200 teaterforestillinger. Aprilfestivalen er klar!
Verdens største teaterfestival for børn og unge starter med et kæmpe optog på Frederiksberg Rådhusplads søndag den 10. april. 130 teatre præsenterer tilsammen næsten 200 forskellige forestillinger for børn i alle aldre og deres voksne fra den 10. -17. april til årets Aprilfestival
Der vil være skuespillere, overraskelser, superhelte, mystiske dyreskikkelser og balloner over det hele på Frederiksberg Rådhusplads på søndag. Her åbner Aprilfestivalen med et kæmpe optog, hvor både børn og deres voksne er mere end velkomne til at feste med. Blandt andre vil Jytte Abildstrøm danse med i optoget, og til den officielle åbning vil Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj holde tale efterfulgt af en stor, fælles ballonopsendelse. Det bliver et syn for børn og voksne.
Alle festivalens forestillinger er desuden gratis. Fra den 10. til den 17. april vil de mange forskellige teatergrupper åbne dørene rundt omkring på Frederiksberg og indbyde til spændende oplevelser, som vil fornøje, udfordre, underholde og samle folk omkring kulturen.
Her indgår en jordklode fuld af videoprojektioner, fire droner med live kameraer og en ung mand, der søger efter meningen med det hele. Fra 13 år og op.
Der deltager næsten 130 professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele Danmark til årets Aprilfestival, og programmet er spækket med underholdning til alle børn - fra de helt små til de unge voksne. Teatrene viser nemlig næsten 200 forskellige teaterforestillinger i løbet af bare en uge. Der er 25.000 gratis billetter til uddeling i løbet af festivalen. Dansk teater for børn og unge har et velfortjent internationalt ry for at være af særdeles høj kvalitet. Derfor har et større antal teaterfolk fra mange forskellige lande meldt deres ankomst til festivalen.
Alle forestillingerne er gratis, og programmet kan ses, og der kan bookes billetter via Aprilfestivalens hjemmeside.
Læs Fine Spinds artikler om Aprilfestivalens forestillinger:
Teater Fantast: Mustafas Kiosk
Teater Refleksion og Branar Téatar: Vejen Hjem
Hvid støj: Syv Sange om Samvittighed
Teater ZeBU og Musikteatret SAUM: Min Far og Vrede Mand
Teater Gruppe 38 og Teater2Tusind: Mørket ligger under sengen