle meget forarget over. Men der er altid en mening med galskaben. Igen; det voksne i det barnlige, og det barnlige i det voksne: Skårene skulle blandt andet bruges til en dekoration på et julebord, hvor en flyvemaskine crasher ned lige midt i det fineste porcelæn:

“Jeg gør det for at provokere på en sød måde. Men det var ikke nemt for mig, fordi jeg har SÅ meget respekt for fine ting.”

Om Shane Brox

Multikunstner, legeopfinder og designer.

47 år og bosiddende i København.

Kendt fra forskellige børneprogrammer på DR, blandt andet ‘Shanes Verden’, som vandt prisen ‘Årets Bedste Børne- og Ungdomsprogram’ i 2008.

Står bag radioprogrammet ‘Shanes Symfoni’ til børn på P2.

Idémand, instruktør og designer til børneballetten ‘Fabelmageren’ på Det Kgl. Teater.

Forfatter til en række børnebøger.

Kan opleves på kreative workshops til børn og forældre.

Uddannet designer og har arbejdet for Levi’s i mange år.

Har en norsk mor og en dansk far, er født i Canada men vokset op i Norge og uddannet i Danmark.