JESPER WUNG SUNG KONFRONTERER SIG SELV OG SINE LÆSERE MED MENNESKELIGE GRUNDVILKÅR.

Jesper Wung Sung konfronterer sig selv og sine læsere med menneskelige grundvilkår. Lige nu er han aktuel med børnebogen Lillefinger. Eksistentiel undren er et fællestræk for både hans voksen- og børnebøger

Jesper Wung Sungs forfatterskab er gennemsyret af en interesse for livet og for hvem vi er, som mennesker og som individer. Børnebogen Lillefingeren er den første af i alt fire udgivelser fra Jesper Wung Sung i 2017. To af dem handler om mennesker generelt, mens de to andre mere specifikt handler om Jesper Wung Sung selv.

Et kulturmøde i Tivoli

Jesper Wung Sungs eksotisk klingende efternavn er ikke et påtaget kunstnernavn, men resultatet af en usandsynlig romance, der opstod midt i Tivoli i begyndelsen af 1900-tallet.

Jesper Wung Sungs oldefar, San Wung Sung, var kineser og kom til Danmark i 1902.Han skulle være en kultur-sensation i Tivoli og var blevet hentet hertil. På den tid kunne man i den københavnske forlystelsespark opleve opstillede, “primitive” landsbysamfund. “Det var lidt af et freakshow”, understreger Jesper Wung Sung.

Hvad arrangørerne i Tivoli ikke havde planlagt var, at nogle af deres kultur-sensationer skulle blive til mere intime kulturmøder. Sådan et møde fandt sted mellem San Wung Sung og danske Ingeborg Danielsen, Jesper Wung Sungs oldemor. Ingeborg og San blev forelskede og giftede sig.

Der herskede ingen tvivl om, at den slags forbindelser var ildeset, og selv Politiken var ude med den store pegefinger. Forholdet mellem San og Ingeborg fik også personlige konsekvenser. Ingeborgs familie slog hånden af hende, og det gjorde staten på sin vis også. Ingeborg mistede i alt fald sit danske statsborgerskab, da hun giftede sig med en kineser.

Den fulde historie kan læses, når Jesper Wung Sung til september i år udgiver en bog om sin families usædvanlige historie.

Læs også: GRIBENDE IDENTITETSKAMP I INGENMANDSLAND

Fra Lucky Luke til Franz Kafka

Jesper Wung Sung er selv vokset op i Marstal på Ærø, og på trods af sit specielle efternavn, havde han i sin opvækst ikke en følelse af at være anderledes. Jesper Wung Sung beskriver sin barndom som udramatisk. Han følte, han passede ind i det lille lokalsamfund, hvor der var plads til at skeje ud.

Først som 18-årig oplevede Jesper Wung Sung følelsen af at være anderledes. Følelsen blev akkompagneret af en oplevelse af, at livet er mere kompliceret end som så. Det var disse første eksistentielle skrupler, der fik Jesper Wung Sung til at begynde at læse – sådan for alvor. “Jeg gik lige fra Lucky Luke til Franz Kafka,” fortæller Jesper Wung Sung om sit første møde med litteraturen.

Jesper Wung Sungs mor arbejdede i en boghandel, og havde længe opfordret ham til at vælge en bog fra butikken. Da Jesper Wung Sung endelig tog hende på ordet, var den første bog han hev ned fra hylden Slottet af Franz Kafka. Som de fleste, der har prøvet kræfter med dette værk, nok vil medgive, er det ikke ligefrem en letvægter, hverken stilistisk eller tematisk.

Men Jesper Wung Sung understreger, at litteratur ikke nødvendigvis er deprimerende, bare fordi det er mørkt og alvorligt. Ofte snarere tvært imod. “Den mest deprimerende litteratur er den, der ikke tager livet alvorligt,” siger Jesper Wung Sung. Litteratur, der handler om døden og andre menneskelige grundvilkår, kan hjælpe os til at huske, hvad der er vigtigt i livet. Og det kan være nødvendigt med en påmindelse. “Mennesker er nogle forbandede amatører, når det kommer til at leve,” siger Jesper Wung Sung. I vores hverdagsrus glemmer vi ofte, hvad der er vigtigt.

Jesper Wung Sung fik efterhånden et behov for at reflektere over de temaer og problematikker, han mødte i litteraturen. Derfor begyndte han at skrive. “Måske var jeg blevet en bedre billedkunstner eller skuespiller. Men kun ved at skrive kunne jeg udtrykke det, jeg gerne ville,” fortæller Jesper Wung Sung. I litteraturen kunne Jesper Wung Sung konfrontere sig selv og sine læsere med menneskelige grundvilkår og dermed servere en eksistentiel huskekage.

Læs også: DØDEN SPEJLER LIVET, MENS VI SPEJLER VORES FORÆLDRE

Jesper Wung Sung jagter det eksistentielle “nu”

Når Jesper Wung-Sung skriver, udvælger han ikke på forhånd nogen bestemt målgruppe. Han lader karakteren og historien udfolde sig og lader sin redaktør om at vælge målgruppen. Det betyder blandt andet, at Jesper Wung Sung ikke researcher miljøer eller jagter ungdommens slang. I stedet søger han det eksistentielle “nu” og påpeger, at hvis han eksempelvis kan beskrive følelsen af at være forelsket første gang, er det langt mere universelt end forbigående modeluner.

Ideen om, at research er essentiel, er ifølge Jesper Wung Sung misforstået. Hvis det var tilfældet ville man kun kunne lave og læse litteratur, der beskæftiger sig med den virkelighed, man selv befinder sig i. Men meget litteratur kan læses på tværs af epoker og kulturer. Det eksistentielle “nu” er at finde hvor som helst, for ”virkeligheden er altid 100 %,” siger Jesper Wung Sung. Store følelser og eksistentielle kvaler kan findes overalt og genkendes på tværs af tid og landegrænser.

Lillefingeren – ikke blot et eventyr

Lillefingeren handler om to brødre, der går sammen ud i verden, for at finde lillebror Finns lillefinger. Den er nemlig blevet væk. Men Lillefingeren handler ikke blot om de to brødres eventyr. Der er i høj grad noget eksistentielt på færde.

Lillefingeren handler om at blive sig selv. Men også om “at forstå det menneskelige grundvilkår der består i, at mennesket både har begrænsninger og muligheder,” siger Jesper Wung Sung, med en formulering der giver associationer til Kierkegaard.

Jesper Wung Sung illustrerer det han kalder et “dobbeltblik” med oplevelsen af at stå på en mole ved den sydfynske ø-hav: Når man ser ud på vandet, kan man føle sig lille og ubetydelig, men havet indbyder samtidigt til, at man rejser ud og erobrer verden. Menneskers muligheder og begrænsninger er med til at definere os. Men måske mest af alt, er det definerende, hvad vi vælger at stille op med vores muligheder og begrænsninger. Det samme gælder for de to brødre i Lillefingeren.

Det er den danske tegner Otto Dickmeiss, der har skabt de rige illustrationer i Lillefingeren. “Jeg er fan af Otto Dickmeiss,” understreger Jesper Wung Sung. og peger på, at de detaljerede illustrationer kan overskride målgrupper. Hver enkelt illustration er fantasifuld og mættet med betydning. På den måde minder Otto Dickmeiss' illustrationer om Jesper Wung Sungs forfatterskab.

Læs også: ER DU BARN AF BØGER?

Fakta:

Jesper Wung Sung er født i 1971 i Marstal på Ærø.

Du kan læse om Jesper Wung Sungs omfattende forfatterskab her.

Den 3. marts 2017 udkom Lillefingeren på forlaget Høst og Søn.

Genre: Børnebog (større børn).

Senere i år venter intet mindre end tre udgivelser af Jesper Wung Sung. Med de i alt fire udgivelser udgiver Jesper Wung Sung i år til alle målgrupper.

Dyrene og Tiden udkommer den 23. maj 2017 på Forlaget Høst og Søn.

Genre: Børnebog (mindre børn).

Lynkineser udkommer den 1. maj 2017 på Dansklærerforeningens forlag.

Genre: Ungdomsbog.

Bogen om Jesper Wung Sungs familiehistorie udkommer til september på Forlaget Samleren/Rosinante.

Genre: Slægtsroman.

Læs mere om Otto Dickmeiss her.