På kanalerne ved Sydhavn ligger en lille husbåd. Dækket bugner med planter og blomster, mens den lille kahyt er indrettet med bøger og dimser. Her bor kunstneren Hartmut Stockter. Få meter derfra har han sit atelier i en container, der er så fyldt med materialer, at hans egentlige værksted er udenfor. En scene fra en kunstners liv, der næsten er for god at være sand. Men efter kort tid i Hartmut Stockters nærvær finder man ud af, at det er lige så sandt, som det er oprigtigt.

Hartmut Stockter er født ved det tyske vadehav i Wilhelmshaven. Forsøger du at vandre ud i vadehavet, før det helt er blevet ebbe, synker du i den mudrede havbund til knæene. “Jeg har mudder i blodet,” fortæller Hartmut Stockter med en seriøs mine, og det er let at forestille sig, hvordan han som barn har stået i mudder til knæene, hvilket med tiden har bevæget sig ind i hans kerne.

Hans grundforbindelse til naturen blev kombineret med en kreativ familie, hvor alle malede eller tegnede. Hans far brugte det meste af sin tid i en kælder i færd med skøre byggeprojekter, så det er ikke overraskende, at Hartmut Stockter selv har fundet sin vej som en nutidens landskabskunster, der har skiftet marmoren ud med genbrugstræ.

For Hartmut Stockter selv har vejen dertil dog ikke været lige så åbenlys. Han begyndte i 1995 på Fachhochschule i Hannover, hvor han søgte ind med små, træsnittede afguds-figurer. Det var en svær tid for Hartmut Stockter, da den dominerende vestlige kunstscene stadig lå i skyggen af den intellektuelle modernismes æstetik. “Jeg havde en periode, hvor jeg sad og gloede og ikke rigtigt vidste, hvad samtidskunst var, og hvad min position skulle være, og så stødte jeg faktisk på en bog med land art med Robert Smithson. Jeg kan huske, jeg sad på biblioteket og så på den her bogforside med ‘Spiral Jetty’, og der var pludseligt noget, som ramte en nerve hos mig,” fortæller han.

Efterfølgende blev han optaget på kunstakademiet Hochschule für bildende Künste Braunschweig, hvor han med større opbakning begyndte at dyrke naturstudier som kunstretning. I 2002 flyttede han til Danmark. Her studerede han det, der i dag hedder grønlandske og arktiske studier ved Københavns Universitet og havde et studieophold i Grønland. I Danmark var der ikke mange andre, der havde fundet denne særlige tilgang til naturstudier, og da den danske kunstscene langsomt fik øjnene op for hans unikke værker, tog det for alvor fart.

At være punkrocker mellem køer

Men hvordan lader man sig inspirere af den amerikanske kunstner Robert Smithsons storslåede og spektakulære interventioner i naturlandskabet, når man ikke har samme form for storhedsvanvid? Både som kunstner og person er Hartmut Stockter ydmyg: “Jeg tænker lidt på min barndom i Tyskland, hvor det ville være absurd at prøve at være punkrocker imellem køer,” siger han og hentyder til de bondegårde, han er vokset op iblandt, hvilket har været med til at skabe hans verdensbillede.

Han nyfortolkede derfor land art som kunstbegreb på en måde, der passede hans mere beskedne udgangspunkt: “Jeg ville lave ting, som man kunne erfare landskabet igennem, som jeg kaldte udflugtsredskaber eller udflugtsinstrumenter. Det var nogle redskaber, man tog med ud i naturen for at få en anden oplevelse af den, og som kunne fortælle en historie om nogen, som gjorde netop det,” siger Hartmut Stockter.

Hans udgave af land art er derfor snarere et møde med landskabet gennem en menneskelig narrativ situation end store manipulationer af naturen. Det skaber han ved blandt andet at bygge redskaber ud af genbrugsmaterialer, der ligner apparater fra en svunden tid og giver i både form og brug anledning til at skabe en fortælling om mennesket i landskabet.

En biolog forklædt som kunstner

Hartmut Stockters interesse for planter, dyr og insekter får i første omgang én til at undres over, hvorfor han ikke er blevet biolog i stedet. Selv forklarer han ydmygt: “Jeg er ikke blevet biolog, fordi jeg stod af ved kemien. Det har aldrig været logisk for mig med de her modeller med molekyler. Jeg har aldrig forstået det. Jeg prøver fortvivlet at indhente det, som jeg ikke lærte i skolen, så jeg håber en dag, at det kommer.” Men snarere end at vælge side formår han at kombinere de to ellers adskilte erhverv.

Gennem sine kunstværker undersøger han naturen i alle dens afskygninger – også det, han selv kalder bynatur – men ikke ad en traditionel naturvidenskabelige vej. I stedet benytter han de undersøgelsesmetoder, som den æstetiske verden tilbyder. I sine kunstværker udforsker han flora og fauna på en måde, hvor det ikke handler så meget om optælling og bestemmelser, men mere om at fortælle om menneskets relation til naturen. Han søger ikke svar, men inviterer i sine værker til, at man kan fabulere og undre sig.

Paradoksalt nok forstyrrer Hartmut Stockters kunstneriske praksis dog hans mulighed for at give sig hen til naturen: “I det hele taget bruger jeg alt for meget tid på at lave kunst, så jeg ikke har tid til at gå ud i landskabet. Så nogle gange handler det også om en længsel,” fortæller han. Hans længselt forstærker naturen i hans værker og skaber en ihærdig optagethed af menneskets komplekse forhold til naturen.

Natur og kultur mødes på Nikolaj Kunsthal

Fortællingen om menneskets forhold til naturen og omvendt er også central i Hartmut Stockters kommende familieudstilling ‘Flipperoraklet i panoramaarkaderne’ på Nikolaj Kunsthal. Til udstillingen har han bygget en række værker, der på forskellig vis skaber små historier om menneskets oplevelse af naturen og af sig selv.

I udstillingen kan man blandt andet opleve en panoramacirkel, hvori man kan bevæge sig rundt med landskabsmalerier placeret foran ens ansigtet. Et andet værk ligner et forstørret hamsterhjul med en sti, som man kan træde ind iog få en oplevelse af at træde ud i naturen. “Tanken bag hamsterhjulet er, at nogen har bygget den, fordi de ikke har mulighed for at komme ud i landskabet. Jeg fik idéen, da jeg besøgte et fængsel, hvor jeg tænkte, hvad hvis man ikke kan komme ud? For jeg elsker at være udenfor,” fortæller Hartmut Stockter om idéen bag værket.

Nikolaj Kunsthal, som har til huse i en gammel kirke, bliver på den måde et modstykke til naturen, mens Hartmut Stockter iscenesætter sin interesse for menneskets møde med naturen. Selv beskriver han udstillingen som stedsspecifik. Han har tænkt på, hvordan en kirke er bygget op med en søjlehal med buer og arkader. “Og så tænkte jeg på det engelsk ord arcade og arcade game, som er de her spillesteder, jeg har arbejdet videre med,” fortæller han om tanken bag en udstilling, der skal pirre nysgerrigheden gennem legende interaktion. I det tidligere alterrum har han placeret et værk, som han kalder ‘Oraklet’. Det ligner lidt et lykkehjul med fire skiver, som man kan dreje på og få et sammensat, finurligt budskab, man kan tage med sig.

“Oraklet leger lidt med det sakrale, som jeg har placeret i alterrummet. Det er måske lidt forkasteligt,” siger han og smiler på sin egen ydmyge facon. Sammen med en enorm flippermaskine, hvori man kan flippe en volleybold rundt iblandt naturfænomener, danner disse værker og idéer udstillingens kryptiske titel ‘Flipperoraklet i panoramaarkaderne’. Udstillingen skal således i børnehøjde skabe refleksioner om menneskets forhold til naturen: “Udstillingen skal give lyst til at tænke over vores omgivelser, som vi bevæger os igennem. Og lyst til at tænke, hvad skal vi med den her landmasse, der omgiver os? Hvad skal der være på den? Hvordan vil vi have, den skal være? Og hvem er jeg i alt det her?,” fortæller Hartmut Stockter og indrømmer med en jordnær eftertanke, at det måske er at kræve meget.

LÆS OGSÅ: Steampunk er længsel efter fortidens fremtid

Fakta:

Hartmut Stockter (1973) er født i Wilhelmshaven i Tyskland og har siden 2000 boet og arbejdet i København. I 1995 begyndte han på uddannelsen Fachhochschule i Hannover og senere Hochschule für bildende Künste Braunschweig (Kunstakademiet i Braunschweig), hvor han er uddannet skulptør. Han har desuden været gæstestuderende på det, der i dag hedder grønlandske og arktiske studier ved Københavns Universitet, samt været i kunstnerresidens på Refugium Upernavik i Grønland.

Hartmut Stockter er aktuel med familieudstillingen Flipperoraklet i panoramaarkaderne på Nikolaj Kunsthal i perioden 28. august - 24. januar. Udstillingen har fernisering d. 27. august 2020 kl. 14.00-18.00. Udstillingen kommer til at have et kunstpædagogisk program.