Forfatter Selma Rosenfeldt-Olsens skildrer et liv som fejlslagen kunstner-aspirant

Dagbog fra det vaklende liv

Portræt-interviewLitteraturSkrevet af: Andreas Vinther Jensen09. mar 2017

Forfatter Selma Rosenfeldt-Olsens skildrer et liv som fejlslagen kunstner-aspirant i sin debutroman Leipziger Tagebuch. Bogens hovedperson har ikke så lidt til fælles med hende selv.

Selma Rosenfeldt-Olsens debutroman er historien om Frida, der hverken kom ind på den Fotografiske Billedkunstskole eller Kunstakademiet. Hun flygter til Leipzig, hvor hun tidligere har været for at møde en venindes veninde, der besøgte sin ekskæreste. Inden længe bor hun sammen med ekskæresten og hans roommate i et kunstnerkollektiv på Kollonadenstraße.

Det er noget værre fnidder. De lever et liv med kunstprojekter, trøstesex, MDMA og forsvundne rester fra køleskabet.

Sådan er livet i et tysk kunstnerkollektiv. Og Selma Rosenfeldt-Olsen ved, hvad hun snakker om. Hun har været der selv.

For Selma Rosenfeldt-Olsen er det vigtigt at man kan beskrive sine karakterers egoistiske og usympatiske træk på en kærlig måde.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Frida blev ved med at genspille scenen fra stripbaren LOLA, hvor hun dansede poledance med sine venner for år tilbage. 'Det var så smukt og tilfældigt, at de mødte hinanden.'
Foto: Selma Rosenfeldt-Olsen

Agent i DDR

Selv om Leipziger Tagebuch er 29-årige Selma Rosenfeldt-Olsens debutroman, har hun længe arbejdet i bogbranchen som oversætter af tysk litteratur. Da tiden på litteraturstudiet kom til praktik, tilbød forlaget Sisyfos at sende hende til Leipzig som litterær agent.

“Som oversætter er man nødt til med jævne mellemrum at opholde sig i det land, man oversætter fra, så man kan blive in sync med sproget,” siger Selma Rosenfeldt-Olsen. Hun skulle desuden undersøge, hvad der rørte sig i bogbyen, læse nyudgiven litteratur, deltage i forlags- og bogmesser og sende rapporter hjem til Danmark.

Læs også: UHÆMMET GRÅDIGHED I HOLSTEBRO

Leipzigerdagbog

Midt i alle oversættelsesopgaverne fik hun alligevel tid til at skrive i sin private dagbog. I Leipzig havde hun fundet et sted, der indbød til at skrive.

“Det var godt for mig, at have en fast scene, for jeg er nødt til at vide, hvordan tingene ser ud for at kunne beskrive dem ordentligt.”

Mens Selma boede i Leipzig blev hun nemlig kontaktet af den tidligere rektor for forfatterskolen Hans Otto Jørgensen, der var i gang med at oprette en ny skole, hvor hun skulle være én af de første elever.

Inden debuten har Selma Rosenfeldt-Olsen bl.a. arbejdet som litterær agent i Leipzig. Det var her, hun hentede en del af inspirationen til sin første roman.
Foto: Sofie Amalie Klougart
Et fotografi, der fejlagtigt blev fremkaldt spejlvendt udgør ét af de få værker i Fridas portfolio.
Foto: Selma Rosenfeldt-Olsen
Ideen var, at eleverne skulle arbejde på ét værk, mens de gik på skolen. “Jeg tog en masse sider med, som jeg troede kunne blive til bøger. Men også mine dagbogsnotater. De andre elever syntes, at der var en dejlig energi i dagbogen. Jeg tror, det kom af, at jeg elskede at leve i Leipzig.”

Grimme, dumme, egoistiske mennesker

Selma begyndte at arbejde videre med sine dagbogstekster og gav dem et karaktergalleri baseret på de mennesker, hun mødte i og uden for Leipzig. Hovedpersonen Fridas melankolske, trøstespisende, trøstekneppende bofælle i kollektivet, er baseret på en masse drenge, Selma har mødt igennem sit liv. Og hun lægger heller ikke skjul på, at Frida i høj grad er baseret på hende selv:

“Frida bygger på mig. Men man kan ikke skrive en roman, hvor man lægger hovedpersonen helt op ad sig selv; så kan man ikke udlevere hende nok. Hun skal også være grim og dum og egoistisk, og hun skal ikke pakkes ind i vat. Jeg var nødt til at fjerne mig fra hende.”

Læs også: FARVESTRÅLENDE NOSTALGI OG EN HILSEN TIL DRØMMERE

Det vaklende og det usikre

Hverken Frida eller de andre karakterer i Leipziger Tagebuch er særligt velfungerende. De er egoistiske mennesker med fejl og mangler, der er blevet såret og som er bange og usikre på verden. “De er en flok børn, der ikke ved, hvad de skal lave,” siger Selma Rosenfeldt-Olsen.

'Nogen havde stillet sin lille Jägermeisterflaske fra sig. Flasken havde fået lov til at blive stående som en Sankt Antonius i sin niche. Den gav opgangen et andagtsfuldt præg.'
Foto: Selma-Rosenfeldt Olsen
Et fotografi af tvillingerne: to ældre damer, der klæder sig ens og går ture i parken Elsterbecken. Kun Frida kan ved, at de er på billedet her.
Foto: Selma Rosenfeldt-Olsen

“Jeg tror på åbenhed. Frem for at kigge på tingene og sige, hvordan de burde være, er jeg interesseret i at skildre dem, som de er. Jeg ser vildt mange danskere 20'erne, der er i tvivl og som føler et pres fra samfundet om, hvordan de skal gøre det hele. Det er sådan en skikkelse, jeg har prøvet at tegne. Jeg interesserer mig for det vaklende, for folk, der er usikre og ikke ved, hvad de skal. Det er dem, og ikke de viljefaste klipper, der er mine forbilleder.”

At give slip

Selma Rosenfeldt-Olsen arbejder til daglig som litteraturunderviser og skrivelærer på Rødding Højskole i Sønderjylland. Stillingen deler hun med sin forlovede. “Det er et valg, jeg har taget. Det betyder, at jeg aldrig bliver rig. Til gengæld får jeg lov til at have mine egne projekter ved siden af. Det er noget, jeg har lært af mine forældre. De sprang ud i en hel masse ting uden at tænke på pengene.”

Selmas forældre, der er uddannede skuespillere hos den italienske nobelpristager Dario Fo, købte en nedlagt miljøhøjskole i Nordjylland, som de omdannede til et teater. Med tre børn kæmpede de for at få pengene til at række, men viljen overvandt nøden, og det eksempel har Selma taget med sig ind i sit eget liv:

”Det er svært, for vi får hele tiden at vide, at vi skal tænke på økonomien. Det gør, at vi konstant er bange. Det kan jeg heller ikke se mig fri fra, men jeg tror, at hvis vi kunne finde frem til en måde at slippe fri af denne økonomiske angst, så får vi også et andet råderum. Den der slipper noget, har begge hænder fri.”

Selma arbejder på et nyt projekt, men vil ikke løfte sløret for, hvad vi kan forvente.

Læs også: FOLKET OG ELITEN

Fakta:

Selma Rosenfeldt-Olsen er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og fra Hans Otto Jørgensens Forfatterskole.

Hun har oversat bl.a. Stefan Zweigs Skaknovelle og antologien Min blege bror, der indeholder bidrag af Ilse Aichinger, Ingeborg Bachmann og Heinrich Böll m.fl.

Leipziger Tagebuch udkom d. 26/1 på Forlaget Gladiator.

162 sider / 229 DKK.

Facebook
Del på facebook

Andreas Vinther Jensen

Kulturjournalist og anmelder
Andreas Vinther Jensen er uddannet cand.mag. i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet med speciale i Søren Kierkegaards æstetik. Andreas holder af litteratur, der kan skabe billeder og modsigelser, og hans reoler er fyldt med alt fra Homer og Hölderlin til Amalie Smith og Olga Ravn. Han har undervist på Krabbesholm Højskole og har skrevet for bl.a. Baggrund.
Se Andreass artikler her →
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København





Fik du læst
Find vores trykte magasin Kulturspind i byen i Aarhus og København
Sponsoreret indhold
Kulturspind magasin
Nyheder
Læs også
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind