Med krop og sjæl

Hvad ville du gøre, hvis du fandt ud af, at du delte drøm med en anden - oven i købet en fremmed? Det er udgangspunktet for den ungarske film Med krop og sjæl, hvor to tilbagetrukne kolleger på et slagteri møder hinanden om natten i skikkelse af rådyr.

Filmen tager sig god tid til at udfolde sin historie om de to outsidere, som langsomt nærmer sig hinanden. Men er det lige så nemt i virkeligheden som i drømmeverdenen?

De to hovedskuespillere leverer begge en ypperlig præstation. Géza Morcsányi giver karakteren Endre en knudret varme. Alexandra Borbélys Mária har en porøs sårbarhed iblandet en underliggende anspændthed som et stort, tilbageholdt følelsesudbrud. Instruktør og manuskriptforfatter Ildikó Enyedij skal også have en stor del af æren ved at vise en enorm ømhed overfor sine hovedpersoner. Især Márias forskellige fobier og sociale udfordringer skildres på en meget indfølende måde.

Med krop og sjæl er en perfekt film. Instruktøren og holdet bag har ikke sat et ben forkert i manuskript, tone, æstetik og karakterudvikling. Og skuespillet er på samme tårnhøje niveau, så selv birollerne er dragende. Det løfter tilsammen filmen op til et medrivende og mærkværdigt mesterværk.

LÆS ANMELDELSEN HER

I am not your negro

Den kompromisløse og intense I Am Not Your Negro holder ikke noget tilbage. Det er en sjældent velfortalt dokumentarfilm, som gør kreativt brug af arkivmateriale og populærkulturelle sidespring.

Den handler om den sorte aktivist og forfatter, James Baldwin, som var en af borgerrettighedsbevægelsens helt store stemmer. Og hvilken stemme. Vores anmelder skrev: “Både i tale og skrift er han nøjagtig så velformuleret, som ansigtet er udtryksfuldt. De store, blanke øjne kan rumme hele den afroamerikanske modløshed og stålsathed i ét blik. Den rolige, bølgende stemme med en besynderlig, britisk klingende accent er hypnotiserende. Og når han smiler sit bredeste smil, krakelerer ansigtet i et svungent mønster af rynker.”

I Am Not Your Negro er total kompromisløs i sin rasende indignation over den marginaliserede sorte befolkning i USA. Og selv om det til tider bliver for ensidigt, er det en utrolig smukt orkestreret og effektiv film.

LÆS ANMELDELSEN HER

Vinterbrødre

Den islandske spillefilmsdebutant Hlynur Pálmason har med Vinterbrødre skabt en voldsom og inderlig film, som kan mærkes helt ud i fingerspidserne. Og en af de bedste debutfilm i Danmark i lang tid.

Den handler om et brødrepar, Emil og Johan, der arbejder i en kalkmine i et afsidesliggende vinterlandskab. Vi følger den yngste bror, Emil, som er en outsider i det maskuline fællesskab på arbejdspladsen - akavet, følsom og til tider aggressiv. Han tjener ekstra håndører på at destillere spiritus af kemikalier, han stjæler på arbejdet. Da en kollega en dag bliver syg, vendes mistanken mod Emil og hans hjemmebrændte spiritus.

I vores interview med instruktøren Hlynur Pálmason siger han om filmen:

“Det er en lack of love-story. Det er vigtigt at forstå, at Emil virkelig længes efter at blive elsket og begæret, men han er samtidig enormt fremmedgjort, når han nærmer sig det, han ønsker.”

LÆS INTERVIEWET HER

Prøven

I det intelligente rumænske drama Prøven, som havde dansk premiere i maj, møder vi lægen Romeo Aldea, der er klar til at gøre hvad som helst for at sikre sin datter en bedre fremtid i udlandet - langt væk fra deres rumænske hjemby Cluj.

Romeos oplevelser, der leder tankerne hen på romaner af Dostojevskij, bevæger sig på en hårfin grænse mellem virkelighed og en løbsk fantasi drevet af samvittighedskvaler.

Instruktøren Cristian Mungui lader Romeo og biografgængerne svæve i foruroligende uvished, og det forbliver uklart, om der reelt er nogen efter Romeo og familien. Prøven portrætterer mesterligt en jaget samvittighed, et splintret selvbillede og hårdt prøvede nære relationer.

LÆS ANMELDELSEN HER

Sameblod

Den svenske film Sameblod af Amanda Kernell kørte i de danske biografer i foråret, og vandt i november måned Europa-Parlamentets filmpris, LUX-prisen.

Sameblod giver en personlig og indlevende skildring af den unge samiske pige Elle-Marjas opvækst i 30’ernes racistiske Sverige. Det er en coming of age-film, der skildrer det skisma, som gælder for mange unge verden over: klemt mellem to kulturer uden retten til selv at definere, hvem man er eller gerne vil være.

Men det er i selve problematikken om den skæbnesvangre flugt ind i en art tosproget ingenmandsland, at Sameblod hæver sig fra at være et snævert opgør med svensk undertrykkelse af det samiske mindretal. Ved at skildre den splittelse der opstår i at skulle balancere mellem to kulturer bliver Sameblod nemlig en uhyggelig aktuel påmindelse om, hvilken identitetskrise balancen mellem to kulturer kan medføre, og hvad det gør ved et menneske at blive udsat for den herskende majoritets diskriminerende kategorisering.

LÆS ANMELDELSEN HER