Folket og eliten
Erasmus Montanus taler ikke folkets sprog i Holbergs komedie. Dramatiker Christian Lolike sætter fokus på de udfordringer vi har med skel i dagens samfund på Aarhus Teater
★ ★ ★ ★ ★ ☆
Ludvig Holberg skrev komedien Erasmus Montanus under den såkaldte ‘oplysningstid’, hvor den klarsynede naturvidenskab og den kritiske filosofiske strømning udfordrede og brød med kirke, traditioner og indgroede verdenssyn. Var han mon klar over at oplysningstidens skildring af landets akademiske skævvridning, og alt hvad det førte med sig af problematik,også ville være aktuel over 200 år senere?Ligesom Jeppe på Bjerget sender sin søn Rasmus Bjerg til København for blive lærd, må forældre i landets små ‘udkants’-byer også i dag sende deres afkom med et IC3-tog til hovedstaden, eller de andre store byer rundt omkring i landet, så de kan komme mere uddannede, udviklede og klogere tilbage.
Hvis de kommer tilbage til de små byer, kan de ofte ikke finde beskæftigelse mere. “Udkanten skal gøre mere for at hente de unge akademikere hjem igen”, skrev de for eksempel for nylig i økonomernes magasin ’Djöfbladet’.
På Aarhus Teater har man inviteret instruktøren Christian Lollike til at nyfortolke Holbergs klassiske komedie og komme med et bud på, hvad historien om den unge student Rasmus’ (ud)dannelsesrejse og dens fatale ‘point of no return’, kan sige os om vort samfunds udfordringer i dag.
Livet i uoplyste lænker
Den lille landsby på bjerget er beboet af folk af sindets uoplyste lænker, der lever i slowmotion som marionetdukker. På Aarhus Teater er de, omkranset af en verden i 2D, huse skåret i pap, og med en farveløs, grå teint i ansigtet.
Degnen (Lars Brygmann) byens lokale helt og tilsyneladende eneste oplyste mand drikker brændevin i stride strømme og råber op om, at mange latinske ord faktisk stammer fra dansk, mens han selvsikkert bøjer disse fremmedord til byens store beundring; Anus, Anularius, Anulus... Snart skal Jeppe fra Bjergets søn, Rasmus, dog vende hjem fra sit filosofikum i København og gøre degnen og alle de andre opmærksom på, at dette ikke er andet end en forkert latinsk bøjning af røvhul, at jorden er rund og at Danmark faktisk ikke er et kristent land.
Læs også: interview med PERFORMANCErum - PLADS TIL PERFORMANCE
Den eneste mand i farver
Rasmus er den eneste i farver. Han springer ned i den grå landsby fra en balkon blandt publikum og sukker over, at han er landet blandt uoplyste bønder.
“Deres selskab får jeg ikke meget ud af, udbryder han og fortsætter: “Jeg savner allerede København!” København; som i stedet hvor hans jævnbyrdige folk mestrer disciplinen ’at diskutere’. Rasmus begynder at bruge det latinske navn Erasmus Montanus, nu hvor han har studeret.
Konstruktionen af sproget bliver Erasmus’ unikke våben, men problemet opstår, når ingen rigtigt forstår hans ord, og hans våben derfor bliver knapt så effektivt. “Forklar mig hvad min søn siger! Latinske ord, mit hoved svimler!’, siger hans far frustreret, da han står overfor sin hjemvendte søn.
Erasmus Montanus er en troldmand, der med videnskabens tryllestav og diskussionens magi kan trylle sin mor om til en sten og degnen om til en galende hane. Hans indædte og ufølsomme kamp for at trylle klarhed og fornuft ind i byen gør ham dog ikke populær, og hans forlovelse med sin udkårne Lisbed ser ud til at hænge i en tynd tråd, med mindre Erasmus indvilliger i at medgive landsbyfolket, at jorden er flad som en pandekage. “Lærd er min bror, men han er også en tosse!”, udbryder broderen Jakob bekymret, da han og byen indser at Erasmus umiddelbart ikke kan og ikke vil opgive sine nye videnskabelige overbevisninger.
Læs også: METTE DØSSING GRÆDER 9000 LITER TÅRER I SIN FØRSTE HOVEDROLLE
Vi er et multikulturelt samfund på vej frem
Lollikes forestilling begynder her at fortolke Holbergs komedie i et mere aktualiseret og nutidspolitisk lys. I en scene ser vi Montanus desperat forsøge at få byen til at gennemskue verden ved at smadre alle paphusene på scenen “Det er jo bare pap, for helvede!”, råber han ud til salen.
Erasmus Montanus taler ikke folkets sprog
Når Erasmus Montanus ikke når ind til sit folk med sit akademiske budskab er det fordi han ikke taler deres sprog. Netop folkets sprog og den værdifulde forståelse af ’udkantens’ ståsted er for tiden også et emne af politisk betydning. I København og Aarhus så man chokeret og uforstående på et valgresultat, hvor udkanten stemte Dansk Folkeparti ind, imens vor tidligere så nære allierede USA gav en gal og uvidenskabelig mand, med et middelalderligt kvindesyn, magten, fremfor for en veluddannet og oplyst kvinde ved navn Hillary.
Det blev sagt, at folket ville give den succesfulde og magtfulde kulturelite en lærestreg. Oplysning og lærde bøger er ikke nok til at få magten, men den der forstår at relatere til konteksten og bruge tid på at forstå dem, han står overfor, står måske med det stærkeste våben.
Læs også: KÆMPER MED MUSIKKEN SOM SIT VÅBEN
Portræt af fundementalisme
I Lollikes stykke har Erasmus Montanus ikke opdaget, at der er krig i verden. “Man må ikke tage troen fra folk i krigstider!”, bliver han fortalt af en soldat fra livgarden. Erasmus svarer forvirret: “Er der krig?!”, og viser, hvordan hans studier og et langt filosofikum har fjernet ham fra virkeligheden og dens nære problemer. Der er kærlighed og der er krig foran Erasmus, men end ikke de stærkeste komponenter i den virkelige verden, kan vække Erasmus fra det han tror på; “Jeg holder fast! Har vi ikke ytringsfrihed i det her land? Jorden ER rund!”
På denne vis portrætterer Erasmus Montanus den selvsamme fundamentalisme, han bekæmper så indædt – og Lollike får slået en reference ind til nutidens heftige debat, om hvorvidt det altid er bedst at sige det, man mener, fordi man kan.
Aarhus Teater tager for tiden sådanne moderne tematikker op med et næsten 300 år gammelt komediestykke. Oplysningstidens skel mellem tænkning og tradition sættes igen på spidsen og publikum går fra stykket med stof til eftertanke: er vi egentlig kommet længere i dag i forhold til at opløse sociale og kulturelle skel mellem land og by? Og er vi stadig bange for at nogen præsenterer os for andre værdier end dem vi kender?
Fakta:
Lollikes Erasmus Montanus går på Aarhus Teaters store scene indtil d. 11. marts.
Iscenesættelse: Christian Lollike
Scenografi og kostumedesign: Ghert og Grarup
Lysdesign: Anders Kjems
Lyddesign: Lars Graae
Medvirkende: Andreas Jebro, Lars Brygmann, Lotte Andersen, Anders Baggesen, Zaki Youssef, Nanna Bøttcher, Ole Thestrup; Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Andreas Nicolai Petersen.
S
