Manden på Øen: Billedbog udstiller de fremmedfjendske
Billedbogen Manden på Øen går til angreb på fremmedhad, hvor befolkningen på en ø lukker sig om sig selv og forjager en fremmed og nøgen flygtning
En simpel tømmerflåde skyller en nøgen, mager og hjælpeløs mand i land på en ø. Han gør ikke det store væsen af sig. Alligevel fylder han øens beboere med enorm frygt og afsky. For han er ikke som dem. En fisker overtaler de andre til at tage ham med. Bag høtyve og haveredskaber fører de ham til en gedestald. Men efter et par dage kommer manden ind i byen og forsøger at forklare, han er sulten. Øens beboere bliver bange. Modstridigt giver de ham de madrester, de ellers ville have givet til svinene og forstærker døren til gedestalden, så han ikke kan slippe ud og forstyrre deres liv:
“Men nu var folk blevet urolige. De havde ikke inviteret manden, og alligevel var han her. De havde jo blot hjulpet ham én gang, og nu var han blevet en del af deres liv.”
Fra det aflåste gedebur trænger manden sig ind i beboernes bevidsthed: De har mareridt om ham om natten, fortæller skrækhistorier om ham til deres børn og frygter, han er den første af mange fremmede, der vil komme ind og indtage deres mørke ø. Et par enkelte af øens beboere tager manden i forsvar med vage stemmer, men øens beboere ender med at fordrive ham til havet igen. De bygger en høj mur, overvåger havet fra tårne og skyder havfuglene, så de ikke kan fortælle om øen.
En aktuel billedbog
Manden på Øen er en grotesk og smertelig fremstilling af flygtningesituationen. Den fremmede er illustreret undseelig og afmægtig i kontrast til øens beboere, som er fede, mørke og med tordnende vrede øjne. Bogen er farvelagt med mørk, mørk streg, hvor selv øens præst har et ansigt, der krænger sig ud i afsky. Der er blege farvesætninger på de dystre billeder, der udstiller et samfund, hvor selv børnene går med høtyv. Forfatter Armin Greder viser ingen nåde, når han udstiller fremmedhadet og beboernes frygt og ignorance: Sympatien ligger hos den fremmede, men der er ingen lykkelig slutning. Illustrationerne bliver mere og mere ubehagelige i takt med, at medmenneskeligheden svinder, og dumheden smitter på den lukkede ø.
Forlaget Jensen & Dalgaard er kendt for deres markante bogudgivelser. Markant, dét er Manden på Øen, som udkommer på dansk lige omkring det tidspunkt, hvor partikampagnenen fra Dansk Folkeparti fortæller, at “der er så meget, vi skal passe på”. Nogle har opfattet kampagnen som en antydning af, at der er noget udefrakommende, der kan true den danske familie. Selvom Manden på Øen er en ekstrem og grotesk fremstilling af protektionisme, tatoverer den sig fast på nethinden. Det er ikke rart, det er ikke hyggeligt, men det er fandens effektfuldt.
Ikke hyggelig godnatlæsning
Selvom Manden på Øen er under børnebogskategorien på Forlaget Jensen & Dalgaard, bør man gøre sig tanker om, hvorvidt man ønsker at bruge den som højtlæsning: Den er voldsom og er ikke en håbsfortælling. Alligevel læste jeg bogen for min 5-årige søn, fordi jeg mener, emnet er så vigtigt og nødvendigt for vores familie at tale om, og fordi billedbøger er en fantastisk åbning til samtale med børn om samfund og politik. Men kig selv bogen igennem, før du læser den højt for dit barn. Du kender dit barn bedst og ved, hvad I kan og vil tale om, og hvad han eller hun kan tåle.
I den danske efterhistorie af Mads Nygaard, forfatter og medstifter af Venligboerne, bliver læseren mindet om vigtigheden i at åbne vores hjem for ‘gæster’ fra den vide verden. Bemærk at de fremmede her bliver omtalt som ‘gæster’ - ikke det værdiladede ord ‘fremmede’.
Fakta
Titel: Manden på Øen
Forfatter: Armin Greder
Efterskrift: Mads Nygaard
Udgivet på Forlaget Jensen & Dalgaard
40 sider - kr. 248,-
