Med følelserne uden på tøjet
Ida Holmegaard er klar med sin anden bog, Graceland. Selv siger hun, at det er en bog om mødet med omverdenen og om usikkerheden, der lurer lige rundt om hjørnet.
Det er den 22. december, og der har været juleafslutning på Daisys skole. Hun har fået tidligt fri, men der er ingen hjemme, og alting virker lidt mystisk. Hendes mor, Sylvia, sidder i en hotellobby i Randers og har tømmermænd efter et uheldigt møde med sin mislykkede affære. Samtidig sidder Daisys bror, Theo, i en taxa på Manhattan og er på vej til lufthavnen efter at have sagt farvel til sin elsker. Han skal hjem til jul.
For forfatter Ida Holmegaard er der en intim forbindelse mellem vores følelsesliv og de steder, vi bevæger os. I hendes nye roman Graceland går de tre hovedpersoner igennem hver sit rum, der fylder dem med usikkerhed og ængstelse.
Venteværelser
Ida Holmegaard fortæller, at hun har arbejdet med følelsen af usikkerhed som grundstemning i Graceland. Allerede på bogens første sider rammes den 12-årige Daisy af en uhyggelig følelse:
“Hun kommer hjem tidligere, end hun er vant til, og det sætter nogle tanker i gang hos hende. Huset bliver til et venteværelse fyldt med gamle, uhyggelige ting, hun kender, men ikke kan genkende alligevel,” forklarer Ida Holmegaard.
Sikkerhedsteatret
For Ida Holmegaard er følelser altså ikke noget, vi går rundt med inde i os selv, men noget der opstår i mødet med omverdenen, og især de rum vi bevæger os i. Det kan for eksempel være, når Daisy oplever hjemmet som uhyggeligt, men det kan også være i en større politisk skala. Ida Holmegaard har interesseret sig for lufthavnes opbygning som et eksempel på, hvordan et rum kan være designet til at skabe følelser i os:
“Lufthavnen har en enormt politisk arkitektur. Den er bygget til, at man skal krydse grænsen fra et land ind i et andet,” siger Ida Holmegaard. Og sådan et rum har selvfølgelig en masse sikkerhedskontrol. I Graceland bliver Daisys bror, Theo, bedt om at træde til side efter sikkerhedsscanningen. Nervøsiteten stiger. Han skal ind i et afsides rum og undersøges yderligere.
I sin research til bogen stødte Ida Holmegaard på begrebet 'security theater'. I lufthavnen bliver vi alle udsat for sikkerhedskontroller, men de har i virkeligheden kun en meget lille virkning. Det er et teater: “Det handler i lige så høj grad om at få folk til at føle sig trygge og lade dem vide, at vi kigger også på dem, der er de onde. Lufthavnen er bygget til at få os til at føle os utilpasse, indtil vi kommer ud i shoppingområdet,” siger hun.
Læs også: DAGBOG FRA DET VAKLENDE LIV
Katastrofen rundt om hjørnet
Der er en konstant følelse af utryghed i Graceland. Familien elsker hinanden, men deres kærlighed bliver til bekymring. For Ida Holmegaard er det et vilkår hos bogens hovedpersoner:
“Jeg begyndte at skrive om ønsket om, at dem, man holder af, skal komme sikkert hjem. Det er på en måde et ønske, der aldrig endegyldigt kan indfries. Man kan aldrig være så sikre, som bogens karakterer gerne vil være. Dér vil jeg gerne holde dem.”
Og det er lige dér, midt i usikkerheden, Ida Holmegaard holder sine karakterer. Lad os give Theo det sidste ord, når han i bogens sidste del siger: “Vi elsker hinanden meget højt, alle os. Vi har så meget at miste. Vores liv er en række af forestillede scener, en uendelig mængde af mulige katastrofer.”
Fakta
Ida Holmegaard er uddannet fra forfatterskolen i 2013 og debuterede i 2015 med romanen Emma Emma. Graceland er hendes anden bog.
Udkommer d. 28/4 på Rosinante.
137 sider
